Røg driver bierne ud fra de vilde bikuber i nattens mulm og mørke, når der skal høstes honning. Det slår bierne ihjel og giver honningen en skarp smag af røg.

I mange år har der ikke været tilstrækkelig med viden til at have en egentlig honningproduktion på Zanzibar, men nu er traditionerne for biavl ved at ændre sig, og familier er begyndt at få en indtægt på biernes dyrebare honning.

Det danske udviklingsprojekt Superbee afslutter i år et tre-årigt forløb, hvor særligt marginaliserede del af befolkningen på zanzibar er blevet oplært i honninghøstningens kunst.

Ole Hertz er antropolog og biavler, og han har stået for projekter i flere dele af verden, hvor biavl har været nøglen til udvikling.

”Biavl er et godt udviklingsprojekt, fordi det ikke kræver, at man ejer jord, og både giver en indkomstmulighed og er naturbevarende,” fortæller han.

LÆS OGSÅ Danmark bliver snart en ørken for bier

Honningproduktion skal gå til stigende turisme

De seneste 30 år har Zanzibar oplevet en enorm stigning i turisme, og det kan de nye biavlere drage nytte af. Honningproduktionen er både målrettet det lokale marked og turisme.

”Der er så stor efterspørgsel på honningen, at avlerne ikke kan følge med. Vi arbejder på at få markedsført honningprodukterne på en måde, så det bliver attraktivt for f.eks.x hotellerne at købe det. Lige nu importerer de honning fra Italien og Kenya,” siger Jesper Kirknæs, der også er antropolog og formand i dansk-tanzaniansk venskabsforening, der står bag projektet Superbee.

Udviklingen af honningproduktionen indebærer blandt andet, at biavlerne også forsøger at forbedre indpakningen af honningen. Før blev honningen tappet direkte i plastflasker eller dåser, men en mere attraktiv indpakning kan sikre højere indtjening til avlerne.

LÆS OGSÅ Flyvende læger til kamp mod jordbærskimmel

Biavl passer på bestøvning af naturen

De metoder, der tidligere blev brugt for at høste honningen, har haft konsekvenser for andet end honningen. Bibestanden er dalet, og mange på Zanzibar har ikke været opmærksomme på, hvor vigtige bierne er for naturen. Et problem, vi også har her i Danmark, hvor antallet af bi-familier er halveret de seneste år.

"Det har været en stor del af projektet at fortælle om hvor stor betydning bibestøvningen har for at få en bedre høst af mange af de afgrøder der dyrkes. Biavlerne sørger for bikuber og bistader, så de kan høste honningen uden at slå bifamilien ihjel, og de får en bedre indtjening, fordi de ikke skal rundt og lede efter bierne,” siger Ole Hertz.

LÆS OGSÅ Biavlsforening: Brug penge på bier ikke forskning

Lokale biavlere skal ikke importere materialer

Projektet Superbee har lokaliseret grupper til projektet både på den nordlige og sydlige del af Zanzibar. I alt tæller det flere hundrede mennesker. Hver familie har fået en række remedier, der kan udgøre et bistad, men vel og mærke et bistad, som passer til de lokale forudsætninger for at drive biavl.

”Det har været et must fra starten at lave bistaderne ud fra, hvad der var tilgængeligt i lokalmiljøet. Det nytter ikke noget, at avlerne står og mangler ståltråd til et bistade, fordi man ikke kan få det på Zanzibar,” siger Ole Hertz og fortæller, at det er en udfordring, at NGO'er fra andre lande starter biavlsprojekter, hvor biavlerne er afhængige af remedier som en honningslynge.

LÆS OGSÅ  Overset guldgrube i danske bistader

Biavlere kan køre videre uden organisation

Undervejs i projektet er der opstået forskellige udfordringer. Maul Handi er en af koordinatorerne på biprojektet og han fortæller udfordringer med viden om flore og klima:

”Vi har fået en vis produktion op at stå, men her på den nordlige del er klimaet anderledes, og vi har indtil nu ikke haft det store held med produktionen her. Vi ved endnu ikke nok om, hvornår de rigtige blomster står i flor, så det arbejde vi på at lære mere om,” siger han.

Men ifølge Ole Hertz går biavlen den rigtige vej, og biavlen har givet en ekstra indkomst til nogle af deltagerne, og det er også hensigten:

”Det har altid været et af parametrene for succes, at familierne ville få en ny indkomstmulighed i et område, hvor der ikke er ret meget andet at tjene penge på,” fortæller han.

Og biavlerne er ikke afhængige af, at organisationen bag Superbee bliver på øen.

”Projektet er ikke afhængigt af om vi bliver på Zanzibar. Det har givet et skub til biavlens udvikling og udbredelse. De lokale biavlsinstruktører vil være til stede, og de nye biavlere er blevet undervist i, hvordan de selv kan fremstille udstyr, og hvordan de kan udvide deres biavl, så de har en ny indkomstmulighed, ” siger Ole Hertz.