Kendskabet til Fairtrade Mærket er i top blandt de yngre forbrugere. Ni ud af ti af de 18-34-årige kender mærkets karakteristiske sorte silhuet på grøn og blå baggrund.

Desuden ønsker et flertal flere Fairtrade-produkter i butikkerne og mere information om etisk handel.

Det viser en markedsanalyse, som Epinion har foretaget for Landbrug & Fødevarer.

18-34-årige: Fairtrade er for dyrt

De unges engagement daler dog, når de skal lægge varerne i indkøbskurven. I markedsanalysen svarer knap halvdelen af de yngre forbrugere, at de ville købe flere Fairtrade-produkter, hvis de var billigere, eller hvis deres indkomst steg.

Omvendt viser undersøgelsen i forhold til tidligere analyser en tendens til, at de unges betalingsvillighed er stigende fra et ganske vist lavt niveau i forhold til mere velstillede befolkningsgrupper.

Fairtrade Mærkets direktør, Jonas Giersing forklarer, at Fairtrade samarbejder med supermarkederne, så produkterne kommer med i tilbudskampagner, men at det er mindst lige så vigtigt at bibeholde de unges sympati på længere sigt.

”Det er vigtigt, at vi får knyttet de unge til os, så vi kan fastholde deres interesse, indtil deres indkomst forventeligt stiger. Det vil kunne øge salget på sigt, ” siger Jonas Giersing.

LÆS OGSÅ Danskerne har tillid til Fairtrade Mærket

Fastholdelse af unge via sociale medier

Udover mere information i butikker og på selve produkterne, som både ældre og yngre forbruger efterspørger, kan sociale medier være et middel til fastholdelsen af de unge.

En tredjedel af de yngre forbrugere vil gerne høre mere om Fairtrade gennem sociale medier, viser Landbrug & Fødevarers undersøgelse. I befolkningen som helhed er det hver femte. Og det er ikke så mærkeligt, mener Trine-Maria Kristensen, som rådgiver organisationer i brugen af sociale medier.

”Der er jo tale om en målgruppe, hvor rigtig mange unge mennesker ikke læser avis, ” siger Trine-Maria Kristensen.

”De får simpelthen deres informationer via sociale medier”.

Trine-Maria Kristensen forklarer, at meget af det, der bliver delt viralt, handler om, at man forsøger at sende et signal om, hvilket menneske man er. Derfor er etisk handel en oplagt sag at kommunikere ud via sociale medier.

Vil starte en Fairtrade-bevægelse

Fairtrade Mærkets direktør, Jonas Giersing, håber på, at organisationen frem mod 2020 kan starte en bevægelse af engagerede Fairtrade-fortalere ved bl.a. at lave flere events og øge indsatsen på sociale medier.

”I andre lande har der været en sammenhæng mellem graden af folkebevægelse og salget af Fairtrade-produkter. For eksempel i Sverige, hvor der er væsentlig flere følgere på Facebook,” siger Jonas Giersing og påpeger samtidig, at der i udgangspunktet er væsentlig flere svenskere end danskere.

Fairtrade Mærket i Danmark har 7.100 fans på sin Facebook-side. Til sammenligning har den svenske side 92.000. 

Identifikation er nøgleordet

Storytelling, hvor man fortæller historien om bonden, der høster på marken, et rigtig godt middel til at skabe interesse hos brugerne på sociale medier,” siger lektor Niels Kornum, der forsker i etisk forbrug og sociale medier på CBS, Handelshøjskolen i København.

”Det væsentlige er, at forbrugerne kan identificere sig med brandet. At det er autentisk. Og at det er noget, de har lyst til at fortælle deres venner om”.

Men like-rytteri gør det ikke alene, påpeger Niels Kornum:

”Sociale medier som Facebook kan være overfladiske. Det opfylder behovet for information og underholdning, men loyalitet skaber det næppe, ” siger han og forklarer, at det i stedet kan være en rigtig god idé at understøtte onlinefora, hvor entusiaster drøfter produkterne, uden at man styrer debatten for dem. På den måde kan man få goodwill uden at proppe marketing ned i halsen på brugerne. Det skaber mere en langsigtet loyalitet, ” siger Niels Kornum.