I disse dage kører mejetærskerne for fuld damp rundt omkring i det ganske land. Høsten skal i hus og ifølge en ny analyse fra Landbrug & Fødevarer, er der udsigt til en svulmende af slagsen. I 2012 indbragte den danske kornproduktion 14,1 mia. kr., og det er dobbelt så meget som i år 2000.

Korn udgør 47 procent af den samlede vegetabilske produktion i Danmark. Den udvikling skyldes en stigende efterspørgsel fra flere købere, vurderer Finn Christensen, der er statistikchef hos Landbrug & Fødevarer.

”Den tid hvor korn og majs alene var noget der skulle spises er forbi. I dag indgår korn også som en naturlig del i energiproduktionen, hvilket presser prisen op,” siger Finn Christensen.

Det er endnu for tidligt at spå om årets danske høst. Men ser man på den globale høst tegner den til at blive meget stor, hvilket formodentlig betyder lavere kornpriser i år, og derfor forventer Landbrug & Fødevarer ikke samme høje afkast til landmændene i 2013.

LÆS OGSÅ: Billigere at købe fødevarer i dag end i 1980

Børsspekulanter og Bio-energi presser prisen i vejret

Det er generelt ikke forholdene i den danske andedam, der bestemmer prisen på korn. Hvede, byg, havre og rug er blevet varer, der bliver handlet på lige fod med aktier og obligationer, da de voldsomme prisstigninger og små kornlagre har tiltrukket børsspekulanter.

Det vurderer Henning Otte Hansen, der er seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

”Efter boligboblen sprang i 2007 og 2008, skulle en masse spekulanter finde nye områder, de kunne kaste sig over og tjene penge på. Korn er en af de varer, som blev handlet i stor stil dengang. Det er også tilfældet i dag, da små kornlagre og stor efterspørgsel er med til at presse prisen i vejret,” siger Henning Otte Hansen.

Udover børshandlen er korn også blevet en vigtig energikilde. I USA går eksempelvis 50 procent af landets majsproduktion til bioraffinaderier, og den efterspørgsel presser prisen yderligere op.

LÆS OGSÅ: Børnefamilier brugte mere på mad i 2012

De små kornlagre er med til at skabe panik på markedet
Det er dog de små kornlagre, der gør, at priserne kan stige så eksplosivt, som tilfældet har været. For 30 år siden kunne EU’s enorme markeds- og overskudslagre kontrollere kornprisen, men i dag er den strategi ikke længere mulig. Markedslagrene er fortid, og dårlig høst op gennem 00’erne tærede fem år i træk på verdens kornbeholdning.

Selvom udviklingen er vendt en smule, så er verdens kornlagre, ifølge Henning Otte Hansen, stadig kritisk små. Det gør, at markedet stadig kan opleve enorme prisudsving ved tørke eller dårlig høst.

”På et tidspunkt var prisstigningerne faktisk så slemme, at private husholdninger i fattige lande begyndte at hamstre korn og danne deres egne lagre,” siger Henning Otte Hansen.

LÆS OGSÅ: Danmark sender svinepatter til Thailand

Udviklingen er kritisk for u-landende
Ifølge Finn Christensen, statistikchef i Landbrug & Fødevarer, bruger danskerne i gennemsnit ca. 10 procent af vores disponible indkomst på mad. Det tal kan være op mod 70 procent i Afrika.

Derfor gør det situationen mere alvorlig i de fattige lande, når prisen på en vigtig ernæringskilde som korn stiger så markant, som det har været tilfældet.

”I 2050 forventes der at være 2 mia. flere munde at mætte i verden end i dag. Samtidig stiger den globale købekraft, og allerede i dag efterspørger en større og rigere middelklasse fødevarer. Stigende global produktion er derfor nødvendig, hvis ikke kornpriserne på sigt skal forsætte opad,” siger Finn Christensen.

LÆS OGSÅ: Britisk øko-comeback åbner dansk eksportdør