Tang – er det ikke sådan noget sødlig, grøn garniture fra fiskehandleren? Eller det man bruger til at rulle fiskestykkerne ind i, når man laver sushi?

Hvis der skulle lyde sådanne spørgsmål, når talen falder på tang som mad, er det ikke urimeligt. For det var med asiatiske importvarer, det startede, da danskerne første gang lærte tang at kende som andet end noget, der kan være lidt træls at få mellem tæerne på strandturen.

Den situation er projektet Tang & Gourmet imidlertid ved at vende op og ned på gennem et samarbejde mellem fem af landets førende kokke og et hold forskere fra institutterne for BioScience og FoodScience ved Aarhus Universitet. Sammen undersøger de, hvilke muligheder der er for at dyrke og høste tang i danske farvande, og hvordan tang kan komme på stadig flere menukort – for på sigt at blive en dagligvare på butikshylderne.

Danmarkskort over tang

Projektet ledes af seniorkonsulent Francisca Listov-Saabye, AgroTech, som formidler kontakten mellem forskere og praktikere. Om baggrunden for at sætte tang på dagsordenen siger hun:

”Tang er først og fremmest sundt i kraft af en lang række gavnlige mikronæringsstoffer. Samtidig kan det tilføre maden spændende smagsstoffer, farver og struktur. Og der er nok af det: Danmark er omgivet af godt vand med masser af tang, så der er alle grunde til, at vi selv skal producere det frem for at importere tang”, mener projektlederen.

Blandt et af de mere markante resultater indtil nu peger hun på et Danmarkskort over forekomsten af spiselige tangarter.

”Her er de forskellige typer lokaliseret, så alle kan gå ud og samle dem. Det giver samtidig mulighed for at brande produkterne, så der ikke bare er tale om tang fra Danmark, men fra den og den vig,” fortæller Francisca Listoy-Saabye.

I den forbindelse konstaterer hun ikke uden stolthed, at Danmark har den nordiske førertrøje på, når det gælder produktion af tang. Og fødevareproducenter i Japan og Kina – hvorfra traditionen med at spise tang stammer – har meldt sig som importører af den rene, danske tang.

LÆS OGSÅ Tang til sushi og salat

Forskere i dykkerdragt

Samarbejdet i projektet foregår på den måde, at forskerteamet hopper i dykkerdragterne og indsamler tang fra hele Danmark. Resultaterne leverer de til et panel af ”supersmagere”, der ud fra en liste over smage opstiller en såkaldt sensorisk profil over hver enkelt sort og placerer den i en kategori. Dette værktøj bruger kokkene til at vælge den rigtige tang til deres formål.

”Det er en meget produktiv måde at arbejde sammen på. Vi kommer med nye arter og sorter, som kokkene afprøver i praksis, hvorefter vi får feedback om, hvad der kan bruges. Det er spændende at se, hvad de kan få ud af det – nogle gange ved at vinkle på en crazy måde”, fortæller seniorrådgiver Michael Bo Rasmussen, Institut for Bioscience.

Han nævner et eksempel på, at tang allerede er blevet til en solidt sælgende forbrugsvare: Fiskeforretningen FriskFisken i Grenå laver en tangpesto, som de sælger 300 glas af om dagen. Og der er planer om en regulær produktion.

Fra appetizere til desserter

Hver af de fem kokke i projekt Tang & Gourmet har fået til opgave at arbejde med et bestemt aspekt af tang. Blandt andet, hvordan tang kan reducere brugen af salt og sukker. Eller hvordan tang kan bruges som bindemiddel og naturligt konserveringsmiddel.

Fælles for deres foreløbige erfaringer med den noget uvante ingrediens er, at de ser gode muligheder i den: Tang er brugbar blandt andet som smagsleverandør, farvemiddel og strukturgiver i en lang række retter – fra appetizere til desserter.

Spørgsmålet er så, om tang er en holdbar trend, eller om der er tale om et modelune, lidt tilfældigt hjulpet på vej af den nordiske bølge. Herom siger Francisca Listov-Saabye:

”Tang holder, hvis den smager godt. Lykkes det, er der meget, der arbejder for tang – primært at den er sund, nærende og findes i store mængder. Om fem år kan du købe tangprodukter i alle supermarkeder”, spår projektlederen.

LÆS OGSÅ Tang gør din skinke sundere

 


Tagget med Forbrug, Forskning, Innovation, Sundhed