I 2015 og 2016 er 20 nye 4H-fælleshaver, hvor børn og unge kan dyrke deres egne grøntsager, skudt op i de større og mindre byer landet over. Men det er langt fra nok til at dække den stigende efterspørgsel efter by-muld og stenbros-tomater.

Børne- og ungdomsorganisationen 4H, der står bag projektet ‘Fælleshaver i byen’, har derfor planer om at udvide med endnu flere byhaver i de kommende år.

”Målet på 20 byhaver kommer vi til at sprænge,” siger Henrik Dalum, der er formand for 4H.

4H har mange års erfaring i at etablere og drive fælleshaver med børn og unge som målgruppe, men det er første gang, organisationen rykker ind i byerne. 

”Det er blevet trendy at vide, hvor fødevarerne kommer fra, og vi vil gerne vise, at det sagtens kan lade sig gøre at dyrke sine egne grøntsager i byerne,” siger Henrik Dalum.

LÆS OGSÅ Byhaver gør os lykkelige

Pladsmangel er ingen begrænsning for byhaver

Det er vigtigt, at man bruger det udgangspunkt, man har, og at man lægger haverne tæt på, hvor børnene er - det vil sige ved deres hjem og skole.

Signe Voltelen, Arkitekt i firmaet Slow

I Danmark har skolehaver tidligere været udbredt. Særligt i 1900-tallet var skolehaverne udbredte, men de forsvandt samtidig med at boglige fag blev prioriteret og flere flyttede til byerne, pladsmangel i byerne. 

Skolehaverne har stort set været forsvundet i de sidste 40 år, men nu begynder de at vende tilbage, både i skole-, fritids- og andre nærmiljøer, som et led i en verdensomspændende ’ urban gardening’ og ’urban farming’ trend. 

Ifølge Signe Voltelen, arkitekt i firmaet Slow og urban farmer, har trenden med at dyrke grøntsager i byerne været under opsejling i lang tid, men den slog for alvor igennem for cirka 7 år siden, verden over, og det er et fænomen i vækst. Hun understreger, at mangel på plads på ingen måde behøver at være en begrænsning: 

”Det er vigtigt, at man bruger det udgangspunkt, man har, og at man lægger haverne tæt på, hvor børnene er - det vil sige ved deres hjem og skole.” 

 Henrik Dalum fra 4H er enig:

”Du behøver ikke en grund på 2.000 m2, men kan bruge altankasser, sætte nogle hylder op, eller skabe en taghave. Du kan godt bo i en lejlighed og stadig have en lille køkkenhave. Det er ikke besværligt, og det er ikke noget en moderne familie ikke kan håndtere.”

Byhaver giver større viden om råvarer

Men hvorfor overhovedet dyrke frugt og grønt i byerne - er det ikke ok at hente råvarerne i det lokale supermarked og overlade selve dyrkningen til avlerne på landet?

Hvis man spørger Signe Voltelen, er det vigtigt, at børn og unge kommer i kontakt med råvarerne fra spire til frugt for at kunne tage kvalificerede fødevarevalg. 

”Du kan først for alvor få viden og kendskab til alle de æblesorter, der findes, hvis du har set, hvordan de bliver til. Det gælder også rødbeder og tomater for den sags skyld,” siger Signe Voltelen.

Hun mener, at det fremover vil kunne skabe større afsætning for landbruget, hvis forbrugerne fra barnsben får kendskab til flere råvarer, end dem der typisk finder vej til hylderne i detailhandlen. Det kan skabe grobund for flere nicheprodukter og større innovation i landbruget og dermed større omsætning. 

”Jeg mener ikke, vi skal til at være selvforsynende, men det skaber en tæthed og en kontakt til det landbrug, der er, når man selv har prøvet at dyrke jorden og få noget til at gro. Det binder land og by sammen,” siger Signe Voltelen. 

LÆS OGSÅ Skolereform giver jord under neglene

Havearbejde giver madmod og forebygger mobning

Det er der en umiddelbar stolthed forbundet med, og sætninger som ’det kan jeg ikke lide’ eller ’adr’ er slet ikke noget, der kommer på banen i skolehaverne.

Karen Wistoft, Aarhus Universitet

4H er ikke de eneste, der har succes med både at aktivere børn og unge på landet samt i fælleshaver i byerne. Aarstiderne står bag projektet ’Haver til maver’, der er et skolehaveprojekt og projektet ’BoGro’, der dækker over fælleshaveprojekter i almene boligforeninger i større byer.   

Professor i madkundskab ved Aarhus Universitet Karen Wistoft har forsket i effekterne af Aarstidernes skolehaver, og til pol.dk siger hun, at børns kræsenhed helt forsvinder, når de er i haverne - de får mod på at smage nye madvarer. 

”Det er ganske enkelt deres squash, som de selv har dyrket. Det er der en umiddelbar stolthed forbundet med, og sætninger som ’det kan jeg ikke lide’ eller ’adr’ er slet ikke noget, der kommer på banen i skolehaverne. Tværtimod får børnene mod på at smage på endnu mere og gerne noget helt nyt som for eksempel lilla kartofler, havtorn eller bolsjebeder,” fortæller Karen Wistoft til pol.dk. 

LÆS OGSÅ
 Skolehaver modvirker kræsenhed og mobning (eksternt link – pol.dk)

Leg med mad er også pædagogik

Begejstringen over de nye køkkenhavemuligheder for børn og unge er også stor hos Ellen Ravn Habekost, der er underviser og projektleder i forskningsprogrammet Mad, krop og læring på lærer- og pædagoguddannelsen ved University College Lillebælt. 

Som en del af undervisningen har lærer- og pædagoguddannelsen et samarbejde med lokale daginstitutioner, hvor børnene kommer med i skolens køkkenhave og selv får mulighed for at så, plante og passe en bid jord.

Ellen Ravn Habekost er også redaktør på et inspirationskatalog til daginstitutioner, som sammenslutningen af organisationer i Måltidspartnerskabet, udgav tidligere i år. 

Budskabet i kataloget, der har titlen ’Madleg’, er, at madlavning, spisning og viden om mad, kan være en integreret del af det pædagogiske arbejde og indgå på mange måder i den øvrige hverdag.

LÆS OGSÅ Fagfolk vil have børn til at lege med maden

Alle børn kan være med i haven

”Om man er lille eller stor, 3 år eller 13 år, så er det at komme i haven en dejlig oplevelse, hvor man kan være med ud fra de forudsætninger, man har,” siger Ellen Ravn Habekost og uddyber:

”I alle de her små arbejdsprocesser, hvor der skal laves riller og regnes afstande ud, prikkes huller til at putte majs i, vandes, er der noget til alle - uanset om livet tilegnes primært gennem sanserne, eller man er begyndt at kunne regne ud, hvor mange majs der skal sås.” 

Hun mener, at det at få kendskab til hele kredsløbet, hvor man spiser det, man selv har avlet, kan komme positivt igen og give børn lyst til at dyrke deres egne mad senere i livet også og måske endda give dem lyst til at blive eksempelvis landmænd eller gartnere.

 


Tagget med Bæredygtighed, Fødevareforsyning, Forbrug, Forskning, Innovation, Landbrug, Landbrug & Fødevarer, Miljø, Økologi, Økonomi, Skole, Sundhed, Vækst