Superhelten Brian Broccoli er ikke alene stærk som okse, han er også misundelsesværdig god til at få børn til at spise mere frugt og grønt.

Det grønne muskelbundt er medlem af et team af superhelte, som den amerikanske organisationen Super Sprowtz har lanceret, der alle er på en vitaminrig mission.

De skal nemlig motivere børn til at spise sundere. Konceptet med at markedsføre produkter til børn med forskellige tegnede karakterer og dukker er langt fra ny, det har blandt andet morgenmadsproducenter og fastfoodkæder gjort i årtier. Men virker det? 

Det besluttede professor i adfærdsøkonomi ved Cornell University, David R. Just, og hans kolleger at undersøge.

Otte forskellige skolekantiner for elever fra børnehave til 5.klasse fik besøg af Super Sprowts grøntsagshelte. På tre af skolerne blev der sat en skærm op i nærheden af kantinens salatbar. Her blev der vist non-stop videoer med hele superhelteslænget, herunder Guleroden Colbert, Brian Broccoli og Tomaten Todd. På to skoler svøbte de salatbaren i store bannere med figurerne, mens tre skoler både fik bannere og videoer. Resultatet var ifølge David R. Just imponerende.

På skolerne med bannere steg forbruget i salatbaren med omkring 90 procent, mens forbruget for de kantiner, der både havde bannere og fjernsyn, steg med tæt på 240 procent. De skoler, der kun var blevet forsynet med en tv-skærm, oplevede ikke nogen effekt, hvilket ifølge forskerne formentligt skyldes, at skærmen alene ikke var stor nok til at tiltrække børnenes opmærksomhed.

SE PÅ VIDEOEN YOUTUBE

Stort vakuum for frugt og grønt til børn

Professor David R. Just mener, at der er flere grunde til, at forsøgene havde en så markant effekt.

”Den største er, at der ikke er meget markedsføring af frugt og grøntsager til børn, så der er et stort vakuum, hvor der er meget plads til vækst. Børn kan faktisk lide den her slags mad, men uden markedsføring er der ikke noget, der opmuntrer dem til at spise frugt og grønt, eller får dem til at tænke over det, og så gør de det ikke. Derfor kan du blot ved at fylde det her vakuum få en kæmpe effekt,” forklarer han.

En anden årsag skal findes i udformningen af forsøgene.

”Vi forsøgte at skabe den største mulige virkning. Når du trækker eleverne til, og får dem til at sidde ved salatbaren, så er det et spørgsmål om tid, før de børn, som kan lide grøntsagerne, vil begynde at spise dem,“ erklærer David R. Just.

LÆS OGSÅ Nudging øger salget af grønt med over 20 pct.

Fastfoodindustrien brugte 30 milliard kroner på markedsføring

Ifølge en rapport fra ”The Yale Rudd Center for Food Policy & Obesity” spenderede fastfood-industrien 4,6 milliarder dollars svarende til lidt over 30 mia. kr. på markedsføring i 2012.

Læs rapporten "The Yale Rudd Center for Food Policy & Obesity" 

”Junkfood bliver markedsført meget kraftigt mod børn, og børn kender maden. De ved, at den smager godt, og de er ikke bange for den. Produkterne præsenteres på en måde, som signalerer, at de er for børn, og at vi forventer, at de vil spise og nyde dem. Det gør vi ikke med salat og grøntsager. Her sender vi et signal om, at vi ikke regner med, at de vil spise eller kunne lide dem, og hvis det er budskabet, så vil de næppe synes om dem,” påpeger David Just.

Ifølge “The Centers for Disease Control and Prevention” var det kun 13 procent af de amerikanske forbrugere, der i 2013 dagligt spiste den anbefalede 1-1½ kop frugt, og kun 9 pct. spiste de anbefalede 2-3 kopper grøntsager (1 kop svarer cirka til 2,4 deciliter).

I Danmark viser en repræsentativ undersøgelse, som GfK har lavet for Gartneribrugets Afsætningsudvalg (GAU), at 81 pct. af danske børnefamilier får under halvdelen af de anbefalede 600 gram frugt og grønt om dage. Ifølge en rapport fra DTU Fødevareinstituttet indtog danskerne i gennemsnit 468 gram frugt og grønt i 2011-2013.

LÆS OGSÅ Vi bliver "nudget" mod de sunde varer i januar.

Åben overfor at markedsføre mod børn

Pernille Bech, der er marketingskoordinator i GAU, har ikke set eksempler a la Super Sprowtz i Danmark, men de imponerende amerikanske resultater kan dog godt få hende til at overveje, om man skal forsøge sig med markedsføring direkte rettet mod børn.

”Det er ikke noget, der ligger i pipelinen hos os. Vi har lagt en anden strategi, hvor vi har valgt at have fokus på forældrene, primært mødrene, og den kan man ikke bare lige ændre på. Det kræver også et vist budget, fastfoodkæderne har gjort det i mange år, men de opererer også med nogle lidt andre budgetter, så det er også et spørgsmål om, hvad man har af penge,” pointerer hun.

En anden markedsføringsmetode, som blandt andet detailhandel og kantiner er begyndt at bruge for at motivere forbrugere til at leve sundere, er den såkaldte ”nudging,” hvor man forsøger at gøre visse varer mere eller mindre tilgængelige, forklarer lektor ved Aarhus Universitet Alice Grønhøj, der forsker i markedsføring og børn og unge som forbrugere.

”Det er en mere indirekte form for markedsføring, som man også har brugt indenfor almindelig markedsføring i rigtigt mange år. Altså det her med at placere slik lige ved udgangen, så det var det, børnene fik øje på, når mor og far skulle betale,” fortæller hun og fortsætter: 

”Den taktik er man så begyndt at bruge omvendt nogle steder. En kæde som Rema 1000 er for eksempel begyndt at placere grøntsagsbidder som små peberfrugter og gulerødder ved udgangen for at signalere, at det er dem, man skal bede om i stedet for. Man forsøger at gøre de grønne valg til de nemme valg, så det er en anden måde at gøre det på. Jeg tror, der er en generel konsensus om, at det er vejen frem. Men det er selvfølgelig en kombination af ting, der skal til, men nudging er meget om at fremme det frie valg, og så alligevel puffe forbrugerne i en retning, man forestiller sig, er bedre for dem,” fastslår hun.

LÆS OGSÅ 7 ud af 10: Fjern slik ved kassen