Det kan ikke komme bag på særligt mange af os danskere, at der er afgifter på stort set alt, hvad vi køber, men hvem havde troet, at der også var afgift på luft. Svulmeafgiften bliver den kaldt, og du betaler den, hver gang du køber en softice.

Softice er underlagt samme afgift som almindelig is. Den bløde is har blot den omstændighed, at råvarerne til softice består af mælk, naturligt fedt og smagsstoffer, som er svære at afgiftsbelægge særskilt for netop den del, der går til softice. Derfor har de danske myndigheder valgt at pålægge afgiften efter, at råvarerne er pisket op til den færdige spise. Ofte er softice beriget med sukker, hvorved afgiften pr. liter bliver 6,98 kr.

Ved oppiskning til softice vokser råvarernes oprindelige volumen med en faktor 1,65. Den proces betyder, at der er tilføjet ca. 65 pct. luft for at give den fyldige softice. Afgiften ryger oveni hele den færdige vare – og dermed også den luft, der er pisket ind i råvarerne.

Afgifter på pjank og pjat

”Vi har lagt afgifter på alt muligt pjank og pjat og tilmed også på luft, som får en softice til at svulme op. Spørgsmålet er, om det provenu på 300 mio. kr., staten får ind på at beskatte is, modsvarer den belastning, det pålægger de virksomheder, som skal administrere afgiften. Jeg mener, at der fra politisk hold er brug for, at der gøres op med en lang række fjollede afgifter, der er pålagt produktionen i dette land,” siger cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, Thomas Søby.

Ifølge en af Danmarks største is-producenter, Premier Is er problemstilingen langt mere alvorlig end beskatningen af luften i softice.

”Svulmeafgiften er naturligvis en lidt latterlig afgift – dels pga. betegnelsen og dels fordi mange kan se det fjollede i at beskatte luft, som tilsættes et produkt. Men is er formentlig den fødevare, som er hårdest beskattet i Danmark,” siger Kim Gade Pedersen, økonomidirektør i Premier IS, Mejerigården A/S.
Han mener, at den høje afgift på is reelt er konkurrenceforvridende i forhold til andre typer desserter og snacks.

”Det sekundære problem er, at is-afgiften beregnes på baggrund af volumen og ikke vægt. Typisk vejer 1 liter konsum is mellem 500 og 600 gram. Beregningsmetoden medfører altså, at alt konsum-is reelt er omfattet af svulmeafgiften,” siger Kim Gade Pedersen.

Hårdt belastende for en lille industri

Kim Gade Pedersen har sådan set ikke noget principielt imod punktafgifterne, som rammer alle fødevarer, men han mener ikke, at forudsætningerne for dem altid opfyldes. Og det kommer særligt til udtryk som ulige konkurrence i forhold til udenlandske producenter, som sælger deres is i Danmark.

”En virksomhed kan blive registreret enten som varemodtager eller som oplagshaver i Danmark. Som is-producent er det meget vanskeligt at få tilladelse til at blive registeret som oplagshaver – og konsekvensen er, at danske is-producenter betaler punktafgift af produktionsspild, hvilket ikke gælder for produkter, som er produceret i udlandet,” forklarer Kim Gade Pedersen og fortsætter:

”Overordnet kan det være meget svært at forstå baggrunden for hele systemet omkring is-afgift og punktafgifter, da afgifterne som helhed er konkurrenceforvridende, arbitrære og hårdt belastende for en meget lille industri i Danmark. Den eneste reelle forklaring og logik i afgiftssystemet er, at afgifterne bidrager med et provenu til statskassen – et relativt begrænset provenu i den store sammenhæng, men en kæmpe møllesten omkring halsen på is-branchen.”

Indædt kamp mod grådig statskasse

På Christiansborg kæmper Liberal Alliances skatteordfører Merete Riisager en generel kamp mod skatter og afgifter. Og hun har også svulmeafgiften med på listen over absurde afgifter, der bør fjernes.

”Vi kæmper en indædt kamp mod en grådig statskasse, men vores udfordring er, at der er mange afgifter at tage fat på. I en global verden er det svært at opretholde et højt skatte- og afgiftstryk. Vi gør alt, hvad vi kan for at komme dem til livs, men det tager tid,” siger Merete Riisager.

 


Tagget med Forbrug, Økonomi, Politik