Det danske samfund kan spare op til 1,5 mia. kroner ved at behandle underernærede patienter mere målrettet. Det konkluderer rapporten ”Underernæring – det skjulte samfundsproblem” udarbejdet af Arla, Kost og ernæringsforbundet og Dansk Selskab for klinisk ernæring (DSKE).

Rapporten peger på, at op imod 40 pct. af alle patienter og op til 60 pct. af de ældre på plejehjemmene er i risiko for at blive underernærede. Udover at have store økonomiske konsekvenser fører det også til menneskelige konsekvenser, som dårligere livskvalitet og hyppigere infektioner. Derfor er det vigtigt at gribe ind.

”Det er et stort problem, som vi er nødt til at tage seriøst. Vi har ikke præcise tal for, hvor meget det koster samfundet, men ud fra vores estimater er underernæring muligvis en større samfundsbelastning end fedme,” siger Jens Kondrup, overlæge, dr.med. på Rigshospitalet og formand for DSKE.

LÆS OGSÅ Ældre kører længst efter sunde varer

Holland har bedre overblik og behandling

Rapporten trækker paralleller til Holland, som har screenet patienter for underernæring igennem en årrække. Det er foregået systematisk på alle hospitaler, og derfor har de et langt bedre overblik over omfanget, og hvad man kan gøre.

Det har eksempelvis ført til, at alle patienter udover screeningen også bliver tjekket efter fire dage, hvor målet er, at de får 75 pct. af deres fødevarebehov dækket.

Jens Kondrup har via hollandske forskere fået oplyst, at kun halvdelen af de hollandske patienter lever op til det i dag. I 2008 var det kun 4 ud af 10 patienter.

”I Holland har de styr på, hvor mange der er underernærede på hospitaler og plejehjem. I Danmark aner vi det ikke, for når nogen har lavet en undersøgelse, har det kun foregået på deres eget hospital eller plejehjem, og det giver kun et indblik i en lille krog af systemet. Vi har behov for en model som i Holland, hvor Sundhedsministeriet beder alle plejehjem og sygehuse indberette data,” siger Jens Kondrup.

Han foreslår, at det kunne være rapporter på linje med de indberetninger om ventetid på kræftbehandlinger, som danske hospitaler allerede skal aflevere.

Sundhedsminister anerkender rum for forbedring

Sundhedsminister Nick Hækkerup anerkender underernæring som et problem, der skal tages alvorligt og udtrykker samtidig, at det er et område, hvor der er plads til forbedringer.

Han understreger, at screeninger på hospitaler allerede er et fokusområde.

”Screeninger på sygehusene er helt bestemt et af de værktøjer, som kan bruges til at få bugt med underernæringen blandt patienterne. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen også, at alle relevante patienter bliver screenet for underernæring inden for de første 24 timer efter deres indlæggelse på sygehusene. Og ifølge Danske Regioner foretager man ernæringsscreeninger på alle sygehuse,” siger Nick Hækkerup.

LÆS OGSÅ Ernæringsekspert: Varieret kost er et af de mest ukonkrete råd man kan give

Minister: Danske hospitaler følger allerede op

Men såvel screeninger som opfølgning for at undersøge om patientens kostvaner er blevet bedre, er ikke et krav på de danske sygehuse i dag. Burde det ikke være det?

”Jeg lytter altid til gode forslag, der kan forbedre behandlingen af patienterne. Og det er muligt, at man med fordel kan arbejde mere systematisk med opfølgningen ude på sygehusene. Men det er faktisk allerede sådan i dag, at Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man på sygehusene følger op over for de patienter, som er underernærede eller er i risiko for at blive det,” siger Nick Hækkerup.

Han fremhæver ernæringsplaner og kostvejledningsforløb som eksempler.

”Og hvis patienterne ikke spiser nok og ikke får dækket 75 procent af deres energihov eller taber sig, skal lægerne og sundhedspersonalet justere behandlingsplanen. Så der bliver fulgt op.”

 


Tagget med Sundhed, Sygdom