Man skal være en smule fattig, hvis man ikke har råd til at købe tomater og agurker i Danmark. Alligevel er københavnernes interesse for at dyrke deres egne fødevarer vokset markant i de seneste år. Byhaverne er skudt op i parker og baggårde og hos restaurationsbranchen. Man finder dem i alt fra Kongens Have til ØsterGro på Østerbro, der rummer en mark på 600 kvadratmeter på toppen af et tag – med en restaurant midt i det hele.

Og det er ikke kun planter, der produceres: Foreningen Bybi har eksempelvis etableret en honningproduktion på toppen af Københavns Rådhus. Og på Kalvebod Brygge finder man de Maritime Nyttehaver, hvor der holdes blåmuslinger under vandet.

I baggrunden trækker en ny generation af foreninger og virksomheder som TagTomat og Bio Ark i trådene.

Men hvad skyldes den kraftigt voksende interesse?

Etnolog: Land og by vokser fra hinanden

Det er en sensorisk gave til dine hænder at få lov til at gå og rode i jorden. Det udløser en helt masse endorfiner i hjernen.

Bodil Sofie Espensen, Suhrs Højskole

Et mere overordnet blik på Danmark blev sidste år beskrevet i Information, der – via et interview med etnologen Mark Vacher – konkluderede, at land og by er ved at vokse fra hinanden. Og at det, der kendetegner processen, blandt andet er, at bymenneskerne kaster sig over byhaver for at mærke sig selv.

LÆS OGSÅ Land og by er ved at vokse fra hinanden (eksternt link til Informations artikel) 

For at få en bedre forståelse for motivationen bag byhave-trenden besøgte foodculture.dk Suhrs Højskole, der i halvandet år har undervist i urban selvforsyning. Her har 15 elever netop afsluttet en måneds fuldtidskursus om emnet. De har passet høns i gården, bier på taget og eksperimenteret med afgrøder fra hele verden.

Højskolelærer Bodil Sofie Espensen opsummerer elevernes motivation sådan her:

”Interessen vokser helt klart. Og der er mange ting, man kan hænge det op på. Én er miljøbevidsthed og fødevarekrise, men der er også noget med at vende tilbage til nogle rødder – at så et frø og se det vokse. Det er en sensorisk gave til dine hænder at få lov til at gå og rode i jorden. Det udløser en helt masse endorfiner i hjernen.”

Her er elevernes egne svar.

Kommende jurist: Ja tak til høns i gården – nej tak til ananas i december


Navn: Astrid Mathiesen Dam
Alder: 19
Fuldtidsstuderende på Suhrs Højskole
Vil senere læse jura
Bor på højskolen, men kommer fra Valby


Hvorfor har du valgt et kursus i urban selvforsyning?

Jeg går bare rigtig meget op i det. Det er kreativt for mig. Jeg synes, det er rigtig dejligt, og jeg kan godt lide god mad. Jeg går meget op i et godt næringsindhold i mad. Jeg går op i, hvor mad kommer fra, om det er økologisk, om der er alt for mange giftstoffer i, og om det er friskt. Og jeg elsker at komme på markeder - ikke Torvehallerne, men mere lokale markeder.

Så for dig handler det mest om friske råvarer?

Jeg ser ikke pointen i, at danskerne spiser ananas i december.


Ja, helt klart. Jeg kan sagtens se problematikken med madspild, og at vi skal kunne brødføde en større befolkning, men for mig handler det mest om at finde ud af, hvordan jeg kan lære mere. Jeg bliver ved med at bo i København, og jeg vil gerne lære, hvordan jeg kan dyrke noget, når jeg flytter hjemmefra.

Men samtidig synes jeg virkelig, der er et problem, at vi skal have så meget frugt og grønt ind til byen, og så går der alligevel så meget til spilde. Jeg synes, det er vigtigt at tænke over, hvad vi spiser, på hvilke årstider vi spiser det, og hvor vi køber det fra.

Hvorfor er det problematisk, at vi transporterer grøntsager fra land til by?

Jeg ser det som et problem på grund af den CO2-udledning, vi får. Mit problem ligger i, at vi fragter eksotiske frugter fra Asien og Sydafrika hele vejen over kloden, for at vi kan få det hele året. Jeg ser ikke pointen i, at danskerne spiser ananas i december.

