Indlægget er skrevet af Selina Juul, der stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Fødevareprodukter lavet af overskudsmad, biprodukter eller “grimme” frugt og grøntsager ser dagens lys. Prisvindende brands som Snact, Misfit Juice, FoPo Food Powder, Rubies in the Rubble, Toast Ale, Wonky, Kromkommer, Barstensvol, OverLekker og Spare Fruit er blandt de nye brands, som allerede er ved at indtage de internationale fødevaremarkeder. Dansk fødevaresektor bør blive inspireret til at åbne op for disse nye indtjeningsmuligheder.

Overskudsmad er godt. Men som Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen skrev i sin kronik i Jyllands-Posten i september, er det kun godt og rigtigt, at overskydende mad går til velgørende formål - men det er endnu bedre, hvis vi ikke skaber overskudsmad.

LÆS OGSÅ 4 ud af 10 danskere køber ugentligt mad fra datovarehylder

Skæve frugter skal ende på supermarkedshylderne

Ifølge Miljø- og fødevareministeriet går der hvert år samlet 396.000 tons mad til spilde hos detailhandelen og fødevareindustrien

Med andre ord kan fødevaresektoren potentielt årligt tjene mange penge om på at omdanne madspild til vækst.

Med lidt god vilje kan de ”skæve” frugt og grøntsager fra landbruget og industrien ende på supermarkeds hylder. Både den engelske detailkæde Tesco samt den franske Intermarché har succes med disse typer produkter. Fødevareprodukter fremstillet af ”madspild” - såsom pulversupper af ”grimme” grøntsager, brødchips af overskudsbrød, marmelade af ”skæve” frugt og chips af diverse grøntsagsrester allerede hitter også udlandet.

Det sympatiske Wefood supermarked, som sælger mad tæt på sidste salgsdato, er i fuld gang med at vokse sig til en franchise. På blot to måneder har én Wefood butik haft 10.000 kunder igennem og samtidig har butikken omsat for mere end 250.000 kroner. Det betyder 60.000 kunder og en omsætning på 1,5 mio. kr. om året.

Med inspiration i WeFood kan et almindeligt supermarked oprette et mere synligt ”shop in shop” område med datovarer. Og derved sørge for, at maden bliver solgt i stedet for at havne i skraldespanden.

LÆS OGSÅ Mosteri vil skabe fødevarer af 40 tons affald

Ingen emballage giver portioner der passer

Mindre emballage og salg i løsvægt er voksende, senest med Københavns første emballagefrie supermarked, LØS Market, som jeg besøgte sammen med Politiken forleden. 90 % af danskerne vil gerne gøre noget ved em-ballagen, men ikke har noget valg.

Hos LØS Market kan man købe økologiske tørvarer som pasta og bælgfrugter efter samme koncept som slik i løssalg, hvor maden befinder sig i specielt designede ”siloer”. I Aarhus er emballagefri butik Rå Varer allerede i fuld gang. Og i Berlin har det emballagefri supermarked Original Unverpackt været åbent allerede i et stykke tid.

Måske kan konventionelle supermarkeder netop blive inspireret til at indføre ”køb i løsvægt” zoner på f.eks. ris, pasta eller gryn. Det vil også blive en håndsrækning til de over 1,5 mio. danske singler, der ikke kan forbruge store forpakninger.

Den grønne bølge er ikke længere kun forbeholdt hippier og de frelste - den er skam ved at blive mainstream og kan skabe en ny indtjeningsmulighed samt nye kundegrupper for landbruget, industrien og detailhandlen.

LÆS OGSÅ Industrien skal vælge den seriøse løsning på madspild