For mange unge nordmænd spiller akvavit en hovedrolle i deres første brandert. Akvavitten bliver hældt hurtigt ned i halsen i en tilstand af lidelse. Den kartoffelbaserede norske spiritus med dild- eller kommensmag kræver for de fleste års tilvænning for at blive til kærlighed.

Og den var der færre og færre yngre nordmænd, der oplevede at føle indtil for ca. 15 år siden, hvor akvavitten fandt vej ind i den stærke avec-kultur i Norge. I landet mod nord bliver en god middag ofte rundet af med kaffe. Typisk en cognac til herrerne og en likør til damerne. Men så skete der noget.

Nordmænd i den bedre del af middelklassen begyndte at hælde akvavit op i avec-glasset. Ikke den dild- og kommendominerede akvavit, som nordmændene ligesom danskerne, har drukket i århundrede til fed, saltet og røget julemad af fisk og spæk. Men akvavitter lagret på sherry- og madeirafade, som ligesom cognacen fungerer som en digestif.

”Akvavit drikkes for det meste til norsk mad, som trænger lidt fordøjelseshjælp. Men siden akvavit er et ’rent’ (rektificeret sprit uden fuselolier som cognac og whiskey, red.) benytter flere akvavit, som har ligget længe på fad, som avec til kaffen, og den har overtaget cognacens plads i mange situationer. Den nydes i stedet for at blive drukket som shot,” fortæller destillatør Halvor Heuch fra Norge.

På grund af den ny kultur med avec-akvavit, der serveres ved stuetemperatur, har Arcus fået udviklet et særligt avec-glas hos glasproducenten Riedel, så brugerne også kan nyde duften af drikken.

Vinskribenter skabte hype om akvavit

Avec-akvavitten er et nybrud i den norske akvavit-tradition, som siden 1980’erne har levet en truet tilværelse. Den del af den norske befolkning, der indtager akvavit jævnligt, og dermed aftager større mængder, svinder ind i takt med, at de ældste generationer stiller træskoene.

Et kæmpe problem for akvavit-producenterne. For den yngre befolkning, de gerne vil have i tale, kan de ikke nå med reklamer i et land, hvor markedsføring af spiritus er forbudt. 

Arcus indså den dystre udsigt og introducerede i 1988, ligesom De Danske Spritfabrikker havde gjort det i 1983, en årlig juleakvavit i en særlig flaske og med skiftende etiket. Dem sendte nordmændene hvert år ud til mad- og vinskribenter, som anmeldte juleudgaven og skabte en hype omkring den.

De opbyggede en kulturorganisation, der værner om akvavitkundskaben og skaber synergi mellem akvavit og mad, i form af regionale akvavitklubber, hvor voksne nordmænd samles om interessen for akvavit.

Og de fremstillede nye akvavitter, der i krydringen passede til forskellige regionale specialiteter som lutefisk, svineribbe og pinnekjøtt. I dag finders der 12 norske madakvavitter.

Arcus Gruppen vil genvinde terræn i Danmark

Det er noget af det, som den norske Arcus Gruppen nu vil forsøge sig med på det danske marked. Arcus overtog i 2013 en håndfuld danske akvavit-brands som Rød Aalborg, Export Akvavit og Juleakvavit fra den franske spiritusvirksomhed Pernod Richard.

Fremover skal danskerne ikke kun drikke akvavit til jule- og påskefrokosten. Det støvede bedstefar-image skal rystes af, og drikken i stedet markedsføres som hjørnesten i den danske gastronomi.  En drik til både det elitære nye nordiske køkken og den mad, som almindelige danskere spiser derhjemme.

”I modsætning til Norge har vi ikke et udpræget regionalt køkken i Danmark. Derfor vil vi ikke indføre akvavitter til specifikke egnsretter, men i stedet fokusere på anledninger. Folk har glemt, hvordan man anvender akvavitten. Men vi har faktisk en drikkevare, der passer til vores nordiske mad og ind i fællesskabet, roen og nærværet omkring maden,” fortæller en passioneret Lars Kragelund, der er teknisk direktør i den danske afdeling af Arcus.


 

Ny Grill Akvavit til ketchup og sennep

I sommer så derfor Aalborg Grill Akvavit dagens lys. Akvavittens traditionelle kommen-krydring er kraftigt nedtonet og suppleret med toner af anis, vanilje og hyldeblomst, som giver en varmere smag.

Den står ifølge Arcus perfekt til de mængder af marineret og grillet kød og pølser med sennep og ketchup, som vi danskere indtager sommeren igennem.

I de kommende år vil virksomheden introducere flere nye akvavitter, der passer til det nye nordiske køkken og dansk mad i det hele taget. 

”Akvavit er et godt nordisk alternativ til vin og øl, som jo ikke repræsenterer hele aromaspektret. Med sine destillater eller ekstrakter og høje alkoholprocent tilbyder akvavit en højere aromaeksplosion,” siger Lars Kragelund, der gør meget ud af at advare kunderne imod frysning af flasken.

Det er kun meget rene kommen-smagende akvavitter som Rød Aalborg og Harald Jensen, der tåler frysegrader. Alle andre skal serveres ved 10 grader og nippes til.

Akvavitdrinks hitter på cocktailbarer

Maden er et centralt omdrejningspunkt i Arcus’ strategi i Danmark. I følgeskabet med ny og traditionel dansk mad skal akvavitten revitaliseres, så faldet i salget af den nordiske brændevin stopper.

Men udover at genopfinde drikken til mange flere af bordets glæder har virksomheden også med glæde set akvavitten finde vej til drink-menukortet på hippe cocktailbarer i København, Paris, London og New York. På Rubys i København kan gæsterne bestille akvavit-drinks, blandt andre en med dild-akvavit, Campari og friskpresset rød grapejuice.

”Akvavitten er in lige nu. Dens karakteristiske krydring har opnået interesse hos bartenderne, da den tilfører cocktailen noget andet spiritus ikke kan. Arcus vil derfor arbejde med akvavit i bartender-miljøet, hvor vi bl.a. fremover vil lære bartendere at finde egne urter og skaffe ingredienser, så de kan fremstille deres egne akvavitter,” fortæller Lars Kragelund.  

Noget tyder på, at også almindelige forbrugere får mulighed for at lave deres egen kryddersnaps med en ny snapse-base, som Arcus arbejder på at udvikle. Tidligere har danskerne nemlig brugt vodka til kryddersnaps.

”Der er en stor interesse for kryddersnaps i Danmark i modsætning til i Norge, og det behov har vi besluttet at arbejde på at dække ved at udvikle en ny snapse-base, men vi er ikke sikre på en lanceringsdato endnu,” fortæller Lars Kragelund.

Til gengæld har Arcus Danmark ikke planer om at lancerer en avec-akvavit i Danmark. Den må vi tage til Norge for at nyde.

LÆS OGSÅ 69-årig ingeniør laver Amaronevin på Lolland