Af Peder Esben, direktør i Elsass Fonden

Man kan desværre ikke spise sig klogere, men på den anden side kan man heller ikke blive klogere uden at spise. Hvad er da den bedste kost, der understøtter at blive klogere? Det er der virkelig mange farverige bud på, men der er heldigvis også en hel del forskningsbaseret viden at holde sig til.

Interessen for den kost, der kan hjælpe hjernens udvikling på vej, viser sig tydeligt i mediernes store bevågenhed. Navne som brainfood, brainjuice og lignende florerer overalt, men den faglige tyngde bag alle disse udsagn varierer.

Hjernen er nødt til at ændre sig for at lære nyt

Skal man lære noget nyt kræver det, at hjernen helt bogstaveligt talt ændrer sig.

I Elsass Fonden arbejder vi målrettet mod at finde de absolut bedste tilgange til at udvikle hjernen optimalt. Fonden blev i sin tid etableret af Frk. Helene Elsass med det formål at hjælpe børn, der er født med hjerneskade til at opnå det bedst mulige liv. Derfor har Elsass Fonden fokus på børn med cerebral parese eller i daglig tale spastisk lammelse.

Skal man lære noget nyt, blive bedre til det man kan eller kombinere tidligere tillærte færdigheder til noget nyt, kræver det, at hjernen helt bogstaveligt talt ændrer sig.

Nye netværk skal etableres eller allerede udviklede netværk skal ændres, det vil sige at hjernens interne kommunikation skal udvikle sig – det er denne proces, der driver læring, og det gælder, hvad enten der er tale om kropslige eller tankebaserede færdigheder. Ændringer i hjernens netværk kan imidlertid kun foregå, hvis en række forudsætninger er opfyldt. Selve læringsprocessen skal være intensiv og over tilstrækkelig lang tid til, at de nye eller ændrede netværk kan blive stabile.

LÆS OGSÅ DTU: Mættet fedt er ok i passende mængder

Den fundamentale byggesten i hjernen er fedt

En vigtig faktor er også, at der i hjernen er byggesten – det vil sige forstadier af stoffer, der er nødvendige for at udvikle eller ændre hjernens netværk. Det er her kosten kommer ind i billedet, fordi disse forstadier udspringer af ingredienser, der kommer fra vores kost.

Når det handler om læring og hjernens udvikling, er det altså ikke ligegyldigt, hvad vi spiser. Den fundamentale byggesten i hjernen er fedt. Ikke den slags, der befinder sig under flæskesværen, men derimod omega-3-fedtsyren, og her specielt den del, der hedder DHA. Derfor bør vores kost – set fra hjernens synsvinkel – indeholde DHA, idet det menneskelige maskineri ikke selv er i stand til at producere nok DHA fra de såkaldte essentielle fedtsyrer. Vi skal have det tilført via kosten, og den eneste fødevare, der indeholder tilstrækkeligt DHA til, at det kan batte noget, er fed fisk.

Det største problem ved DHA igennem fed fisk er forurening

Som det ofte viser sig i forhold til kost og anbefalinger, er tingene dog langt fra enkle. Og i forhold til DHA er det forurening, der skaber problemer. Fed fisk er ofte forurenet, så her gælder det om at få fingrene i ikke-forurenet DHA. Sådan er det meget ofte med kostråd. Det er en overordentlig kompleks opgave at uddrage de rigtige anbefalinger. Især mængder udgør en stor udfordring. Hvor meget af en bestemt ingrediens er nok – alene det spørgsmål er vanskeligt at besvare.

Andre basisingredienser som hjernen har brug for, når den skal lære, er bl.a. cholin (et B-vitamin), vitamin D og uridin (en bestanddel af RNA).

LÆS OGSÅ Danskerne ønsker at spise mindre fedt og salt

Uridin er et vigtigt stof, men sværere at få fat på

Hertil anvender kroppen antioxidanter og for hjernen har det vist sig, at især gruppen af flavonoider er velegnet. Flavonoider fås blandt andet i blåbær og solbær.

Cholin fås uden besvær i vores daglige kost, idet æg og kød er naturlige kilder. D-vitamin dannes fra solens stråler, men er også tilgængelig i vores kost, bl.a. i æg, kød, fisk, mælk og ost. Uridin, der er en vigtig bestanddel af de fedtstoffer, som udgør membranen i hjernens celler, er straks lidt vanskeligere at få fat på. Bedste kilde er modermælk, men det ophører af naturlige årsager tidligt i livet. En anden god kilde er sukker, dog ikke det hvide strøbare sukker. Stødt melis kan vist kun siges at have én eneste positiv egenskab, og det er smag.

I Danmark fremstilles sukker af saften af sukkerroer, som reduceres ved indkogning indtil saften begynder at krystallisere. Den del, der ikke krystalliseres, kaldes melasse. Det anvendes som dyrefoder. Melasse er fyldt med uridin, så måske man skulle genoverveje at give det hele til dyrene. Andre kostkilder for uridin er tomater, rødbeder og visse gærtyper, men sukker med melasse, som eksempelvis groft uraffineret rørsukker, er at foretrække.

Antioxidanter er tilsvarende vigtige for hjernen

En anden grupper af stoffer, der er vigtige for hjernen, er antioxidanter. Når det menneskelige maskineri omsætter kosten til energi produceres der i denne proces nogle stoffer, der kan være direkte ødelæggende for vores eget væv, nemlig de såkaldte frie iltradikaler, dvs. et atom eller molekyle, der har uparrede elektroner i sin yderste skal, og derfor er stærkt reaktivt - så meget at det kan skade kroppens væv, hvis det ikke bliver uskadeliggjort.

Hertil anvender kroppen antioxidanter og for hjernen har det vist sig, at især gruppen af flavonoider er velegnet til denne opgave. Flavonoider fås blandt andet i blåbær, solbær (og andre bær, der er blå), grøn te, chokolade med et kakaoindhold på mere en 70 pct. samt fra kål.

Vil man sin hjerne det bedste gælder det altså om at tage udgangspunkt i forskningsbaseret viden og søge at undgå alle de mange budbringere, der løber med halve vinde. Dem er der mange af i kostens verden bl.a. fordi kost er noget, der har alles interesse, og ikke mindst fordi, der i kostens verden er rig mulighed for at pleje sine økonomiske interesser. Derfor er viden en god ven.

 


Tagget med Forbrug, Forskning, Sundhed