Peter Sivertsen trykker på en stor knap, og sætter maskinen i gang. I baggrunden brøler køerne forundret efter den stålfarvede nye dims i stalden.

”Så er der snart 100 liter frisk pasteuriseret mælk klar til tapning”, siger Peter Sivertsen med et skævt smil. Den 52-årige økologiske mælkeproducent, der leverer til Arla, har netop klargjort sin nye investering på bedriften i Osted på Midtsjælland. En mælketapningsautomat, hvorfra kunderne selv kan tappe frisk mælk direkte fra gården.

”Jeg har faktisk altid haft en gammel drøm om at kunne sælge frisk mælk direkte til forbrugerne. Det smager altså bare bedre, når det kommer direkte fra koen. Og det gør det her jo mælk jo næsten”, siger Peter Sivertsen smilende.

Frisk gårdmælk er populært

Osted er ikke det eneste sted, hvor kunder kan få frisktappet mælk fra stalden. For to år siden lancerede gårdejer Hans Jakob Fenger Danmarks første mælketapningsautomat på sin bedrift Vejlskovgaard ved Odder. Og det går rigtig godt med salget. Her bliver der dagligt solgt godt 100 liter frisktappet mælk om dagen, og kunderne kommer langvejs fra for at få den eftertragtede friske mælk, siger Hans Jakob Fenger.  

”Kunderne er vist blevet lidt afhængige af den frisktappede mælk. Vi har efterhånden mange faster kunder på trods af, at vi ikke har brugt midler på at markedsføre det,” pointerer den østjyske mælkeproducent.

LÆS OGSÅ Mælkeautomat giver lokal goodwill 

Gårdmælk markedsfører bedrifter

Både Peter Sivertsen og Hans Jakob Fenger slår fast, at der ikke er de store penge i at sælge frisktappet mælk fra deres gårde. Men til gengæld har deres investeringer nogle andre fordele.

”Når forbrugerne kommer ud på gården for at købe mælken, vil de opleve, hvordan en moderne bedrift fungerer. Det er med til at skabe forståelse for vores erhverv, og måske dæmme op for kritiske røster. Og så har projektet også en god PR-værdi for gården,” pointerer Hans Jakob Fenger.

Peter Sivertsen, der ofte har besøg af skoleklasser på sin gård, supplerer:

”Jeg oplever, at det bliver mere og mere nødvendigt at forklare børnene, hvor deres fødevarer kommer fra. En skoleklasse fra Nørrebro aner ikke, hvor havregrynene kommer fra, og hvordan mælken bliver produceret. Og den manglende viden om landbruget kan salget af frisktappet gårdmælk måske være med til at afhjælpe, fordi mange af kunderne er børnefamilier.”

Forbrugere til have autenticitet

På Roskilde Universitets Center har Post.doc Donna Sundbo i flere år arbejdet med tendenser og trends inden for fødevarer, og hun har for nylig udarbejdet en stor rapport om lokale fødevarer. Hun mener, at succesen med den frisktappede gårdmælk er et udtryk for et paradigmeskift til forbrugernes holdning til fødevarer.

”Forbrugerne efterspørger i højere grad en identitet og en autenticitet i deres fødevarer.  Engang kom det fra reklamernes storytelling af produkterne. Men det er ikke længere nok. Forbrugerne tager gerne væk fra supermarkederne for at opsøge den ægte vare, selvom det oftest er dyrere og kræver mere tid.”

Donna Sundbo tror, vi i fremtiden vil se meget mere af den direkte kontakt mellem fødevareproducenter og forbrugere.

”Det er del af en større bevægelse, der er i gang. Vinderne i den udvikling er forbrugerne, der får mere sporbarhed og friske fødevarer. Og så selvfølgelig producenterne, der får en tættere kontakt til forbrugerne og får vist deres erhverv og bedrifter frem til den bredere befolkning”.

Tilbage på gården i Osted en anelse sydvest for Roskilde, hvor de 100 liter frisk gårdmælk netop er blevet pasteuriseret og nu er klar til at blive tappet. Peter Sivertsen tager en slurk med en veltilfreds mine.

”Ja, frisk mælk smager nu altså bare af lidt mere,” konstaterer han.

 


Tagget med Forbrug