Af: Forskningslektor, PhD, Per Bendix Jeppesen, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet. 

European Food Safety Authority (EFSA) som udformer de gældende anbefalinger om sødestoffer udgav i 2013 en rapport, der frikender kunstige sødemidler som aspartam og saccharin. Selve rapporten bygger udelukkende på litteraturgennemgang af de videnskabelige undersøgelser, der på daværende tidspunkt var gennemført og fandt, at der ingen sundhedsrisiko ved ved at indtage en daglig dosis på omkring 40 milligram af de kunstige sødestoffer per kilo legemsvægt per dag.

Opsigtsvækkende artikel om kunstige sødemidler 

Året efter udkom der en meget opsigtvækkende artikel fra det ypperste videnskabelige tidsskrift, Nature, der beskrev sammenhængen mellem brugen af kunstige sødemidler og en øget risiko for overvægt og type 2-diabetes hos både gnavere og mennesker. Det ret omfattende forskningsprojekt udført af en israelsk forskergruppe lagde til grund, at sødestofferne formodes, at have en negativ effekt på de vigtige tarmbakteriers sammensætning og funktion, blandt andet ved at bakterierne blev bedre til at nedbryde kostfibre. Dette er ikke særligt optimalt, for når tarmbakterierne nedbryder kostfibrene, bliver fibrene omdannet til ren energi (kalorier) blandt andet fedtsyrer, som ryger ud i blodet og øger risikoen for forhøjet blodsukker og overvægt. De tre forskellige sødemidler, aspartam, saccharin og sucralose der blev  undersøgt i Nature studiet, er også de mest anvendte.

Det skal næves at det fremgår af artiklen, at forskerne ikke finder de samme skadevirkninger ved sødestoffet aspartam, der blandt andet bruges i light-sodavand, som ved sødestoffet saccharin, men der var dog en betragtelig blod glukose stigning hos de mus, der havde fået aspartam.

Dette står i skærende kontrast til et studie udført af mine kollegaer på Aarhus Universitetshospital, hvor man i et 6 måneders human studie, hvor 47 overvægtige deltagere blev tilfældigt inddelt i 4 grupper som hver dag skulle drikke enten en liter cola (sukkersødet,) mini mælk, cola light eller vand. Resultaterne var meget tydelige, idet man fandt en højsignifikante stigning på lever fedt-ophobning i den gruppe, der drak sukkersødet cola med ca 143% stigning på bare 6 måneder og en øgning på ca 220 % i muskel fedt, mens der ikke var nogen ændring hos de andre grupper der fik mælk, cola light eller vand. Ydermere fandt man en øgning i urinsyrer på 15 % hos gruppen der fik sukkersødet cola, der blandt andet kan føre til øget blodtryk. Studiet konkluderer at især indtagelse af sukkersødet læskedrikke (Cola) bør reduceres kraftigt for at undgå udvikling af velfærdssygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Mere forskning omkring fedme og light-sodavand

Dette viser med al tydelighed den kompleksitet og skisme der omfavner dette område. EFSA's ekspertpanel konkluderede da også, at der er brug for mere forskning for at kunne be- eller afkræfte de ovennævnte hypoteser.

Spørgsmålet er, om der en sammenhæng med stor indtagelse af light-sodavand og overvægt samt andre velfærdssygdomme som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme. Noget tyder på, at almindelig sukkersødet sodavand ved høj daglig indtagelse øger risikoen for at udvikle ikke-alkoholisk fedtlever, som på nuværende tidspunkt sker for ca. hver tredje dansker, ikke mindst blandt de unge, der har et relativ stort indtag af læskedrikke. På den anden side viser flere studier at man ikke bliver slank eller holder vægten ved at spise og drikke light produkter på trods af, at dette jo var industriens oprindelige argument for at introducere disse produkter på markedet .

Når man taler om sødestoffer/sukre, så kan vi i fremtiden forvente endnu mere debat på dette område. Om få år må den omdiskuterede sukkertype højfruktose majssirup frit bruges i EU, efter at EU-kommissionen i 2017 vil fjerne den kvotebegrænsning, der har været på dette sukkerprodukt, hvor man hidtil kun har tilladt at højfruktose majssirup må udgøre 5 % af sukkertilsætningen i fødevarer i EU. Det der virkelig bekymrer forskerne, er det meget høje indhold af fruktose der udgør ca. 14 % mere end hos almindelig sukker. Fruktose er det sødestof er mest øger fedtdannelsen i leveren og musklerne.

Industrien vil stå i kø for at anvende dette nye sødestof, dels fordi det er billigt og nemt at arbejde med. Hvis man vil se hvilke konsekvenser det vil kunne føre med sig, kan man bare kigge til USA, der anvender det i størstedelen af deres læskedrikke og madprodukter. I Danmark anvendes produktet mest som smagsfremmer i forskellige færdige producerede fødevarer-produkter. Ofte det vi benævner som det skjulte sukker.

Nyt naturligt sødestof er ved at vinde frem

Et nyt naturligt sødestof som er ved at vende indpas, og som i forhold til højfruktose majssirup er at betragte som noget der indeholder stor sundhedsværdi er steviol glucosider fra Stevia planten. Steviol glukosider fra stevia planten er ekstremt sødt, ca. 450 gange sødere end almindelig bordsukker. Bare dette indikerer at sødestoffet indeholder ubetydelige kalorier, og kan anvendes i alle former for fødevarer. Japan har bandt andet anvendt steviol glukosider i mere end 30 år, dels på grund af at Aspartam har været forbudt, og hvor man opfatter stevia sødestoffet som en sund naturlig kilde. Faktisk er det opsigtvækkende at Japan faktisk har en af verdens laveste prævalenser af fedme. Hvor stor betydning af stevia har i den forbindelse vides ikke. Steviol glukosiderne fra Stevia planten blev godkendt af EU kommissionen i 2011, og markedet har været voksende, ikke mindst i europæiske lande som Tyskland, Frankrig og Schweiz.

I Danmark har fødevareindustrien været sent til at udvikle produkter med stevia sødestoffet, og renhedsprocenten har ikke været optimal, hvilket har givet industrien nogle problemstillinger, men disse  forventes at blive bedre i de kommende år.