Hvordan kan urban gardening løse dét problem?

Det (urban gardening) giver måske en refleksion om, at vi i Danmark ikke behøver alle de her eksotiske ting.

Det giver måske en refleksion om, at vi i Danmark ikke behøver alle de her eksotiske ting. At man måske begynder at sætte pris på det, vi dyrker selv, og det Skandinavien og vores nærområder faktisk kan give os på de her årstider.

Man kunne også have den tankegang, at man om sommeren lavede en form for kompot, der kan holde sig til vinteren. For eksempel af havtorn, hyben og ribs: Det har vi overalt – i københavnske områder og på de øer, hvor vi har sommerhuse.

Indtil videre står urban gardening for en meget lille brøkdel af vores fødevareforbrug. Når du kigger på din omgangskreds, tror du så, at urban gardening kan vokse til noget langt større? Eller kan man risikere, at det bare går i sig selv igen?

Der er helt klart muligheder for, at det kan vokse sig meget større. Det er ikke kun på Suhrs Højskole, at jeg ser det. Jeg synes også, jeg mærker fra nogle af mine veninder i Københavnsområdet en voksende interesse for at gå ud og plukke ting selv. Og så synes jeg, der er en stigende interesse for økologi i alle aldre. At man ikke vil acceptere sprøjtemidler. Og det, synes jeg, er en rigtig positiv udvikling.

Er det ikke besværligt at dyrke planter og holde dyr midt i en storby?


Nej, det synes jeg ikke, det er. Tag vores tagterrasse: Det er bare at gå op og vande den en gang om dagen. Så har du krydderurter én masse. Hønsene passer også sig selv. Vi har et par stykker på skolen, som går ned og muger ud, giver mad og vand og samler æg et par gange om dagen, hygger om dem, og så passer de ellers sig selv. De larmer lidt om morgenen. Men det er kun høns – ikke haner.

 

 

Kommende kok: Vil dyrke sine egne afgrøder på taget


Navn: Otto Sejersen
Alder: 19 år
Fuldtidsstuderende på Suhrs Højskole
Bor på Østerbro, København
Vil senere uddanne sig til kok


Hvorfor har du valgt et kursus i urban selvforsyning?

Jeg er vokset op med, at man skal passe på naturen, og at man skal dyrke naturen. Min mor har kørt et princip med, at naturen er meget kærlig, og at den gerne vil give dig ting. Det eneste, du skal gøre, er at give den en lille smule igen – give den lidt kærlighed. Så kan du udnytte den, som det passer dig.

Min mor har kørt et princip med, at naturen er meget kærlig, og at den gerne vil give dig ting. Det eneste, du skal gøre, er at give den en lille smule igen – give den lidt kærlighed. Så kan du udnytte den, som det passer dig.

Vi har snakket meget om, at der har været nogle generationer, hvor dét har været glemt, på grund af byvandring fra landet til byerne. Det har været nemmere at købe ting i nogle plasticposer, og det hele må gerne gå lidt stærk. Men jeg kan rigtig godt lide at bruge tid på mad, og der er mange ting, man kan lære af det.

Jeg har for eksempel kigget meget på det, der er sket i London: For 10-12 år siden var der rigtig meget smog, og man fik stort set aldrig himlen at se. Men siden har man har valgt at plante taghaver, træer i gaderne og i det hele taget gjort London mere grøn, og det har hjulpet meget.

Hvad får du personligt ud af at dyrke din egen mad?

Der er noget tilfredsstillende i at plante noget og se det vokse op. At se, at man selv kan give liv til noget. Og når først man kommer i gang, er det lettere end man tror. Det er ikke så svært at dyrke kartofler, når man har lært at lave en kartoffelspand eller et kartoffeltårn. Det fylder ikke ret meget, og du dyrker i højden.

Jeg har lige fået en ny lejlighed på Birkegade. Der er en fælles taghave, hvor der slet ikke er nogen planter, og der er meget sol. Den ligger helt fantastisk, og der er mange muligheder for at få dyrket noget. Der har jeg tænkt mig at tage det op på generalforsamlingen. Og så har jeg også en stor altan, som jeg har tænkt mig at gøre så grøn som overhovedet muligt.

Er det ikke temmelig besværligt at dyrke fødevarer midt i en storby?

