Det er meget muligt, at EU snart må vinke farvel til Storbritannien. Meningsmålingerne har løbende vist, at der rundt regnet er en 50-50-chance for, at englænderne stemmer for at melde sig ud af EU, når de torsdag 23. juni skal til valgurnerne. Og ifølge en meningsmåling fra sidste uge hælder flertallet nu til at melde sig ud.

Men hvad vil det i givet fald betyde for dansk eksport af fødevarer til Storbritannien?

Uklart, hvad der ligger på den anden side af et Brexit

Spørgsmålet er temmelig relevant for fødevaresektoren herhjemme. Ifølge Landbrug & Fødevarer havde sektoren sidste år en eksport på 12,9 milliarder kroner til Storbritannien alene. Og det er i producenternes interesse, at Storbritannien er en del af EU’s indre marked, for det betyder, at der ikke kommer told på virksomhedernes varer, og at de administrative byrder bliver holdt på et minimum.

Enhver, der udtaler sig om det, beskæftiger sig med ren spekulation. Og som akademiker bryder jeg mig ikke om at udføre den slags øvelser.

Manuele Citi, Copenhagen Business School

Hvis Storbritannien melder sig ud af EU, er der også en chance for, at briterne forlader EU’s såkaldte indre marked, og skrækscenariet er, at briterne efterfølgende vil indføre en told på importerede fødevarer og nye administrative byrder, som danske virksomheder skal bruge tid og penge på.

LÆS MERE OM Det indre marked i EU (eksternt link)

Men der er ingen, der ved, om det bliver konsekvensen. Storbritannien kan i teorien godt melde sig ud af EU, men fortsat være en integreret del af det indre marked. Som Manuele Citi, der er EU-forsker ved Copenhagen Business School, siger:

"Enhver, der udtaler sig om det, beskæftiger sig med ren spekulation. Og som akademiker bryder jeg mig ikke om at udføre den slags øvelser. Vi ved ikke engang, om Storbritannien vil forblive inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS, red.) som Norge og Island, eller om de vil trække sig helt – uden at tilslutte sig EØS.”

Han fortæller dog, at det ”ville gøre en stor forskel for Storbritannien og resten af EU, herunder Danmark,” hvis Storbritannien forlader det indre marked.

Tænketank og LF: De ryger ud af det indre marked

Jan Høst, seniorrådgiver ved Tænketanken Europa, indvilger dog i at komme sagen et skridt nærmere.

Tror du, at Storbritannien kan forblive en del af det indre marked, hvis de melder sig ud af EU?

Den ideelle situation er, at Storbritannien får lov at blive i det indre marked, og hvis de gør det, så burde der ikke komme nye barrierer for handlen. Men det er ret usandsynligt, at de får lov til det.

Frank Øland, Landbrug & Fødevarer

"Det ser ikke ud til det. Blandt andet fordi ledende politikere i Brexit-kampagnen har sagt, at et Brexit betyder 'ud af EU's indre marked', og at de ikke vil have en 'Norge-løsning'. Men ingen ved præcis, hvad Brexit-siden vil, så der er stor usikkerhed om det,” siger Jan Høst.

Cheføkonom hos Landbrug og Fødevarer Frank Øland er på linje med den påstand:

"Den ideelle situation er, at Storbritannien får lov at blive i det indre marked, og hvis de gør det, så burde der ikke komme nye barrierer for handlen. Men det er ret usandsynligt, at de får lov til det. Der vil fra EU’s side være et behov for at vise, at det har omkostninger at melde sig ud af klubben, og derfor kan man ikke bare give Storbritannien noget så centralt, som at de kan vedblive med at være en del af det indre marked."

KU-forsker: Frihandlen vil fortsætte

Henning Otte Hansen forsker i landbrugets økonomi ved Københavns Universitet. Som de øvrige eksperter understreger han, at det er meget usikkert, hvad der kommer til at ske, men hans vurdering hælder til den modsatte side:

”Jeg tror, man kan få lavet en aftale, der giver resten af EU adgang til Storbritannien. Jeg tror, at begge parter har interesse i, at der er rimelig fri handel mellem landene. Så jeg tror ikke på det helt sorte scenarie med nye toldmure. Men det kan godt tage 5-6 år, før man får implementeret en ny aftale.”

Kan man forestille sig, at de forbliver en del af det indre marked, men indfører en særlig told på fødevarer – ligesom Norge?

”Norge er et meget specielt eksempel. De har igennem mange år haft en utrolig høj landbrugsstøtte for at bevare en høj indenlandsk produktion, og de vil meget gerne undgå at være afhængige af import af fødevarer - blandt andet i tilfælde af krig.”

