Når vi sætter tænderne i et Ingrid Marie æble, smager det meget anderledes end et Cox Orange æble. Nogle kartofler egner sig til dyrkning i sandjord - og andre i lerjord. Sådan er der stor forskel på, hvilke egenskaber forskellige sorter grøntsager og frugter har.

I dag er det typisk de samme sorter af frugt og grønt, der går igen i fødevareproduktionerne og i dagligvarebutikkerne. Men måske er der udsigt til, at nogle af de ældre sorter igen kan blive aktuelle. Det fortæller Lars Henrik Jacobsen, der forvalter den nationale samling af en række gamle sorter af grøntsager i genbanken i Årslev.

Årslev genbank, der er en del af Århus Universitet, har oplevet en støt stigende interesse fra hobbyavlere og virksomheder, der gerne vil eksperimentere med ukendte sorter af frugt, grønt og korn.

LÆS OGSÅ Vi bevarer ikke danske frø: "Det er pokkers alvorligt"

Årslev tilbyder skalottelåg, humle, rabarber og jordskokker af en karakter, vi ikke støder på i supermarkedet. Det kan både være i udseendet, smagen og næringsindholdet, at sorterne er anderledes, end dem vi kender, men det kan også være i forhold til, hvilket klima produktionen egner sig til.

Ældre sorter kan være gode for nicheproduktionerne

En af dem, der har kastet sig ud i at eksperimentere med gamle sorter er Klaus H. Petersen fra Bornholms Landbrugsrådgivning, der rådgiver virksomheder, som producerer og forarbejder fødevarer. Han er en af dem, der indenfor det seneste år har benyttet chancen for at hente ældre sorter af rabarber hos Årslev genbank.

Indtil videre er rabarberne plantet ud ved Bornholms Madhus. Klaus H. Petersen håber på, at forretningsfolk og landmænd på Bornholm vil se lyset i de ældre rabarbersorter og sætte dem i produktion.

”Min vurdering er, at der et uforløst potentiale i forhold til de gamle rabarbersorter. Vi har i generationer jagtet udbyttet fremfor kvalitet i for eksempel smag og farve, og nu handler det så om at få noget diversitet i vores fødevarer,” siger han.

LÆS OGSÅ Ølandshvedefrø er ulovlige

Klaus H. Petersen mener, at de ældre sorter har nogle oversete egenskaber, som gør dem oplagte til forskellige formål. Indtil videre har han fat i rabarber af sorterne ”Hawkes Champagne” og ”Frigo”’.

”Det er her, at vi på Bornholm kan gøre os forskellige i forhold til andre fødevareproducenter. Vi kan ikke bare leve af, at vores fødevarer er fra Bornholm, de skal også kunne noget ekstra, og det kan nogle af de gamle sorter hjælpe os med. Det gælder om at finde den rette hylde hos købmanden, og her kan vi lave de dyrere luksusvarer. Den differentiering smitter af i fødevareproduktionen,” siger Klaus H. Petersen.

Kan man dyrke humle i Danmark?

Nogle af humlesorterne fra Årslev har fundet vej til mikrobryggeriet Abelgren & Ramvad på Langeland. Her eksperimenterer bryggeriet selv med at dyrke humle til de øl, de brygger. Det gør de, fordi der ikke eksisterer en dansk produktion af humle, og størstedelen af humlen i dansk ølproduktion hentes hjem fra Tyskland. Der er endnu ikke blevet høstet humle til de langelandske specialbryg, men brygger Bo Abelgren Ehlers håber på at kunne gøre det til noget særegent for det lille bryggeri, at øllene bliver til på dansk humle.

”Vores øl er lidt dyrere end de fleste, så hvis vi brugte hjemmedyrket humle fra ældre sorter, er det er med til at retfærdiggøre den pris, vi tager for vores øl. På den måde vil vi både berettige os og skille os ud fra mængden,” siger Bo Abelgren Ehlers.

Grunden til, at Abelgren & Ramvad kigger efter humle i de gamle sorter er, at der måske er mulighed for at finde nogle typer, der trives i det danske klima.

LÆS OGSÅ Bryghus brygger øl af gamle korn

Ældre sorter kan blive relevant i fremtidig dyrkning

I genbanken i Årslev, er genmaterialet, som i de fleste andre genbanker, opbevaret, så sorterne kan være til rådighed i kommende forædling. Lars Henrik Jacobsen fortæller, at det er vigtigt at bevare forskelligt genmateriale, så landbrugsproduktionen kan bruge det for eftertiden. Det kunne blive aktuelt ved klimaforandringer, hvor nogle af de gamle sorter kan være bedre tilpasset klimaet, end de kommercielle sorter vi bruger i dag.

”Vi er glade for, at der kommer en interesse for de ældre sorter, for det er vigtigt at bevare den genetiske variation også i produktionerne. Og markedsføringsmæssigt kan det være rigtig godt for virksomhederne, at de benytter de egenskaber, de forskellige sorter har,” siger Lars Henrik Jacobsen.

Han påpeger, at der ikke noget generelt at sige, om de gamle sorters egenskaber hverken i dyrkning eller sundhed, fordi de forskellige sorter har forskellige ting at byde på:

”Der er nok nogle, særligt hobbyavlere, der har en idé om, at det gamle er bedre end det nye, men sådan er det ikke altid. Nogle sorter vil være sundere, end dem vi bruger nu, mens andre igen vil være mindre sunde.”

Lars Henrik Jacobsen fortæller, at nogle af de gamle peberrods- og rabarbersorter har en antibakteriel effekt, der kan være nyttige i industrien som konserveringsmidler eller i foder. I forhold til rabarberne kan det være det lave indhold af oxalsyre, eller det at rabarberne er gennemfarvet af den røde farve, der kan være attraktivt.

LÆS OGSÅ Forskere vil skabe den ultimative jordbærfarve til industrien