Den nok mest omfattende videnskabelige rapport, der er produceret om gensplejsede afgrøde, er netop blevet offentliggjort af det amerikanske rådgivningsorgan "The National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine."

I “Genetically Engineered Crops: Experiences and Prospects” gennemgås blandt andet næsten 900 studier om udvikling, brug og effekt af de tre gensplejsede afgrøder, der primært dyrkes kommercielt, nemlig majs, soja og bomuld.

Komiteen bag rapporten gennemgik en lang række undersøgelser af dyr, der var blevet fodret med GMO-foder. Forskerne så på data om husdyr før og efter GMO-foder blev indført som foder samt på forekomsten af cancer og andre sygdomme blandt mennesker. De endte med at konkludere, at gensplejsede fødevarer ikke udgør en større risiko for hverken mennesker eller dyr sammenlignet med konventionelle fødevarer.

LÆS MERE OM “Genetically Engineered Crops: Experiences and Prospects”-rapporten (eksternt link)

Ekspert: Rapport vil ikke ændre danskernes skepsis

Der er lidt usikkerhed, om eksperterne nu også kender de langsigtede konsekvenser, men det handler først og fremmest om alt det andet.

Jesper Lassen, Københavns Universitet

Rapportens konklusion vil dog ikke ændre den skepsis, som de fleste danskere har over for genmodificerede fødevarer, siger Jesper Lassen, der er professor ved Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Han har forsket i forbrugernes holdninger til GMO og mener, at de fleste ikke ser nogen fare ved at spise genmodificeret mad på kort sigt.

”Når jeg har lavet mine fokusgruppeinterviews, så har vi tit haft en pause, hvor jeg nogle gange har serveret snacks lavet af gensplejsede majs. Hver gang, jeg har gjort det, så har folk kastet sig over dem. Når jeg så siger: ’I har lige siddet en time og heglet de her teknologier igennem og sagt, at I ikke bryder jer om dem, og nu sidder I og spiser genmodificerede snacks, hvordan hænger det sammen?’ Så lyder svaret, at de ikke er bange for at spise dem. De har altså ikke den her angst for at blive syge her og nu,” siger Jesper Lassen og tilføjer:

”Der er lidt usikkerhed, om eksperterne nu også kender de langsigtede konsekvenser, men det handler først og fremmest om alt det andet. Du kan kalde det moral eller etik. Det handler om naturlighed, om planters og dyrs integritet. Altså vores ret til at lave om på nogle grundlæggende ting. Hvis man er religiøs, vil man sige Guds skaberværk. Hvis man er mere økologisk orienteret, vil man sige naturens orden. Det er altså en fornemmelse af, at der er noget større, som vi mennesker ikke har ret til at blande os i.”

Rapport: Ingen forskel i udbytte

En anden af rapportens konklusioner var, at gensplejsede afgrøder ikke har ført til større udbytte, hvilket ellers er en udbredt opfattelse blandt mange og netop en af grundene til at tale for GMO. ”The National Academies of Sciences, Engineering, and Medicine” vurderer ligefrem, at man ikke med sikkerhed kan sige, om nye GMO-teknologier med tiden kan føre til at udbytterne vil stige.

Michael Broberg Palmgren, der er professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet er ikke overrasket over konklusionen.

”De GMO-afgrøder, der indtil videre er blevet lanceret på markedet, har primært haft til formål at hjælpe med at bekæmpe skadevoldere, som eksempel insekter og ukrudt. Det behøver ikke i sig selv at give højere udbytte, for tidligere bekæmpede man dem alligevel, men på anden vis. Men at anvende disse planter kan føre til en stor besparelse for den enkelte landmand. Det er en af grundene til, at de er blevet så udbredt i de lande, hvor de dyrkes,” siger han.

LF: Vigtigere at genteknologi kan beskytte afgrøderne

Det, man skal kigge efter, er, om teknologien kan beskytte imod udbyttetab på grund af for eksempel skadedyr.

