Kaninproduktion har gennem tiden været en populær og indbringende bibeskæftigelse i landbruget. Men i dag er produktionen af danske spisekaniner stort set ikke eksisterende.

I stedet kommer de kaniner, der anvendes til konsum, hovedsageligt fra Frankrig. Her bliver kaninerne ifølge Landbrug & Fødevarer opdrættet som burkaniner under yderst beskedne pladsforhold, og somme tider finder burkaniner fra Kina endog vej til den danske detailhandel (set i Fakta, red.).

Kaniner er velegnede til økologi

Den tendens skal vendes, mener Landbrug & Fødevarer, der med et nyt pilotprojekt vil afdække mulighederne for kommerciel produktion af kaniner til spisebrug fra økologiske bedrifter.

”Der har i de senere år være en større interesse for kaninkød. Restauranterne efterspørger det, og det ville derfor være ærgerligt, hvis de skal begrænses til de konventionelle kaniner fra Frankrig, når vi har masser af økologiske landmænd der er klar til nye udfordringer,” siger chefkonsulent og projektleder Lars Holdensen fra Landbrug & Fødevarer.


LÆS OGSÅ Børn i husstanden vækker danskernes hang til økologi

LF: Kaniner er klimavenligt kød med fin smag

Særligt blandt de økologiske forbrugere er der en interesse for specielle produkter

Lars Holdensen, Landbrug & Fødevarer

Lars Holdensen forklarer, at kaniner passer godt ind i økologiske bedrifter, fordi den type bedrifter ofte er mere multifunktionelle end de konventionelle og kan have flere mindre produktioner i gang på én gang. Desuden forventer han, at de økologiske bevidste forbrugere vil have en særlig åben tilgang til at spise kaninkød.

”Det er ikke alle, der er lige interesserede i kaninkød, kan vi godt sige på en diplomatisk måde, men særligt blandt de økologiske forbrugere er der en interessere for specielle produkter og nye fødevarer, så vi tror, at det er det rigtige sted at introducere kaninerne,” siger Lars Holdensen og påpeger, at det også er et sundt og bæredygtigt stykke kød.

”Kaniner er klimavenligt kød med en fin smag, og under de rigtige forudsætninger er det ikke så svært at avle kaniner - de er pænt reproduktive, så der er mange gode argumenter for kommercielt kaninhold,” siger Lars Holdensen.

LÆS OGSÅ Professor: Ignorér de uinteresserede

Eksperter i kaninavl vil stå for rådgivning 

De første kaniner er i marts 2016 blevet fordelt på de økologiske bedrifter, der deltager i pilotprojektet. Da der i Danmark er sparsom erfaring med hold af kaniner på friland for at producere, er det en del af projektet at få bedømt forskellige racers kødkvalitet, produktivitet, robusthed og tilpasningsevne til økologiske forhold og dansk klima.

De nye avlere vil få hjælp af eksperterne i Danmarks Kaninavlerforening. 

Formanden for Danmarks Kaninavlerforening, Carsten Philipsen, der selv har avlet kaniner i en årrække, fortæller, at foreningen har fire sektorer: racekaniner, kaninhop, kæledyr og produktion af kød og skind. Sidstnævnte sektion har ligget slumrende hen i en årrække, men det har været et af Carsten Philipsens mål som formand at få gang i produktionen, og projektet passer derfor perfekt ind i foreningens arbejde.

En enkelt kanin kan producere 60 kg kød - om året

En lille håndfuld avlere skal teste fire forskellige racer af kaniner. De fire racer er: Hvid Land (den danske hvide landkanin), California (den tilsvarende californiske), hollænder-kaniner og de store franske vædderkaniner.

Fordi vi kigger på gourmetsiden, behøver dyret ikke være stort og svulstigt.

Carsten Philipsen, Danmarks Kaninavlerforening

Den hvide landkanin er ifølge Carsten Philipsen en halvstor og robust kanin, der kan komme op på en slagtevægt på to kg, når den er fire måneder gammel, mens den hollandske er noget mindre. Men størrelsen er ikke afgørende for spisekvaliteten.

