Af Marianne Gregersen, forbrugerøkonom Landbrug & Fødevarer

Bæredygtighed. Et ord som er så meget oppe i tiden, at det muligvis er et af de varmeste ord i 2016.
Alle er – hvis ikke aktivt optaget af begrebet – i alt fald nødt til at forholde sig til begrebet, men hvad er det lige det dækker over?

Begrebet bæredygtighed er diffust

Marianne Gregersen, Landbrug & Fødevarer

Fænomenet er blevet koblet sammen med alt fra miljø over design til økonomi og sociale forhold. Særligt fødevarebranchen har haft et kæmpe fokus på emnet, fordi fødevareproduktion er ressourcekrævende, og fordi forbrugerne med holdninger og valg ved køledisken kan påvirke, hvor ressourcekrævende fødevareproduktionen reelt skal være. Ikke mindst, når man tænker på at verdens befolkning ifølge FN vil stige til omtrent 9,5 mia. mennesker i 2050.

Et af de helt centrale problemer når det kommer til bæredygtigt fødevareforbrug er forbruget af kød, fordi det i sin natur er mere ressourcekrævende at producere end mange andre fødevarer.

LÆS OGSÅ Ny forskning: Spis bøf fra malkekvæg og skån klimaet

16 pct. af forbrugerne forbinder fisk med bæredygtighed

Af en ny repræsentativ undersøgelse, vi har fået foretaget af TNS Gallup i september 2015, kan man se, at der er stor forskel på, hvilke kødtyper forbrugerne forbinder med bæredygtighed. 16 pct. af forbrugerne forbinder fisk og skaldyr med et bæredygtigt valg. For 12 pct. er det tilfældet, når de lægger en kylling i indkøbskurven, mens forarbejdet kød samt hakket og udskåret oksekød ligger i den anden ende af skalaen på kun 4 pct.

Sagen er dog at begrebet bæredygtighed er diffust, og derfor betyder noget forskelligt for forskellige forbrugere. Lad os prøve at tage udgangspunkt i kød som et eksempel.

Danskhed er bæredygtighed

Typisk svarer forbrugerne at økologi, dyrevelfærd, klimavenlighed og danskhed er de begreber, der for dem definerer bæredygtighed, og dermed de begreber, der kan få dem til at vælge én pakke kød frem for en anden. Det er altså også begreber som producenter kan og bør være opmærksomme på, og som måske kan inspirere til at tilpasse produktionen i fremtiden.

Læner vi os op ad tidligere undersøgelser, vi har fået lavet i Landbrug & Fødevarer om emnet, er det ikke den afgørende grund til, hvilket kød folk vælger, men en medvirkende grund.

Særligt de unge går op i bæredygtighed

Samtidig viser undersøgelsen fra TNS Gallup, at det særligt er de unge på 18-24 år, der går op i bæredygtighed. Dermed er der god grund til at prioritere området for fremtiden. For 19 pct. af de 18-24-årige spiller bæredygtighed en betydning for, hvilket kød de vælger. Den næste gruppe i rækken er interessant nok de 60-70årige, mens andelen for de andre aldersgrupper er mellem 7-12 pct.

Det er muligt at bæredygtighed er et diffust begreb, men som med alting er man nødt til at starte et sted, og da det højst sandsynligt bliver et af de områder, forbrugerne i højere grad kommer til at lægge vægt på i de kommende år, er det mest relevante spørgsmål vel egentlig: Hvorfor ikke fokusere mere på emnet allerede nu, og så kan vi sammen definere begrebet bedre?

LÆS MERE om kalve- og oksekøds bæredygtighed

SE GRAFERNE I STØRRE FORMAT:

 


Tagget med Bæredygtighed, Forbrug, Landbrug