Kamelmælk er udråbt til at være en ny superfood og kan herhjemme købes for omkring 140 kr. literen. Derfor kan der være en god forretning i at etablere en målrettet og bredere industriel produktion af kamelmælk, der kan forsyne lokale og globale forbrugere med ikke kun mælk, men også ost og yoghurt af kamelmælk.

Udfordringen er dog, at selve råvaren, kamelmælken, kun produceres i få lande på verdensplan. Lige nu kan danskere kun købe dyr kamelmælk fra Dubai, fordi kamelmælk fra Nordafrika endnu ikke er fødevaresikkert. Det er også et problem for den lokale produktion og afsætning, som kan løses i samme ombæring.

Et DANIDA-finansieret projekt med danske eksperter skal hjælpe med at løse denne udfordring og uddanne de lokale producenter, så produktionen kan få et skub. 

LÆS OGSÅ
 Er kamelmælk det nye superfood? Nu fås det i Danmark (eksternt link - tv2.dk)

Basal hygiejne er første skridt

”Jeg er selv vokset op på en gård og har drukket rå mælk, men når vi analyserer prøver fra de afrikanske nomaders kamelmælk, er konklusionen, at bakterieniveauet er så højt, at det er uegnet som menneskeføde.

Egon Bech Hansen, professor, DTU

Hygiejnen i den afrikanske kamelmælksproduktion er ifølge professor Egon Bech Hansen fra DTU Fødevareinstituttet mange steder på niveau med Danmark i midten af 1700-tallet. En del af projektet har derfor til formål at udbrede basale hygiejneprincipper som at vaske hænder grundigt og ikke malke syge dyr for at undgå bakterier i råmælken.

”Kamelbønderne sælger mælken langs landevejene. Det gør det svært at vide, hvor gammel mælken er. Forbrugerne skal derfor kende producenten, tage derhen tidligt om morgenen og kunne vurdere om dyret er sundt og rask samt se kamelen blive malket for at sikre sig frisk kamelmælk,” siger Egon Bech Hansen.  

Han peger på, at befolkningen i visse områder af Somalia, Etiopien, Sudan og Kenya i stor udstrækning er afhængig af kamelmælk som en del af kosten. Det vil derfor være en stor gevinst for dem med en bedre praksis og hygiejne. Bare det at lære at pasteurisere mælken vil være et fremskridt. 

Lang vej til sikker råmælk

Til spørgsmålet om, hvorvidt det ikke er et skridt i den forkerte retning at pasteurisere, når råmælk herhjemme bliver rost for sine smagsmæssige kvaliteter, forklarer han, at der endnu er lang vej, før nordafrikanerne kan tilbyde kunderne et sikkert produkt af den rå mælk.

”Jeg er selv vokset op på en gård og har drukket rå mælk, men når vi analyserer prøver fra de afrikanske nomaders kamelmælk, er konklusionen, at bakterieniveauet er så højt, at det er uegnet som menneskeføde. Vi har blandt andet fundet colibakterier samt brucella-arter, der kan gøre mennesker alvorlig syge og eksempelvis gøre mænd sterile,” sige Egon Bech Hansen.

LÆS OGSÅ 
EU advarer mod råmælksdille

Kamelmælk opfører sig på en anden måde

Udover at kunne tilbyde rådgivning om sikker mælkeproduktionen kan danskerne bidrage med kendskab til, hvordan man etablerer en andelsbevægelse, organiserer et lille mejeri, og hvordan de små mejerier bliver større. 

Endelig er det også dansk forskning, der gør det muligt at forarbejde kamelmælken til andet end mælk, hvilket på sigt både kan øge de lokale bønders forretningsvilkår samt give udenlandske producenter nye muligheder. 

Hidtil har det været vanskeligt at fremstille de samme produkter af kamelmælk, som man kan af komælk, fordi proteinerne i kamelmælk har et andet indbyrdes forhold og dermed opfører sig anderledes end forventet. 

Hvis man forsøger at fremstille en fyldig og cremet yoghurt på traditionel vis af kamelmælk, kommer produktet eksempelvis til mere til at ligne kærnemælk eller en drikkeyoghurt, der ligner kærnemælk.

Komælksost med kamelenzym

Om det her bliver stort, ved vi slet ikke. Vi indgår i mange forskningsprojekter, og det er ikke dem alle, der giver det resultat, man regner med, når de bliver afsluttet. Men vi vil gerne være med til at hjælpe de lokale producenter i gang.

Esben Laulund, vicedirektør, Chr. Hansen Innovation

Ost er heller ikke let at fremstille af kamelmælk, hvis man benytter den traditionelle metode med osteløbe baseret på kalvechymosin fra køer (enzym fra spædkalve red.). Det virker ganske enkelt ikke på kamelmælk.

Derimod har det vist sig at chymosin fra kameler virker fint på komælk, og at der på den baggrund kan fremstilles spændende nye ostetyper. Det fortæller vicedirektør for Chr. Hansen Innovation, Esben Laulund.

Ingrediensvirksomheden Chr. Hansen er også part i DANIDA-projektet, og virksomhedens interesse i området går helt tilbage til slut 90’erne, hvor en etipiotisk professor havde fået isoleret det gen, der danner kamelchymosin. Det gjorde det muligt at fremstille enzymet kunstigt i stedet for at skulle slagte unge kameler, der har en stor værdi for lokalbefolkningen. Professoren kontaktede Chr. Hansen for at etablere et samarbejde.

”Det var en lidt sjov måde, vi kom ind i det på. Desværre var der ikke en særlig stor interesse fra kamelmælkproducenternes side dengang. Derfor måtte vi lægge det i mølposen. I dag er det begyndt at røre på sig igen, og vi ser en stigende opmærksomhed om mulighederne med kamelchymosin,” siger Esben Laulund.   


LÆS OGSÅ
Fødevareforskere hjælper Afrika med at skabe eksport af kamelmælk (eksternt link)

Kommercielt marked er et sigte

 Umiddelbart kan det virke det lidt specielt og nichepræget, når kamelmælk kun produceres og primært drikkes i en mindre del af verden, men Esben Laulund fra Chr. Hansen, ser det som et område med et spændende potentiale.

”Om det her bliver stort, ved vi slet ikke. Vi indgår i mange forskningsprojekter, og det er ikke dem alle, der giver det resultat, man regner med, når de bliver afsluttet.
Men vi vil gerne være med til at hjælpe de lokale producenter i gang og forbindes med, at vi har være med til at sætte sådan en proces i gang,” siger Esben Laulund. 

Men I har vel også en kommerciel interesse i det?

”Selvfølgelig er der også en kommerciel del. Vi stiller vores faciliteter til rådighed, fordi vi er interesseret i at levere produkter til de fødevarer, der skal fermenteres, og hvis det på længere sigt kan give anledning til et kommercielt marked, så er det en god ting,” siger Esben Laulund og uddyber:  

”Men vi vil også gerne være med til at sætte gang i den sociale og økonomiske udvikling i lande, der har det svært, så de kan tjene penge på det. Det vi er gode til er at sikre er, at kamelbønder får mulighed for at kunne udvikle gode og sunde produkter, der kan sælges”. 
 

 


Tagget med Beskæftigelse, Fødevareforsyning, Fødevaresikkerhed, Forbrug, Forskning, Landbrug, Mejeri, Sundhed, Sygdom, Teknologi, Udveksling, Vækst