De danske forbrugere kan nu med lidt større ro i maven, spise danske kyllinger frem for udenlandske. Der er markant færre tilfælde af de resistente ESBL-bakterier i dansk kyllingekød sammenlignet med importeret kød.

Ifølge en ny måling foretaget af det såkaldte Danmap-program, der overvåger brug af antibiotika til mennesker og dyr i Danmark, er forekomsten af bakterierne i dansk kyllingekød faldet fra 36 procent i år 2012 til 25 procent i år 2013. Til sammenligning er bakterien fundet i hver anden prøve af det importerede kyllingekød præcis som i år 2012.

DOKUMENTATION Se de nyeste ESBL-tal fra Danmap her

Antibiotikastop har vendt udvikling

I den danske fjerkræproduktion er der ikke blevet brugt den type antibiotika kaldet cephalosporiner, siden branchen begyndte at registrere brugen af antibiotika i fjerkræproduktionen tilbage i år 2000.

Men indtil 1. januar 2012 blev de importerede avlsdyr fra Storbritannien, som de danske fjerkræproducenter bruger i deres kyllingeproduktion, behandlet med cephalosporiner.

Brugen af det pågældende antibiotika forekommer ikke længere, hvilket er den væsentligste årsag til, at antallet af resistente ESBL-bakterier i de danske slagtekyllinger er faldet, ifølge Yvone Agersø, der er seniorforsker på DTU.

”Når resistente ESBL-bakterier findes i danske kyllinger, er det fordi, de er kommet ind i produktionen med importerede forældredyr til de kyllinger, vi spiser i dag. ESBL-bakterier nedarves fra generation til generation. Og indtil 2012 blev cephalosporiner brugt i dyrene i toppen af avlspyramiden i udlandet.”

LÆS OGSÅ Frygten for salmonella styrtdykker

Færre bakterier fremover

I erhvervsorganisationen Landbrug & fødevarer glæder chefkonsulent Jan Dahl sig over den positive udvikling. Han mener, at antallet af EBSL-bakterier kommer endnu længere ned i den danske slagtekyllinge-produktion i den nærmeste fremtid.

”Vi kan se, at det har en effekt, at de avlsdyr, der bliver importeret til Danmark, ikke længere bliver behandlet med cephalosporiner. Nu skal vi have renset hele produktionskæden, og det tager lidt tid. Men jeg håber, at vi allerede om nogle få år kan få antallet af tilfælde ned på et par procent,” siger Jan Dahl, chefkonsulent i Landbrug & Fødevarers afdeling for veterinære forhold.

Brug for fælles europæiske standarder

Selvom der er tale om en positiv udvikling, så skal der mere til, lyder det fra Yvonne Agersø. Hun kunne godt tænke sig, at der kom en fælles høj standard i Europa. Kun på den måde kan man bekæmpe udbredelsen af ESBL-bakterier, mener seniorforskeren.

”I øjeblikket er der fortsat europæiske fjerkræproducenter, der gør brug af cephalosporiner i deres produktion, og det kan bidrage til at fremkomsten af bakterien vokser, fordi vi handler dyr og kød på tværs af landegrænserne. Der er derfor brug for nogle fælles retningslinjer, så ESBL-bakterier kan bekæmpes”, pointerer Yvonne Agersø.

Europæisk fokus på ESBL

Seniorforskeren glæder sig derfor over, at der nu bliver sat fokus på blandt andet ESBL-bakterier på europæisk plan. EU iværksatte sidste år en indsats, der skulle overvåge fremkomsten af resistente bakterier og brug af antibiotika i landbrugsproduktionerne i Europa.

LÆS MERE om EU's overvågning af resistente bakterier her

”Det er rigtig vigtigt, at denne europæiske instans er sat i værk. Det giver os gode muligheder for at indsamle dokumentation og påpege problemstillinger, der kan dæmme op for fremkomsten af resistente bakterier i de europæiske husdyrproduktioner”, pointerer Yvonne Agersø.

LÆS OGSÅ Kyllingemærke skal få danskerne til at købe dansk

 


Tagget med Antibiotika, Sygdom