Klummen er skrevet af Mette Borre, der er klinisk diætist. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Der er meget ernæringsinformation og mange opskrifter at vælge imellem på blogs, i blade og på boghylderne.

Troværdigt er blevet synonymt med, at noget bliver sagt “tit nok” og “højt nok”. Sund kost er i dag noget uden: gluten, mælk og hvidt sukker, men tilsat kokosfedt, risdrik, mandelmel, gojibær og hampefrø, der jo alt sammen bare er helt 'naturligt'.

Butikkerne bugner af eksempelvis glutenfri produkter og diverse brødblandinger med frø og kerner - uden et eneste gram fuldkorn. Sundhed og diæter er nærmest blevet en religion i de senere år. Men det har ikke bidraget til det bedre, når det gælder god fordøjelse.

Jeg ser ofte mennesker, der på trods af de mange diæter slås med mavekvaler, forstoppelse, overvægt, frustration og manglende velvære. For hvis tarmbakterierne ikke næres, så stiger vægten - og samtidig stiger forvirringen over, hvilke kostråd der er gode og gavner sundheden.

LÆS OGSÅ
Derfor er kartoflen i unåde hos danskerne

Glutenforskrækkelse er misforstået

'Glutenfri' er ikke en magisk formel for alle. Det samme gælder de andre restriktive og dogmatiske diæter, der gør det til noget nær et laboratorieprojekt at tilberede og spise maden.

Mette Borre

Kulhydrat- og stivelsesforskrækkelse er udbredt, og ’gluten’ er blevet et fyord på linje med fedt og sukker. Protein er til gengæld det næringsstof, som nu popper op i populistiske indpakninger alle vegne, for når lidt er godt – ja, så må meget vel være endnu bedre. 

Gluten er ikke et giftstof, men et protein, der findes i hvede, rug og byg, og hvis ry er blevet belastet. De allerfleste tåler det fint i almindelige mængder, men alligevel er danskerne gået amok i glutenfrie madvarer. Alene i 2013 kom der 45 pct. flere glutenfrie produkter på hylderne, og supermarkeder meddeler glade, at salget er stigende år for år.  

Det er og bliver en ulempe for kroppen at være på diæt, med mindre man er diagnosticeret med cøliaki (glutenintolerance), hvor man vil få det bedre uden gluten. 

 

'Glutenfri' er ikke en magisk formel for alle. Det samme gælder de andre restriktive og dogmatiske diæter, der gør det til noget nær et laboratorieprojekt at tilberede og spise maden.

Prisen for de populære kulhydrat- og fiberfattige højproteindiæter kan blandt andet være en forpint og ændret tarmfauna, skæve blodfedttal og overvægt. 

LÆS OGSÅ Glutenfri modedille stjæler billedet fra de virkelig syge

Protein- og fedtrig kost kan være skadelig

Stenalderkost eller palæokost er smart markedsføring, som forleder mange til at tro, at overdrevet meget kød er sundt og nødvendigt. Hvis man vil spise optimalt sundt, skal man skrue op for fuldkorn og frugt og grønt.

Mette Borre

Mange modediæter har et højt indhold af fedt og protein og får visse basismadvarer til at stå i et unådigt lys: Kulhydrater, eksempelvis fra brød og kartofler, er blevet ’den fedende, farlige komponent’, også selv om kartoflen er en af de fødevarer, der giver mest mæthed pr. kalorie og har et højt indhold af kaloriefattige fibre. 
 
“Spis mange proteiner, så taber du dig eller holder vægten”. Den udbredte tro på, at proteinrig kost er vejen til en slank krop, forfører os til stenalderkost, palæo- og low carb kure. Men protein er bare ét af mange elementer i kosten, man kan justere på for at gøre maden mere mættende pr. kalorie. 

De direkte konsekvenser af low carb-high fat kost ses tydeligt efter bare to uger: Den protein- og fedtrige kost gør tarmen gennemtrængelig for skadelige stoffer og får mængden af skadelige bakterier i tarmen til at øges markant på bekostning af de gode sundhedsfremmende bakterier og det usunde LDL-kolesterol i blodet stiger.

Men der er ikke mange nye diæter, som kan konkurrere med sund fornuft. I disse overflodstider på vore breddegrader er det kun ældre, småtspisende mennesker, der skal være opmærksomme på at få protein nok. Vi andre får protein til overmåde fra kornprodukter, bælgfrugter, mejeriprodukter, kød og æg.

LÆS OGSÅ Lav-kulhydratkure forstyrrer fertiliteten

Kosten skal være afbalanceret

Stenalderkost eller palæokost er smart markedsføring, som forleder mange til at tro, at overdrevet meget kød er sundt og nødvendigt. Hvis man vil spise optimalt sundt, skal man skrue op for fuldkorn og frugt og grønt.

Fuldkorn, grønt og frugt medvirker til at skabe en stærk tarmbarriere og beskytter os mod fx kræft i tyktarmen, hjertesygdom samt medvirker til en sund fordøjelse.

Der er ikke noget, der er forbudt at spise. Så længe indtaget bliver balanceret - det afhænger helt af forholdet mellem mængderne, og hvor tit man spiser det. 

Alt i alt vil masser af fiberrige frugter, nødder, grønt og fuldkorn gøre tarmbarrieren stærkere og få de sunde bakterier til at trives, så de vinder kampen mod de dårlige bakterier.

Omvendt vil en kost med meget kød, få fibre fra frugt og grønt, fiberfattige meltyper, meget fedt og sukker gøre, at der dannes færre af de sunde bakterier i tyktarmen. 

LÆS OGSÅ
 Eksperter: Fermenterede grøntsager kan holde os sunde

 


Tagget med Forbrug, Forskning, Sundhed, Sygdom