Nej, det er nemt. Det er bare at skaffe sig nogle altankasser eller plasticspande og smide noget jord i. Når du har købt gulerødder, så hak enden af dem, og smid dem i – så vokser der nye gulerødder op. Det kan godt være, det tager noget tid, men du har dit eget, og det er ikke så svært. Det er bare at vande det en gang om dagen. Og med så meget sol, vi har nu, kan man dyrke alt. Jeg er i gang med at se, om jeg kan dyrke en ananas.

Jeg tror, det handler om, at man bare skal i gang med det. Jeg troede, man skulle lære alle mulige teknikker, men det er ikke så svært – man skal bare lære sine planter at kende.

 

Kommende guldsmed: Urban gardening er en lille del af et større billede


Navn: Amalie Andersen
Alder: 22
Fuldtidsstuderende på Suhrs Højskole
Bor på højskolen, men kommer fra Fuglebjerg
I gang med at uddanne sig til guldsmed, men tager en pause, hvor hun går på højskole


Hvorfor er du interesseret i urban gardening?

Fordi jeg vildt gerne vil lære noget, jeg kan bruge, når jeg flytter hjemmefra, om at gro nogle ting selv. Det giver mening, at man selv har dyrket det – at du ved, hvor det kommer fra, og hvordan det er lavet, i stedet for at købe noget nede i Netto, som der er brugt for mange penge og energi på, og som jeg ikke ved, hvor kommer fra.

Det giver også mening i forhold til ens forbrug og i forhold til madspild. Hvis man køber persille i Netto bruger man kun de skud, der er på, og så dør den efter et par dage. Jeg føler, at jeg får mere ud af at dyrke videre på nogle ting i stedet for at købe den samme ting tre gange om ugen i et supermarked.

Er der også nogle mere idealistiske eller samfundsmæssige overvejelser, der driver dig?

Der bliver brugt en masse hænder på at dyrke tingene, på at emballere det, sende det afsted og få det fragtet hele vejen herop til Danmark. I stedet kunne man lige så godt have støttet et rigtig godt initiativ med en lille lokal producent herhjemme.


I virkeligheden handler det ikke nødvendigvis om at dyrke sine egne planter, men derimod om at have respekt for sine råvarer, bruge dem med omhu og smide så lidt ud som muligt.

Det handler om at spise lokalt og at spise efter sæson. At spise de råvarer, der eksempelvis bliver dyrket i Danmark på det tidspunkt af året, frem for at spise en masse ananas om vinteren. Om vinteren er det jo meget kål og rodfrugter, der er tilgængelige i Danmark, og så bør vi få det bedste ud af de råvarer.

Jeg synes, det er vigtigt at tænke på, hvor mange hænder et produkt har været igennem, før det lander på ens tallerken. Der bliver brugt en masse hænder på at dyrke tingene, på at emballere det, sende det afsted og få det fragtet hele vejen herop til Danmark. I stedet kunne man lige så godt have støttet et rigtig godt initiativ med en lille lokal producent herhjemme, som dyrker noget, der måske oven i købet et er økologisk.

Det handler også om at bruge sin sunde fornuft. Lige nu er det måske ikke så logisk at købe en agurk fra Holland, for der er agurker fra Danmark nu. Igen: Køb lokalt.

Men tilbage til urban gardening: Er det ikke temmelig besværligt at dyrke planter og holde dyr midt i en storby?

Det er det måske nok. Men det hænger også sammen med, at folk ikke ved noget om det. Hvis man har dyrket kartofler to gange, så er det vildt nemt tredje gang og fremover. Alting handler om vane og viden. De fleste ting er svære, når man ikke har prøvet det før.

Har du nogle idéer til, hvordan folk kan dyrke flere grøntsager i København?

Start i det små. Man behøver ikke at være helt selvforsynende. Start med at stille dine krydderurter i vindueskarmen, når du har brugt dem, og giv dem lidt vand hver dag, i stedet for at smide dem ud og købe et helt nyt bundt næste gang, du skal bruge det.

Jeg vil også foreslå at slå vejen forbi en af byens mange byhaver, hvor man i fællesskab kan passe og dyrke en køkkenhave. Det kan man fx i Kongens Have og på Stefansgade på Nørrebro.

 

 


Tagget med Fødevareforsyning, Forbrug, Innovation, Landbrug, Miljø, Økologi, Sundhed