Til trods for eksperters lovprisninger og Sundhedsstyrelsens officielle kostråd, hvor kartofler indgår som en del af de 10 kostråd, bliver der ikke levnet meget plads til den lille knoldede rodfrugt på de danske middagstallerkener.

Forskellige undersøgelser har i løbet af de senere år vist, at kartoflen støt og roligt er gledet ud af middagstallerkenen. Det gælder også en af de seneste undersøgelser, hvor Norstat på vegne af Landbrug & Fødevarer har undersøgt, hvordan danskerne vil ændre på deres kostvaner, hvis de skal leve sundere.

I undersøgelsen svarer 43 pct. at en sundere kost for dem er lig med færre kartofler på middagsbordet. 26 pct. svarer, at de vil spise flere kartofler, mens 30 pct. svarer ved ikke. Med andre ord eksisterer der forvirring om kartoflen og om den er sund eller ej, og det kan undre.

“Kartoflen indeholder en masse kostfibre og mineraler, og så er den faktisk en vigtig kilde til C-vitamin,” fortæller Anne W. Ravn, der er klinisk diætist ved Aarhus Universitetshospital, samt foredragsholder og forfatter til en lang række bøger om kost og sundhed.

Med andre ord: Flere kosteksperterne er ikke i tvivl: Kartoflen mætter godt, indeholder gavnlige vitaminer og er generelt en del af en god sund kost.

Men hvorfor er den stakkels kartoffel så faldet i unåde hos danskerne?

Forsker: Kartoflen er nem at se sig sur på

Jeg møder alt for ofte fordomme om de usunde kartofler, når jeg er ude og holde foredrag.

Anne W. Ravn, Aarhus Universitetshospital

Ifølge Anne W. Ravn spiller stivelsesforskrækkelse og frygten for kulhydrater en stor rolle.

“Jeg møder alt for ofte fordomme om de usunde kartofler, når jeg er ude og holde foredrag. Der er i vores samfund stor fokus på fedme og overvægt. Særligt kvinderne har et anstrengt forhold til deres vægt, og derfor er vi hele tiden på udkig efter et lavt gærde, en lille grøn pille eller en kur, der kan udrette mirakler,” siger Anne W. Ravn og pointerer:

”De sidste par år er der kommet særligt fokus på stivelse og kulhydrater, som de store syndere. For mange mennesker er den stivelsesholdige kartoffel en nem ting at se sig sur på og udelukke fra kosten. I stedet burde folk glæde sig over, at kartoflen er en af de fødevarer i Danmark, der giver mest mæthed per kalorie. Og desuden skal vi være realistiske om vores madindtag og erkende, at med de mange kg chokolade og lakrids, vi spiser hvert år, så er det ikke kartofler alene, der bærer skylden for at vi bliver overvægtige.”

Hver anden kvinde ville sige nej til kartofler ved kostomlægning

Kigger vi på hvem, der fører an i kampen mod kartoflen indtager kvinderne netop en nøglerolle. Hver anden kvinde i undersøgelsen af Norstat for Landbrug & Fødevarer, ville således sige nej tak til kartofler, hvis de skulle lægge deres kost om.

LÆS OGSÅ Hver anden kvinde ville spise færre kartofler af hensyn til sundheden (analyse fra Landbrug & Fødevarer)

At det særligt er kvinderne, der ikke mener, at kartofler hører hjemme i en sund kost overrasker ikke diætisten.

“Mændene kan godt lide kartofler og vil meget nødigt undvære dem i kosten. Kvinderne går mere op i mad og sundhed, og er mere tilbøjelige til at kunne undvære kartoflerne og bytte dem ud med grøntsager,” fortæller Anne W. Ravn.

LÆS OGSÅ 4 ud af 10: Slankeidealer dikterer vores kost

Modediæter og madbloggere dikterer kosten

Jeg er ikke så bekymret for kartoflens fremtid. De fleste mennesker med sund fornuft ved godt, at et produkt der kommer direkte fra jorden og er i sin reneste uforarbejdede form er det bedste og sundeste, man kan spise.

Steen Bitsch, Kartoffelrådet

Indflydelsen fra det voksende antal modediæter og madbloggere der promoverer kostretninger, hvor kartofler er bandlyst eller kun må indtages i minimale mængder, har også haft indflydelse på danskernes syn på den brune knold, mener Anne W. Ravn.

Anti-stivelsesbølgen startede med Atkins og South Beach diæterne i 90'erne, men er I dag primært drevet frem af kosttendenser som Paleo (stenalderkost) og LCHF (Low Carb, High fat). Særligt LCHF har vundet indpas hos danskerne med hjælp fra Jane Faerber, der driver bloggen madbanditten.dk, som har mellem 250.000 – 400.000 unikke besøgende hver måned.

