Phthalater og dioxiner er eksempler på de godt 200.000 kemiske stoffer og skimmel, der er tilladt i europæiske fødevarer og andre produkter, vi omgiver os med. Hver for sig er de ikke farlige for mennesker i de niveauer, der er tilladt, men når vi møder dem som blandede cocktails, findes der kun meget lidt viden om, hvordan vi mennesker reagerer på dem.

Det fortæller professor Rie Vinggaard, der har været projektleder på et firårigt forskningsprogram på DTU Fødevareinstituttet, som netop er afsluttet. Her er danske forskere blevet langt klogere på den omdiskuterede cocktail-effekt af kemi, som vi blandt andet får fra de fødevarer, vi spiser:

”Der er god grund til en stor interesse for cocktail-effekten, for vi mennesker er udsat for mange forskellige kemikalier fra mange forskellige kilder. Vi har en stor samfundsmæssig udfordring, fordi kemikalier bliver vurderet enkeltvis. Kun i sjældne tilfælde bliver de vurderet sammen.”

SE OGSÅ Tv-indslag nederst på denne side

Kemi-cocktail får Christiansborgs opmærksomhed

Orla Hav (A), Landbrugs- og Fødevareordfører, holdt åbningstalen, da konklusionerne fra forskningsprojektet i går blev præsenteret på et seminar i Eigtveds Pakhus i København.

”Cocktail-effekt er et seriøst og vigtigt område, hvor vi som politikere har behov for at komme med nogle klare budskaber på et veldokumenteret grundlag. For der er ingen tvivl om, at det er et område, hvor der hele tiden kommer ny kemi til, og hvor lovgivningen kæmper for at følge med udviklingen,” siger Orla Hav, der ved samme lejlighed understreger, at fokus på cocktail-effekten skal gavne både forbrugere og danske virksomheder:

”Vi er i front på fødevareområdet, og derfor skal vi selvfølgelig også sørge for, at det seletøj, der skal holde industrien i ave, er på plads. Derfor skal den kemiske cocktail-effekt stå højt på dagsordenen; både i Folketinget og i den videre forskning.”

Vi får kemi i kroppen fra både , elektronik, tøj og kosmetik

Rie Vinggaard fortæller, at vi med det nye forskningsprojekt kommer helt i front med viden om, hvordan vi som mennesker bliver påvirket af den kemi, vi omgiver os med. Forskningen viser, at rotter reagerer negativt, når de bliver udsat for en forstærket cocktail af de kemikalier, vi mennesker bliver udsat for i en almindelig dagligdag:

”Spørgsmålet er, om vi er tilstrækkeligt beskyttet i forhold til de her cocktail-effekter. Der er indikationer på, at det totale kemikaliepres kan påvirke vores sundhed. Som individuel forbruger kan man kun gå efter svanemærket og økomærket for på den måde at udsætte sig selv for mindre kemi og dermed også minimere risiko for cocktail-effekten,” siger Rie Vinggaard og pointerer:

”Vi er så småt begyndt at tage højde for cocktail-effekten i vores risikovurderinger herhjemme. Men der er behov for, at politikerne håndterer problematikken og laver nogle klare regler for, hvordan vi håndterer cocktail-effekten,” siger Rie Vinggaard.

Hun understreger, at vi bliver eksponeret for kemi fra både fødevarer, drikkevand, afdampning fra elektronik samt tøj og kosmetik.

Solid viden er nødvendig for effektive regler

I Landbrug & Fødevarer mener chefkonsulent Morten Damkjær Nielsen, at det er positivt, at myndighederne arbejder på at få en mere dybdegående viden på området.

Spørgsmålet om cocktail-effekter har præget debatten om kemikalier i vores hverdag i mange år. Når vi nu opnår en større viden om, hvor der kan være kemi i vores omgivelser, kan vi også få en mere kvalificeret debat om, hvordan vi bedst undgår eventuelle problemer, mener Morten Damkjær Nielsen: 

”Det helt afgørende er, at myndighederne opnår et videnskabeligt grundlag om, hvor vi især møder kemi i vores omgivelser, som kan give anledning til problematiske kombinationseffekter, så den politiske debat på området og eventuelle tiltag fra myndighedernes side, kommer til at hvile på solid viden.”

Morten Damkjær Nielsen mener desuden, at det er vigtigt, at arbejdet omkring de mulige cocktail-effekter bliver koordineret på EU-niveau. Både af hensyn til forbrugerne, der i stigende grad bliver tilbudt europæiske produkter, når de handler, og for virksomhederne, der skal kunne konkurrere på tværs af EU’s landegrænser.