Klummen er skrevet af Karen Inger Thorsen, der er direktør i NGO'en Fødevarebanken. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Gennem de seneste år er der kommet markant fokus på madspild hos alle aktører i fødevarekæden. Det er en udvikling vi i Fødevarebanken selvklart hilser velkommen: Når det kommer til bekæmpelse af madspild er der brug for en indsats på alle områder. Hele vejen fra produktion til husholdning, i de forskellige bevægelser og initiativer, både landsdækkende og lokalt, der er taget for at mindske spildet.

Takket være en stor donation fra Velux Fonden har Fødevarebanken opnået en enestående position på madspildsområdet, idet vi i dag er den eneste organisation i Danmark, der er i stand til at arbejde i stor skala med at reducere madspild.

LÆS OGSÅ Modediæter feder og forfører

Arla kan afsætte 26 tons ost til udsatte borgere

Vi kan aftage mange tons mad ad gangen. Vi arbejder systematisk med rettidig afhentning og levering. Vi arbejder med fødevaresikkerhed, har en elitesmiley, kølebiler, køle- og frostrum. Vores scannersystem sikrer sporbarhed og dermed mulighed for at trække fejlbehæftede varer tilbage.

Det er formentlig også en af grunden til, at flere og flere af de store fødevareproducenter, grossister og supermarkedskæder vælger at samarbejde med os.

Så når Arla for eksempel står med 26 tons ost i overskud på grund af en handelsembargo, er vi de eneste, der kan aftage det, opbevare det forsvarligt og sørge for, at nogen andre får gavn af det på en måde, som også Arla kan overskue og stå inde for, fordi de ved, at alle fødevareBankens processer lever op til de højeste standarder, også etisk.

LÆS OGSÅ WeFood: Starten på en ny generation af supermarkeder

Fødevaredanmark er stadig præget af madspildsparadokser

Men det betyder selvsagt også noget for virksomhederne, at vores modtagere er en meget bred vifte af sociale organisationer såsom væresteder, herberger, varmestuer, krisecentre og sociale tilbud og at overskudsmaden dermed går til nogen, der har brug for det.

Dette er selve ideen bag Fødevarebanken.

Paradokset er, at der på den ene side dagligt kasseres enorme mængder mad i fødevarebranchen, hvilket betyder spild af ressourcer og belastning for miljøet. På den anden side er en del af de dårligst stillede i vores samfund ofte frataget muligheden for et dagligt og nærende måltid, som har afgørende betydning for deres sundhed.

Masser af overskudsmad går til spilde

Når der stadig er masser af fødevareproducenter, grossister og supermarkedskæder i Danmark, der ikke samarbejder med os, skyldes det formentlig uvidenhed om, hvad det er, vi kan og fordomme om, hvor besværligt det er.

Vi ved, at der stadig er masser af overskudsmad derude, som bliver kasseret. Pløjet ned, smidt ud, brændt. I stedet for at blive spist af mennesker, som det oprindelig var tiltænkt.

Og i Fødevarebanken kan vi sagtens bruge den slags varer, for vi mærker en stigende efterspørgsel hos vores sociale organisationer. Mere mad til os, mere mad til dem.

LÆS OGSÅ Elever dyrker svampe i kaffegrums

Samfundsansvar og etik

Vi oplever, at der i de seneste år er sket en stor holdningsændring til madspild, både i samfundet generelt og i industrien. Tidligere gik producenterne meget stille med dørene og ville ikke snakke højt om deres madspild. I dag gør de fleste meget mere for at reducere madspild – helt åbent og af både etiske og økonomiske årsager.

Flere og flere virksomheder har et ønske om at vise samfundsansvar og indleder derfor i stigende grad et samarbejde med Fødevarebanken. Det er utrolig vigtigt, at store aktører donerer deres overskudsvarer. De er med til at gøre noget ved madspild, og samtidig hjælper de vores udsatte medborgere. Men vi har brug for alle donorer, store som små.

Oftest er det faktisk også billigere og helt sikkert mere etisk, hvis alternativet er, at smide maden ud.

LÆS OGSå Virksomhed: Danmark skal lovgive om affaldshåndtering