LCHF vender den traditionelle kostpyramide på hovedet og alle kornprodukter, stivelsesholdige grøntsager som gulerødder og kartofler, samt sukker er udelukket.

På sin blog skriver Jane Faerber, at underjordsgrøntsager som rodfrugter indeholder flere kulhydrater og stivelse, som i følge tilhængere af LCHF kan give udsving i blodsukkeret, og derfor bør de som udgangspunkt undgås. Dog spiser hun selv gerne moderate mængder rodfrugter i vinterhalvåret.

LÆS MERE PÅ Må jeg spise (…) på LCHF (eksternt link til madbanditten.dk) 

Kartoffelråd: Madbloggere fylder meget i mediebilledet

Hos Danmarks Kartoffelråd, der blev nedsat i 1998 for at forhindre kartoflen i at blive sparket til hjørne af andre mere eksotiske fødevarer, har de også oplevelsen af, at der ikke længere bliver lyttet til de officielle kostanbefalinger.

“Madbloggere og modediæter fylder meget i mediebilledet og efter min opfattelse er de med til at forvirre folk. Der er mange selvbestaltede eksperter derude og folk retter sig efter, hvad de hører i medierne og læser på nettet frem for at forholde sig til fakta og officielle kostråd. Jeg oplever det også i min egen omgangskreds, hvor de yngre kvinder i langt højere grad lader sig inspirere af blogs og blade, og hvad de dikterer som værende sund kost,” siger næstformand i Kartoffelrådet Steen Bitsch, der også er CEO i virksomheden DANESPO, som beskæftiger sig med salg og produktion af spise- og læggekartofler.

Tidligere undersøgelser lavet for Landbrug & Fødevarer har peget på, at det særligt er de højtuddannede i byerne og den yngre generation, der fravælger kartoflerne.

LÆS OGSÅ De rige spiser mere fisk - højtuddannede spiser færrest kartofler

Kartoffelråd: Tendensen vil snart vende

Hvad folk spiser i dag handler i høj grad også om ‘setting’. Det kan godt være at sovs og kartofler på middagsbordet er dømt ude, men kartoflen er stadig populær i andre sammenhænge.

Birthe Linddal Jeppesen, fremtidsforskeren.dk

Steen Bitsch tror dog på, at anti-kulhydratbølgen og hetzen mod kartofler har toppet og snart vil blive overtaget af en mere pragmatisk tilgang til sundhed, hvor der også er plads til kartofler på middagsbordet.

“Jeg er ikke så bekymret for kartoflens fremtid. De fleste mennesker med sund fornuft ved godt, at et produkt der kommer direkte fra jorden og er i sin reneste uforarbejdede form er det bedste og sundeste, man kan spise,” siger Steen Bitsch.

Øget konkurrence fra eksotiske fødevarer

Det bugnende udvalg af såkaldte super foods, altså fødevarer, som indeholder eksempelvis særligt sunde vitaminer og kulhydratrige kornprodukter i supermarkederne har heller ikke gjort det let for kartoflen. Det mener Birthe Linddal Jeppesen, der er sociolog og fremtidsforsker med særlig interesse for fødevarer og sundhed.

“Forbrugerne har fået flere penge mellem hænderne, og der er et langt større udbud i butikkerne, så hvis de endelig skal have kulhydrater, så vælger de i højere grad de mere eksklusive og lækre varer som quinoa eller boghvede. Folk er generelt også blevet mere kritiske med kvaliteten af fødevarer. De er kræsne og gider for eksempel ikke spise gamle dårligt-smagende kartofler sidst på sæsonen, når der findes alternativer på hylderne,” forklarer Birthe Linddal Jeppesen.

Birthe Linddal Jeppesen mener dog ikke, at kartoflen sendt helt ud i mørket. Den har bare fået en anden rolle i kosten.

“Hvad folk spiser i dag handler i høj grad også om ‘setting’. Det kan godt være at sovs og kartofler på middagsbordet er dømt ude, men kartoflen er stadig populær i andre sammenhænge. For eksempel er luksus-burgerbarer blevet meget moderne og her er den grove pommes frites ikke til at komme udenom. Det er ikke endegyldigt forbi med kartoflen, den er bare ikke længere en fast del af den daglige diæt, men noget man vælger til en gang imellem, som så meget andet,” siger hun.

LÆS OGSÅ Ekspert: Burgertrenden vil give endnu flere steder med god kvalitet

 


Tagget med Forbrug, Sundhed