Diabetikere bliver i dag anbefalet at spise efter de samme kostråd som resten af befolkningen. Groft, magert og med rigelige mængder af kulhydrat fra fuldkorn og grøntsager.

Men hvad sker der, hvis man udskifter nogle af kulhydraterne med fedt og protein?

Forskere fra Københavns Universitet har stillet sig selv netop det spørgsmål, og et foreløbigt teststudie indikerer, at der kan være fordele ved at reducere andelen af kulhydrat i kosten til type 2-diabetikere med den såkaldte ’gammelmandssukkersyge’.

"Færre kulhydrater gav et mere stabilt blodsukker samt behov for mindre insulinproduktion efter et måltid hos testpersonerne,” siger Amirsalar Samkani, læge og ph.d. studerende ved Københavns Universitet -  Bispebjerg Hospital, der står bag teststudiet.  

Han understreger, at der skal foretages yderligere undersøgelser af langtidseffekten, før man kan udtale sig om en eventuel fordel ved at reducere kulhydrater i kosten.

Diabetes giver milliardstore samfundsudgifter

Er det noget, der vil give bivirkninger på sigt? Det ved vi ikke. Det er vigtigt at få afklaret. Før vi kan overveje at ændre i anbefalingerne, skal der være særdeles god dokumentation.

Susanne Elman Pedersen, Diabetesforeningen

Til debatarrangementet Ernæringsfokus 2016 hos Landbrug & Fødevarer blev undersøgelserne på Københavns Universitet præsenteret, og det blev diskuteret, om kostændringer vil kunne betyde, at patienterne kan bruge mindre medicin, og samfundet vil kunne spare betydelige udgifter.

I 2015 fremlagde forskere fra Institute of Applied Economics and Health Research i samarbejde med Syddansk Universitet tal, der viser, at de direkte diabetesrelaterede udgifter løber op i 31,8 milliarder kroner årligt i Danmark alene, når bl.a. helbredsudgifter og tabt arbejdsfortjeneste gøres op.

Henrik Nedergaard, der er direktør i Diabetesforeningen, sagde i den forbindelse til Berlingske:

”Det er en samfundsmæssig og økonomisk katastrofe, der absolut er større, end jeg havde frygtet. Herinde på kontoret kalder jeg det en ’Nagasaki-Hiroshima-bombe’, der detonerer med den her rapport”. 

LÆS OGSÅ Diabetes-omkostninger eksploderet (eksternt link – b.dk)

Langtidskonsekvenser skal belyses

Klinisk diætist Susanne Elman Pedersen fra Diabetesforeningen mener ikke, at det er så underligt, at mængden og typen af kulhydrat har betydning for blodsukkerreguleringen i type 2-diabetikeres hverdag, da det er kulhydrat, der påvirker blodsukkeret.

I foreningens rådgivning får hun ofte spørgsmål om lavkulhydratkure og hører også fra nogle, at de har gode erfaringer med den type kost. Diabetesforeningen kan dog ikke gå ud og anbefale en kost med færre kulhydrater end de officielle næringsstofanbefalinger, eftersom langtidskonsekvenserne endnu ikke er ordentlig belyst:

”Er det noget, der vil give bivirkninger på sigt? Det ved vi ikke. Det er vigtigt at få afklaret. Før vi kan overveje at ændre i anbefalingerne, skal der være særdeles god dokumentation,” siger Susanne Elman Pedersen.

Når man skærer ned på mængden af kulhydrat skal mætheden komme fra noget andet, og hvis der skrues op for protein og fedt, kan det ifølge Susanne Elman Pedersen have konsekvenser for hjerte og nyrer: 

”Hvis man har en normal nyrefunktion, er der intet, der tyder på, at det er skadeligt at spise højere proteinmængder, men desværre er der mange diabetikere, som også er udfordret med nyresygdomme, og i så fald er det vigtigt ikke at overspise protein”. 

LÆS OGSÅ Proteinholdig morgenmad gør patienter hurtigere raske

Kvaliteten af kulhydrater er afgørende

Diabetesforskeren, adjungeret professor, Kjeld Hermansen fra Aarhus Universitet, kalder undersøgelserne på Københavns Universitet ’spændende og vigtige’. Han råder dog diabetikere til at tage den med ro.

Juice uden fibre giver en høj blodsukkerstigning, mens samme mængde kulhydrat i et æble med fibre ikke giver ikke nær den samme stigning.

Kjeld Hermansen, Aarhus Universitet

Kulhydrater er ifølge Kjeld Hermansen ikke bare kulhydrater, og det er derfor vigtigt at have kvaliteten for øje - også når man skærer ned på mængderne, eksempelvis fuldkornsbrød, der i modsætning til hvidt franskbrød, kan have en række positive virkninger dels på risikoen for at kunne udvikle type 2-diabetes og visse kræftformer.

”Et andet klassisk eksempel er, at det ikke er det samme at drikke æblejuice som at spise et æble. De to ting, der umiddelbart kommer fra det samme, virker helt forskelligt i kroppen. Juice uden fibre giver en høj blodsukkerstigning, mens samme mængde kulhydrat i et æble med fibre ikke giver nær den samme stigning,” siger Kjeld Hermansen.

Han påpeger, at lavkulhydratkure kan være svære at holde på den lange bane. Det er set i andre studier, hvor man har afprøvet det i forhold til vægttab. Derfor er der god grund til at afvente, at forskerne fra Københavns Universitet færdiggør deres undersøgelser, før man begynder at overveje en anden kost til diabetikere.


LÆS OGSÅ Lav-kulhydratkure forstyrrer fertiliteten

Anbefalinger ændres ikke uden videre

I den europæiske diabetesforening, European Association for the Study of Diabetes (EASD), hvor Kjeld Hermansen er repræsenteret, kom man sidst med officielle kostanbefalinger til diabetikere i 2004.

Foreningen arbejder i øjeblikket - sideløbende med undersøgelserne på Københavns Universitet - med at undersøge, hvilken betydning protein- og kulhydratniveauer har på blodsukkeret og insulinproduktionen. Det forventes, at resultatet af EASD's undersøgelser kommer på tryk om et halvt års tid.

”Som det ser ud nu, kan en enkelt undersøgelse dog ikke føre til, at anbefalingerne bliver ændret. Der er en masse litteratur på området i forvejen, så der skal være meget tungtvejende grunde og en solid evidens for kostændringer, før man ændrer anbefalingerne,” siger Kjeld Hermansen.

Han påpeger, at modsatrettede råd gør folk forvirrede, så de mister tiltroen til forskerne og rådene.

Amirsalar Samkani fra Københavns Universitet forklarer, at opgaven med at undersøge, om der er sammenhæng mellem lavere kulhydratindtag og en bedre blodsukkerregulering nu går i gang.

Testpersonerne vil i seks uger skulle spise en kost med reducerede mængder kulhydrat og i seks uger skal de spise en normal kost efter de officielle kostanbefalinger. 

 


Tagget med Forbrug, Forskning, Økonomi, Sundhed, Sygdom