”Fordi vi kigger på gourmetsiden, behøver dyret ikke være stort og svulstigt. En slagtevægt på et kilo kan være fint, så længe kødet er delikat og smagfuldt, men det er det, vi skal finde ud af,” siger Carsten Philipsen.

Han påpeger, at kaninen relativt er den mest kødproducerende husdyrart, vi har. Hver enkelt kanin kan producere mindst 60 kg slagtet kød på årsbasis, på grund af det høje antal unger og den korte drægtighedsperiode (en kanin kan let få 4 kuld om året – det svarer til 30 unger pr. år, red.), det kan intet andet husdyr levere. 

Restaurationselever skal afprøve kaninkød

En af de partnere, der har meldt sig til at afprøve og vurdere de første leverancer af kaninkød fra projektets avlere, er Hotel- og Restaurantskolen i København. Skolen lægger vægt på økologiske råvarer og uddanner eleverne til at arbejde fleksibelt og innovativt med måltidet, for at få en høj øko-procent.

”Vores elever er fremtidens madhåndværkere, og vi er derfor optaget af at undervise dem i alternative fødevaresystemer - hvilket det at dyrke kaniner kan være et eksempel på, og så lærer vi dem at gå i tæt dialog med andre i værdikæden for at udvikle og præge de råvarer, de skal arbejde med,” siger specialkonsulent Mette Toftegaard Rasmussen fra Hotel- og Restaurantskolen. 

LÆS OGSÅ Horesta: Flere restauranter markedsfører sig som grønne

Er der en barriere hos eleverne, der skal overvindes i forhold til den udbredte opfattelse af kaniner som kæledyr?

”Vi forventer ikke, at det bliver et problem, for vi oplever altid, at vores elever er meget innovative og nysgerrige på råvarerne - så om det er insekter, hestekød, kaninkød eller andre utraditionelle råvarer, så går de til det med faglig og gastronomisk nysgerrighed,” siger Mette Toftegaard Rasmussen og fortsætter:

”Vi forventer at både elever og medarbejdere kaster sig ud at udvikle og afprøve kaninkødet med stor faglig motivation og energi.”

Gourmetkok glæder sig til økologisk kaninkød

Perspektiverne i udviklingen af en økologisk kaninproduktion er meget interessante.

Christian Puglisi, restaurant Relæ

Pilotprojektet har også vakt interesse hos Christian Puglisi, der er køkkenchef på restaurant Relæ og ejer af restaurant Bæst. Han vil teste de forskellige kaninvarianter fra projektets avlere i køkkenet på Relæ.

“Som økologisk certificeret restaurant arbejder man konstant med den udfordring, at råvare-udbuddet på kødområdet er begrænset. Tilsvarende er ønsket om at bruge danske og lokale råvarer i perioder vanskeligt at efterleve, når både pris, udbud og kvalitet skal være attraktivt," siger Christian Puglisi og fortsætter:  

"På den baggrund er perspektiverne i udviklingen af en økologisk kaninproduktion meget interessante”.

Han forklarer, at i arbejdet med fersk kød til gourmetserveringer er kvalitetsbegrebet bredspektret. Kaninernes kødkvalitet vil derfor både blive vurderet på det endelige udtryk og smagen, men også på den fysiske kvalitet af kødet, dvs. hvordan kødet ‘opfører sig’ under produktionen, som særlig har betydning i arbejdet med charcuteriproduktion.  

Detailhandlen og restauranter er de fremtidige mål

Projektleder Lars Holdensen fra Landbrug & Fødevarer forklarer, at målet med pilotprojektet i første omgang er at tilfredsstille samarbejdspartnere og få fastslået, hvilke kaninracer - og hvilken fodringsstrategi - der skal satses på i fremtiden. Derefter skal detailkæder og andre restauranter bringes i spil.

”Hvis projektet bærer frugt, bliver det fulgt op af mere fokus på afsætningsmulighederne. Vi håber at kunne skabe et forretningspotentiale for en række landmænd,” siger Lars Holdensen.

LÆS OGSÅ Unge landmænd: Dyrevelfærd skal gerne give vækst

 


Tagget med Dyrevelfærd, Fødevareforsyning, Food service, Forbrug, Klima, Landbrug, Landbrug & Fødevarer, Mærkning, Økologi, Skole, Slagteri, Vækst