”Men jeg tror ikke, at Storbritannien har en interesse i at gøre det samme. Der er ikke nogen væsentlig engelsk fødevareindustri, som de skal beskytte, og de kan aldrig blive selvforsynende med fødevarer. De er for mange mennesker, og de har for dårlig landbrugsjord. De har igennem mange år været importland,” siger Henning Otte Hansen.

Tænketank-rådgiver: Sandsynligt, at der kommer told på fødevarer

Det er meget sandsynligt, at der vil komme nogle restriktioner efter et Brexit, blandt andet i form af told, og det er ret sandsynligt, at de restriktioner kommer til at dække landbrug og fiskeri.

Jan Høst, Tænketanken Europa

Det er Jan Høst ikke enig i.

Hvis Storbritannien forlader det indre marked, tror du så, at der vil komme en told på importerede varer i England?

"Det er det mest sandsynlige. Hvis man for eksempel laver en aftale som den, Canada har forhandlet sig frem til med EU, som gælder handel med varer og tjenesteydelser, så er den aftale ikke så komplet som det indre marked. Og det er meget sandsynligt, at der vil komme nogle restriktioner efter et Brexit, blandt andet i form af told, og det er ret sandsynligt, at de restriktioner kommer til at dække landbrug og fiskeri,” siger Jan Høst og uddyber:

"Det skulle være mærkeligt, hvis et Brexit ikke får negative konsekvenser for fødevaresektoren i Danmark. For det britiske marked har traditionelt været et forholdsvist stort marked for dansk fødevareeksport.”

  

 

LF: ”Jeg kunne sagtens se for mig, at de indfører en told”

Og Frank Øland er på linje med Jan Høst:

"Vi skal se på nogle scenarier, hvor Storbritannien har en mindre tæt tilknytning til det indre marked. Det kan betyde, at varernes bevægelighed bliver mindre fri. Der kan komme noget mere kontrol og papirarbejde for import og eksport. Og så er der den mulighed, at England vælger at lægge told på nogle varer for at beskytte deres hjemmemarked."

Hvor sandsynligt er det, at de indfører en told?

"Jeg kunne sagtens se for mig, at de indfører en told. Det kan gå fra noget, der ikke betyder særlig meget, til en told, der stort set vil lukke udenlandske varer ude - og dét kan også være formålet med det. Der kan sagtens være en situation, hvor politikerne ser en idé i at beskytte dele af deres hjemmemarked. Og det får de friere rammer til at gøre, når de pludselig ikke skal lytte til, hvad der sker i Bruxelles," siger Frank Øland.

Hans argumentation lyder:

Et gennemsnitligt land er med i 5-6 frihandelsaftaler. Og man kunne forestille sig en tilsvarende aftale mellem EU og Storbritannien.

Henning Otte Hansen, Københavns Universitet

"Det engelske landbrug kommer til at gå glip af EU-støtten, hvis det bliver et Brexit, og det er svært at forestille sig, at de engelske politikere bare tager støtteordningerne bort fra hele erhvervet og så siger 'held og lykke' i konkurrencen med andre europæiske producenter. De penge skal enten komme fra briternes egen statskasse, eller de skal finde dem på en anden måde.”

Du taler også om, at der kan komme nye administrative byrder. Hvad kunne det for eksempel være?

"Hvis Storbritannien pludselig får sit eget system, andre kontrolpunkter, anden dokumentation, der skal udarbejdes, og hvis ting, der er standardiseret i EU, pludselig skal gøres på en anden måde, når vi eksporter til Storbritannien, så vil det betyde ekstra bøvl og omkostninger.”

Verden går i retning af mere frihandel

Ifølge Henning Otte Hansen går de globale vinde dog i den modsatte retning.

”Der er 300-400 frihandelsaftaler mellem verdens lande i dag – på kryds og tværs. Et gennemsnitligt land er med i 5-6 frihandelsaftaler. Og man kunne forestille sig en tilsvarende aftale mellem EU og Storbritannien, som den EU lavede med Sydkorea i 2011: Frem mod år 2021 vil al importtolden blive fjernet,” siger han.

Desuden er Verdenshandelsorganisationen WTO i gang med en gradvis afskaffelse af importtold på fødevarer, forklarer han.

Så efter et Brexit vil det være lige så nemt at handle med briterne som hidtil?

”Ja, medmindre de lægger op til helt nye standarder og handelsbarrierer,” vurderer Henning Otte Hansen.

 


Tagget med Beskæftigelse, EU, Fødevareforsyning, Fødevaresikkerhed, Forbrug, Landbrug & Fødevarer, Vækst