15.600 kroner. Så meget brugte en gennemsnitlig dansker på mad og drikke i 2015, viser de nyeste tal fra Landbrug & Fødevarer.
Rundt regnet betyder det, at 10 pct. af indkomsten går til mad og drikke.

Den årlige udgift til fødevarer har ligget stabilt siden finanskrisen, men det fortæller ikke hele historien om danskernes fødevareforbrug, fortæller forbrugerøkonom i Landbrug & Fødevarer Marianne Gregersen:

”De seneste 10 år har fødevarer udgjort de godt 10 pct. ud af befolkningens privatforbrug. Så udefra set er der sket meget lidt på den front. Men tallet dækker imidlertid over nogle vigtige forandringer i danskernes forbrug, der har været i samme periode. ”

Danskerne spiser mere take-away

Bag det stagnerede fødevareforbrug gemmer sig en tendens til, at danskerne spiser mere ude. Et voksende udbud af caféer, restauranter og take away muligheder har placeret forbrugerens penge i en hel anden kategori end dagligvarehandlen.

”Markedet for udespisning har – i modsætning til markedet for dagligvarer - opnået en stor vækst i perioden og forbruget på udespisning optræder ikke i de 10 pct. af danskernes forbrug,” siger Marianne Gregersen.

Når en vis portion af måltiderne går til pizza, thai take-away eller et restaurantbesøg, er der i sidste ende et større rådighedsbeløb i de 15.600 kroner til at købe ind til de resterende måltider det år. Dem bruger danskerne i dag så både på at købe billigt ind i discountbutikker og dyrere fødevare, fortæller Marianne Gregersen om det, der kan synes som modsatrettede tendenser.

LÆS OGSÅ Fødevareindkøb er en sur pligt

Kvalitet og krav til oprindelse kan give øget forbrug

Danskerne er blevet kritiseret for ikke at have en god nok madkultur, fordi udgiften til fødevarer í kroner og ører er det sammen, som hos en italiensk familie – på trods af, danskere tjener mere og det er væsentlige dyrere at købe ind i Danmark.

LÆS OGSÅ Er Danmark virkelig Europas nærigste? (politiken.dk)

Selvom det ikke nødvendigvis ser sådan ud med de stabile 10 pct., der går til at købe brød, smør og kylling, så, er danskernes fokus på pris rent faktisk ved at ændre sig, vurderer Marianne Gregersen.

”Der er en bevægelse i gang hvor forbrugerne i stigende grad går op i forhold såsom dyrevelfærd og oprindelse og mindre op i prisen. For eksempel så står der havsalt på bordet i rigtig mange danske hjem i dag, og danskerne er verdensmestre i at købe økologiske fødevarer, ” fortæller Marianne Gregersen og vurderer, at det kan være med til, at vi i fremtiden vil se et Danmark, der bruger flere penge i supermarkederne.

Det kræver dog, at supermarkederne holder sig opdaterede med nye måltidsløsninger, der gør det let for forbrugerne som convenience-produkter af høj kvalitet.

LÆS OGSÅ Fremtidens forbrugere er kræsne og krævende

Discount presser prisen

En af grundene til, at det fortsat kun er 10 pct. af danskernes indkomst, der bliver brugt på fødevarer er, at de danske forbrugere de senere år gået efter de steder, hvor de kan købe så billigt ind som muligt.

”I de sidste 10 år er vi gået over til at handle mere i relativt billige discount supermarkeder. Discount supermarkederne har udviklet deres sortiment løbende, og i dag kan man stort set få dækket hele sit dagligvareindkøb i discountbutikkerne,” siger Marianne Gregersen og tilføjer, at en gennemsnitlig familie altså får mere for pengene:

”For at imødegå forbrugernes flugt til discount, har de traditionelle supermarkeder måttet sænke priserne på deres varer.”

LÆS OGSÅ Bliv klogere på generation y som forbrugere