Discountbutikkerne fortsætter med at slå deres position fast i familien Danmarks indkøbsvaner. I 2015 gik 53 procent af danskernes samlede indkøbsture til discountbutikker som Netto, Lidl og Fakta. Det viser nye tal fra GFK Consumerscan, der løbende monitorerer danskernes indkøbsvaner.

53 procent er rekord og andelen vokser stort set konstant. I 2009 gik kun 42 procent af vores indkøbsture til discountbutikker.

Discountbølgens første store offer var nærbutikkerne: Antallet af nærbutikker i Danmark er faldet til omtrent en tredjedel fra 2005 til 2015. Men discount-succesen er også gået ud over de små supermarkeder. I 2005 var der 614 af dem. I 2015 var antallet faldet til 489. Det viser tal fra Retail Institute Scandinavia, november 2015.

Discount vil blive ved med at vinde markedsandele, og dem vil de tage fra supermarkederne.

Lars Esbjerg, Aarhus Universitet

Omvendt har antallet af store supermarkeder ligget nogenlunde stabilt, men supermarkedskæderne skal ikke hvile på laurbærrene, hvis de vil holde på kunderne fremover. Det vurderer Lars Esbjerg, der forsker i detailhandel på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet.

”Discount vil blive ved med at vinde markedsandele, og dem vil de tage fra supermarkederne. Det vil formentlig være de mindre supermarkeder, det vil gå værst ud over,” vurder han.

Claus Lassen, Sales Director hos GFK, bakker op:

”Det er utvivlsomt sådan, at supermarkederne er nødt til at have et svar på det her. Lige nu kan jeg ikke se, hvad der skal bremse udviklingen.”

LÆS OGSÅ
Hundredevis af små supermarkeder og nærbutikker må lukke (eksternt link)

Discount bliver mere attraktivt for forbrugerne

En af årsagerne til, at discountbutikkernes popularitet vokser, er, at der er kommet flere af dem. Fra 2005 til 2015 steg antallet af discountbutikker i Danmark fra 1.143 til 1.571. Men en lige så vigtig årsag er, at discountbutikkernes vareudbud er blevet markant bedre, forklarer Lars Esbjerg:

”Discountbutikkerne har blødt op i deres koncepter. Dengang discount kom til Danmark - med først Aldi, så Netto og Fakta - var det meget stramt styret, og der var tale om et relativt lille sortiment. Men der er kommet flere varenumre ind. Og kvaliteten af varerne er generelt steget.”

Claus Lassen peger på den samme trend:

”Tidligere var der en opfattelse af, at du gik på kompromis med kød, frugt og grønt, når du handlede i discountbutikker. Den opfattelse har man ikke på samme måde i dag. Discountbutikkerne har haft fokus på: ’Det skal vi lykkes med, det her’. Og discounterne har gennemført markante tiltag i fx kød-kategorien, hvorder er kommet flere udskæringer i køledisken.”

Flere ”store basisindkøb” i discountbutikker

Danskerne gør også store indkøb i discountbutikkerne – i langt højere grad end tidligere.

Maxi-kurvene er dem, alle kæderne slås om at lande i deres butikker.

Claus Lassen, GFK

GFK inddeler danskernes indkøb i fem typer. I den lette ende finder vi ’one need’-indkøbene med varer inden for 1-2 kategorier. I den tunge ende finder vi ’Maxi basket’-indkøbene, som vil sige kurve, der indeholder varer med 10 eller flere kategorier.

”Maxi-kurvene er dem, alle kæderne slås om at lande i deres butikker,” siger Claus Lassen.

GFK har opgjort, hvor stor en andel af de enkelte supermarkedskæders omsætning, der kom fra maxi-indkøb i 2015. Supermarkedskæden Bilka ligger i front. Men på andenpladsen kommer discountkæden Netto, hvor 37 procent af omsætningen i 2015 kom fra ’maxi basket’-indkøb. På tredjepladsen ligger Rema 1000, og på fjerdepladsen Lidl.

Claus Lassen fra GFK:

”Det har været en proces, som har accelereret hen over de sidste tre år. Discountbutikkerne har virkelig vundet den her tur. Og det er faktisk derfor, at discount lykkes, som det gør. Discount er det sted, hvor danskerne tager hen, når de skal fylde den store basiskurv. Hele supermarkeds-kanalen havde en væsentligt større maxi-andel for 10 år siden.”

Udbud kan ikke gøre det alene for supermarkeder

Hvad skal vi så bruge supermarkederne til?

Supermarkedets berettigelse er at give flere valgmuligheder til forbrugerne og at stille med uddannede medarbejdere.

Jens Visholm, Coop

Et af de vigtigste særkender ved supermarkedskæder som Bilka og Super Brugsen er, at de har et langt større udbud end discountbutikkerne, og at de dermed – i teorien – indbyder til de store indkøb, i højere grad end discountbutikkerne. Hvor en discountbutik typisk tilbyder omkring 2.000 varenumre, ligger et supermarkeds vareudbud gerne omkring 10.000 varenumre.

Men spørgsmålet er, om et udbud, der er større end i discountbutikkerne, er et fremtidssikret forretningskoncept.

Lars Esbjerg tror ikke, at supermarkedskæderne kan overleve på et større udbud alene.

"Supermarkederne skal kun være her, hvis de leverer noget, som bliver anset som værdifuldt af forbrugerne. Der er ikke plads til dem, hvis forbrugerne oplever, at de kan få deres behov opfyldt med discountbutikkerne plus en kasse fra Årstiderne,” siger han.

”Supermarkederne er helt klart pressede af discount. Og de skal markedsføre sig på, at de kan noget andet end discountbutikkerne,” siger han.

Ekspert: Supermarkeder skal satse på service

Men hvad skal supermarkederne slå på i fremtiden?

Lars Esbjergs vurdering kan sammenfattes i ét ord: Service.

”Supermarkederne skal satse på service i det hele taget. For eksempel betjente slagteriafdelinger, som ellers er skåret bort i rationalisinger.”

”Hvis man kigger mod Tyskland, så har de også i mange år haft en discountsektor, der har vundet markedsandele; men der er tegn på, at dén udvikling er vendt i de seneste år: Supermarkederne har vundet markedsandele igen, og det er, fordi de har besindet sig på bedre service. I Tyskland har supermarkederne en meget bedre tradition for betjente afdelinger.”

COOP: Service er afgørende for supermarkederne

Jens Visholm, Food-direktør i Coop, er enig:

”Supermarkedets berettigelse er at give flere valgmuligheder til forbrugerne og at stille med uddannede medarbejdere, som står klar med gode råd og tips. Der er typisk ikke en grønt-mand i discountbutikkerne, der henter de lokale jordbær ind, når der er tid til det. Der er typisk ikke en slagter, der kan skære dine bøffer. Og det er dét, der er supermarkedernes eksistensberettigelse: Valgmulighederne og serviceniveauet.”

Han uddyber:

”De supermarkeder, som ikke formår at løfte sig og synliggøre den forskel, der skal være i forhold til discountbutikkerne, de kommer til at tabe. Men der er en god fremtid for de supermarkeder, der tilbyder valgmuligheder og dygtige medarbejdere.”

 


Tagget med Forbrug, Vækst