14 forskellige gede- og komælksoste spiller hovedrollen i en tunesisk mejerisucces.

Ved at fokusere på organisation, kvalitet og sine lokale rødder har tunesiske Wassim Bedouhech, daglig leder af mejeriet Valkyrie, præsteret at få de 14 gede- og komælksoste ud over hele landet til trods for mejeriets placering i et afsides hjørne af det nordvestlige Tunesien.

”Geografien betyder ikke det store, hvis man forstår at lave nogle ordentlige produkter. Forskellen på os og en stor del af vores konkurrenter er kvaliteten. Mens mange ikke skeler så meget til, hvem der leverer mælk, og hvordan dens tilstand er, har vi faste aftaler med en række lokale landmænd om at få leveret mælk af en høj kvalitet. Til gengæld giver vi en bedre pris (2,65 kr. pr. liter) for mælken, mens mælkeindsamlingscentrene kun giver statens fastsatte literpris på 2,47 kr.,” forklarer Wassim Bedouhech og tilføjer:

”Desuden koncentrerer vi os om at lave ost i stedet for at sprede vores produktion.”

Rollemodel i projekt

Wassim Bedouhechs indstilling har, sammen med Valkyries succes, medvirket til, at det syv år gamle familieejede mejeri er med som rollemodel i det treårige projekt ’Økonomisk udvikling og jobskabelse i den tunesiske mælkesektor’.

Projektet drives af et samarbejde mellem det tunesiske Center for Husdyrbrug og Græsning og det danske Videncentret for Landbrug.

”Valkyrie kan vise andre, hvordan man kan nå langt ved at sætte nogle høje standarder, der samtidig både skaber arbejdspladser og gode rammer for de lokale mælkeproducenter. Desuden har mejeriet adgang til et stort marked uden for regionen. På den måde er Valkyrie et vigtigt led i værdikæden,” siger det dansk-tunesiske projekts leder Birgitte Wiedemann Daabeck, international seniorrådgiver på videncentret.

Basis for produktion på højt niveau

Hun ser et stort potentiale i den tunesiske mælkesektor.

”Strukturerne er til stede, så der er en god basis for at videreudvikle en produktion, der allerede er på et relativt højt niveau. Derfor vil det ikke være dyrt for en dansk virksomhed at forsøge sig med en ’prøveballon’ og se, om den fungerer hernede,” siger Birgitte Wiedemann.

Ud over at nævne Tunesiens politiske stabilitet – landet afholdt to fredelige og internationalt anerkendte valg i efteråret – kalder hun den lille nation for centralt placeret. Både i forhold til Europa og det nordafrikanske marked, som tegner sig for 10 pct. af verdensmarkedets efterspørgsel på mælk.

”Der er to timers flyvning til Frankfurt, og i nabolandene Algeriet og Libyen, som stort set ikke har nogen mælkeproduktion, er der stort behov for mælk,” påpeger Birgitte Wiedemann Daabeck.

Gode arbejdsforhold på mejeriet

Inde i Valkyries produktionshal skal en af de 20 ansatte lige have hældt vallen over i et stort kar, inden han har tid til at snakke.

”Vi er netop blevet færdige med at lave et parti af vores traditionelle, hvide ost. Nu skal vi til at lave ricotta af vallen,” siger den 27-årige Nasim Nourichi, der i et års tid har arbejdet på osteriet Valkyrie.

”Tidligere arbejdede jeg i landbruget som løsarbejder, men det er bedre at være hos Valkyrie. Lønnen er højere, jeg har mere ansvar og får en fast indtægt, som ikke påvirkes af, at jeg eventuelt skulle have en sygedag eller to. Og så har jeg faste arbejdstider og arbejder højst otte timer om dagen,” siger Nasim Nourichi.

For hans chef handler de gode arbejdsforhold både om personalepleje, produktivitet og lokalpatriotisme.

