Af Marie-Louise Thøgersen, stifter og formand Tænketanken Frej. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg er opvokset på landet med en far, der er landmand, og hvis far også var landmand. Min kæreste er opvokset i byen, med forældre, der er opvokset i byen. Jeg er vokset op langt fra den nærmeste Irma, og min kæreste er vokset op langt fra den nærmeste mark. Vi er dermed et resultat af to meget forskellige dele af Danmark.

Nogle kalder det land og by – jeg kalder det Produktions-Danmark og Forbrugs-Danmark.

Det er derude i Produktions-Danmark, hvor efterårsvinden blæser lidt mere i træerne, at min familie producerer fødevarerne. Mens det i min kærestes familie er der, hvor trenden for vores alles sammens fødevareforbrug sættes. For 10 år siden begyndte by-familierne at købe økologiske fødevarer. Det er vi andre så småt begyndt at efterabe nu.

LÆS OGSÅ Gastronomisk opsving i provinsen

Skadeligt landbrug eller økologisk afladskøb?

I mit eget liv møder og mærker jeg ofte skellet mellem Produktions-Danmark og Forbrugs-Danmark . Ja selv til vores familiefødselsdage går debatten højt. Min kærestes familie fra Forbrugs-Danmark mener, at det danske konventionelle landbrug er skadeligt, og at de store, tunge fødevarevirksomheder manipulerer med forskningen og producerer usunde fødevarer. Jeg mener, at det Irma-indkøbte-økokød er direkte afladskøb for den store benzinsluger i garagen, rødvinen og kødet i sig selv.

Familien fra Forbrugs-Danmark tror, at deres økologiske kød redder både dyrene, miljøet, klimaet og naturen. I min verden er økologisk kød garant for god dyrevelfærd, mens den positive effekt for både miljø, klima og naturen er meget diskutabel.

Forbrugs-Danmark gør en forskel gennem etiske køb

Efter en lang periode, hvor jeg var dødtræt af deres ekstreme fascination af økologi, har jeg til sidst måtte indse, at de jo ikke køber øko-bøffen i Irma for at gøre verden værre, men faktisk for at gøre den bedre. Det er deres forsøg på at være ansvarlige, etiske og gøre en forskel; noget os fra Produktions-Danmark virkelig bør være taknemmelige for og tage landbrugskasketten af for.

De viser, at de gerne vil en bedre produktion – og endda også gerne vil betale mere for det. Min tid sammen med familien fra Forbrugs-Danmark har lært mig at have respekt for deres indkøbsvaner. For det rykker jo produktionen i en eller anden retning . De får fortalt af medier, politikere og detailkæden, at økologi gør verden til et bedre sted, og så køber de økologi, for hvad skulle de ellers gøre for at tage ansvar for fødevareproduktionen? Gøre ingenting?

LÆS OGSÅ Modediæter feder og forfører

Etiske fødevarevalg er ikke lige til

Konsekvenserne og eksternaliteterne ved fødevareproduktionen er dog så komplekse, at det selv fra et forskningssynspunkt er stort set umuligt at give et ordenligt svar på, hvad der er et etisk godt køb, og hvad der er et etisk dårligt køb.

Desværre oplever jeg, at nogle familier fra Forbrugs-Danmark er så stærke i deres tro på, at deres økobøf fra Irma kan redde både miljø, klima, natur og dyrevelfærd. Og at alle dem, der ikke køber som dem, gør noget dårligt. Forbrugs-Danmark er blevet så stærke i deres tro på at gøre det rette, at hvis man ikke gør som dem, er man et dårligt menneske. Man stiller det hele op som godt eller ondt.

Økologi er godt. Konventionelt er ondt. Frilandsæg er godt. Buræg er ondt. Biodynamisk er godt. Pesticider er ondt. Traditionel planteforædling er godt. GMO er ondt.

Diskussionen mellem produktion og forbruger er afgørende

Tidligere havde jeg også samme sort/hvide syn på fødevareproduktionen (bare med omvendt fortegn), men min tid med familien fra Forbrugs-Danmark og meget engagement i fødevaredebatten har lært mig, at den konventionelle fødevareproduktion heller ikke er så bæredygtig og fejlfri, som jeg gik og troede.

Det møde jeg personligt har oplevet mellem Produktions-Danmark og Forbrugs-Danmark har nok ikke været så skidt. I mødet og i diskussionen ved middagsbordet over frikadellerne får vi med tiden forhåbentligt en endnu større forståelse for hinanden. Og jeg håber, at det ikke kun er mig, der har lært af deres livsfilosofi, men at de også har fået en forståelse for det, jeg kommer fra.

Heldigvis er det netop dét Danmarks første fødevarepolitiske tænketank Frej arbejder for.

I tænketanken Frej tror vi på, at vi kan være med til at rykke Danmark tættere sammen. Vi kan forene Produktions-Danmark og Forbrugs-Danmark.
Det nytter ikke noget, at landmændene kun læser Landbrugsavisen, og at byfolkene kun læser Politiken. Ingen af de to aviser rummer sandheden. De vinkler vores fælles virkelighed – vores fælles Danmark – helt forskelligt. Sandheden finder vi kun i debatten og forståelsen for hinanden. Det er netop, hvad vi i Tænketanken Frej arbejder for.

LÆS OGSÅ Industrien skal vælge den seriøse løsning på madspild