Bruno Sander Nielsen, Landbrug & Fødevarer

Chefkonsulent i Landbrug og Fødevarer, Bruno Sander Nielsen mener, at det er mere vigtigt, at genteknologi kan beskytte afgrøderne, end om udbyttet rent faktisk stiger.

”Udbytte er en kombination af rigtigt mange ting. Det, man skal kigge efter, er, om teknologien kan beskytte imod udbyttetab på grund af for eksempel skadedyr. Har man kunnet reducere forbruget af pesticider? Har man kunnet bruge nogen ukrudtsmidler, som påvirker det omkringliggende miljø mindre? Det er mere de ting, man skal måle det på, for man kan ikke finde et gen, der bare kan skrue op for udbyttet,” pointerer han.

Holdninger handler overordnet om nytteværdi

Danskere har haft en skeptisk holdning til GMO, som strækker sig helt tilbage til dengang gensplejsning oprindeligt blev taget i brug i industrien i 1980erne. For at bryde den barriere kræver det, at forbrugerne kan se en samfundsmæssig nytte i de anvendelser af genteknologien, de præsenteres for, forklarer Jesper Lassen.

”De gensplejsede afgrøder skal have nogle fordele i forhold til natur og miljø, eller de skal kunne hjælpe med at løse store problemer såsom sult og hungersnød. Så er folk med, så synes de, det er en god ide, men det har de ikke set endnu. Man skal huske, at folk ikke sådan blankt afviser genteknologi. De fleste mennesker synes jo, at genteknologi brugt inden for medicinalområdet er en vældig god ide. Det er for eksempel meget svært at finde folk, der er imod, at vi laver insulin ved hjælp af gensplejsede mikroorganismer, siger han.

LF: Et spørgsmål om tid før befolkningen ændrer holdning

Bruno Sander Nielsen mener, at det er spørgsmål om tid, før offentligheden indser, at gensplejsede afgrøder kan være nyttige - blandt andet i forhold til klimaudfordringer.

Forskere vil forsøge at gøre fremtidens afgrøder mere robuste, så de ikke skal have så meget input af gødning, vand og plantebeskyttelse, som det er tilfældet nu.

Michael Broberg Palmgreen, Københavns Universitet

”Hvis man ser på, hvad Forbrugerrådet eller Naturfredningsforeningen har sagt, så er de ikke decideret imod teknologien, men de synes bare ikke, at de anvendelser, vi har set indtil nu, har været nyttige eller nødvendige. Jeg tror, den bevidsthed vi har, om hvordan menneskelig aktivitet påvirker omgivelserne, og hvordan vi er afhængige af vejr og vind og klima gør, at man godt kan se nogle positive måder at bruge gensplejsningsteknikken,” siger han.

Forsker: Fremtidens afgrøder bliver mere robuste

Michael Broberg Palmgren mener, at fremtidens GMO-planter vil understøtte et mere bæredygtigt jordbrug.

”Forskere vil forsøge at gøre fremtidens afgrøder mere robuste, så de ikke skal have så meget input af gødning, vand og plantebeskyttelse, som det er tilfældet nu. Afgrødernes vilde slægtninge og gamle sorter besidder i mange tilfælde disse ønskede egenskaber, men de er - uden at det var hensigten - gået tabt under menneskets forædling af dem,” siger Michael Broberg Palmgreen og fortsætter:

”Ved traditionel forædling kan man forsøge at krydse disse egenskaber ind i moderne afgrøder, men det er en vanskelig proces, hvor uønskede egenskaber let følger med. Med nye molekylære forædlingsteknikker vil man kunne gå direkte ind og genoprette de skader, der måtte være opstået siden jordbrugets barndom. I denne proces benytter man sig ikke af udefrakommende gener - transgener. Det er således kun rent teknisk, at såkaldt rewildede afgrøder ville kunne kaldes GMO-planter” forklarer han.

Rewildede afgrøder vil sige, at man genskaber nogle af de egenskaber eller gener, som vilde planter tidligere havde.

LÆS OGSÅ Ekspert: Europæisk GMO-halten har store konsekvenser

 


Tagget med EU, Fødevareforsyning, GMO, Sundhed