”Ved at skabe gode rammer for vores ansatte knytter vi dem til os og øger deres motivation for at arbejde her. Desuden er vi med til at begrænse migrationen fra land til by, fordi vi ved at tilbyde arbejdspladser på mejeriet – og give de lokale landmænd mulighed for at levere mælk til os – giver lokalbefolkningen en grund til at blive her i stedet for at søge mod storbyen. Her havner mange i fattigdom, mens andre lever et rakkerliv med sæsonarbejde i landbruget kombineret med tilfældige jobs,” siger Wasim Bedouhech.

Han har ingen planer om at flytte Valkyries osteproduktion tættere på den tunesiske hovedstad Tunis og dermed et større marked.

”Vi skal ingen steder. Min familie har haft landbrug her på egnen siden 1940, så dette er vores land. Her ved vi, hvad vi har, og hvem vi samarbejder med, så her bliver vi,” fastslår Wassim Bedouhech.

Høj kvalitet under primitive forhold

 

En halv times kørsel derfra har mikro-osteproducent Mounir Abdelhadi heller ingen planer om at rykke produktionen fra byen Testour.

”Hvorfor skulle jeg det? Jeg har kunder, som kommer hele vejen fra Tunis for at købe min ost,” siger Mounir Abdelhadi med et skævt grin og serverer en smagsprøve på sin frisklavede og saltede, hvide ost.

Hans osteri består af et 10 kvm stort lokale med flisegulv, stålborde, bliktag og åben ild under de store kobberkedler med mælk.

”Man kan sagtens lave god ost under små og, set med danske øjne, sikkert primitive forhold. Det handler bare om at vide, hvad man laver, og hvor man vil hen med det. Jeg satser på høj kvalitet, får kun mælk fra én leverandør og får ingen anmærkninger, når fødevaremyndighederne kommer på besøg. Den slags giver et godt omdømme,” forklarer Mounir Abdelhadi.

 an har tre osteudsalg i Testoura og ambitioner om at øge sin produktion.

”Jeg vil gerne have revet en væg ned, udvide lokalet og få noget bedre materiel. Især ville det være et stort plus at få en køletank til opbevaring af mælken. Så ville vi kunne lave ost i døgndrift og øge produktionen. Som det ser ud nu, kan vi kun tage imod en begrænset mængde mælk, som skal laves til ost med det samme,” forklarer Mounir Abdelhadi, mens han pakker frisk ost i små plastikkurve sammen med en af sine to ansatte, Khedija Hamani.

Driftsleder er inspireret af Naturmælk

Et stykke uden for byen overvejer 27-årige driftsleder Talel Fodha at gå i gang med at lave ost på gården med 72 sortbrogede malkekøer (Dansk Holstein).

”Jeg blev inspireret af et besøg hos danske Naturmælk i forbindelse med mit Danida Fellowship-kursus på Bygholm Landbrugsskole i september i år. Et gårdmejeri kunne give os en ekstra indtægt, og vi ville kunne skabe et lokalt samarbejde ved at få leveret mælk fra nogle af nabogårdene,” siger den agronomuddannede Talel Fodha.

Talel Fodha er driftsleder på en gård med 72 sortbrogede malkekøer. Et besøg hos danske Naturmælk i forbindelse med et Danida Fellowship-kursus har givet den 27-årige Talel Fodha inspiration til ideen om at åbne et mejeri i forbindelse med bedriften.  ”Et gårdmejeri kunne give os en ekstra indtægt, og vi ville kunne skabe et lokalt samarbejde ved at få leveret mælk fra nogle af nabogårdene,” siger han. (Foto: Henrik Lomholt Rasmussen) 

Projektleder Birgitte Wiedemann Daabeck kan sagtens se perspektiver i både Talel Fodhas og mikroproducenten Mounir Abdelhadis ideer.

”Den slags folk kan sætte noget i værk nedefra og vise, at tuneserne kan styrke hinanden i stedet for at skabe et billede af, at rådgivning og udvikling kun kan ske via udenlandske eksperter,” siger Birgitte Wiedemann Daabeck.