De fleste forbrugere kender Fairtrade-mærket fra kaffeposer, bananer og chokolade i supermarkedet. I 20 år har det været muligt at købe Fairtrade fødevarer i butikkerne, men mærket har både skiftet navn og logo flere gange undervejs, men det er ikke gået hårdt ud over kendskabet, fortæller Jonas Giersing, direktør for Fairtrade Mærket i Danmark:

”Vi er stolte over, at vi nu i 20 år har sørget for, at danskerne kan vælge ansvarligt, når de handler. Vi har tidligere heddet Max Havelaar, som nogen måske kan huske, og vi har også haft en elefant som logo. Men de mange skift har nok forvirret forbrugerne, der også havde svært ved at afkode navnet Max Havelaar.”

I 2010 skiftede man navnet til Fairtrade Mærket, og siden er det gået fremad, viser ny rapport fra Udenrigsministeriet. Kendskabet til mærket er vokset fra 75 pct. af danskerne i 2008 til 88 pct. i 2013, mens andelen af danskere med tillid til Fairtrade-mærket er steget fra 60 til 85 pct. i samme periode.

Læs hele rapporten fra Udenrigsministeriet (kun på engelsk)

Danskerne er villige til at betale for ansvarligt forbrug

Fairtrade-mærkede produkter rammer ifølge Jonas Giersing ned i en stærk dansk trend, hvor forbrugerne får/har øget opmærksomhed på deres fødevarer, og ikke mindst produktionsforholdene:

”Danskerne har et stort udsyn og er opmærksomme på, at vores forbrug påvirker tingene rundt om i verden. Ifølge EU’s forbrugerbarometer er 62 pct. af danskerne villige til at betale mere for produkter, der hjælper i den tredje verden. Det er langt over EU-gennemsnittet på 49 pct.,” fortæller Jonas Giersing.

LÆS OGSÅ Tema om udvikling og Fairtrade

Dansk Supermarked: Især de unge tager Fairtrade til sig

De fleste kender Fairtrade-mærket, men det er især de unge, der har en konkret viden om, hvad Fairtrade-mærket egentlig betyder for bønderne i udviklingslandene, fortæller Helene Regnell, der er CSR-chef i Dansk Supermarked. Derfor er betalingsvilligheden også større blandt de unge forbrugere under 35:

”Der er en villighed til at betale lidt ekstra, men det er foreløbigt mest chokolade, kaffe og bananer, der vælges til. Det er luksusvarer, hvor man typisk køber til selvforkælelse, og kunderne er især villige til at betale lidt ekstra, hvis varerne både er Fairtrade og økologiske,” siger Helene Regnell.

Øko-brand er stærkere end Fairtrade

Hele januar har Danmark fejret 25 års fødselsdag for det røde Ø-mærke, men helt den samme opmærksomhed får Fairtrade-mærket ikke her i februar. Forbrugerne har ikke på samme måde taget Fairtrade til sig som økologien, fortæller Helene Regnell:

”Ø-mærket er et vigtigt brand for mange forbrugere. En pæn stor del af forbrugerne siger til os, at de vælger den butik de handler i ud fra det økologiske sortiment. Her er Fairtrade-mærket ikke lige så afgørende. Det kommer længere ned på forbrugernes prioriteringsliste,” siger hun og forklarer:

”Kunderne oplever, at økologi giver dem og deres familie øget sundhed, derfor prioriteres økologi højt. På andre områder som dyrevelfærd, miljømærker og Fairtrade kan det være sværere for kunden at se den konkrete værdi for dem selv. Det kan være derfor disse områder ikke prioriteres helt så højt. Selvfølgelig vil nogen prioritere det, men for de fleste kunder er det mere nærliggende at prioritere økologi end Fairtrade.”

Trend: Forbrugerne tænker mere bæredygtigt

Forbrugerne får stigende fokus på bæredygtighed, og at deres indkøb har betydning i produktionen både herhjemme og i udlandet. Det er en trend, som giver medvind til Fairtrade-mærket, fortæller Marianne Gregersen, der er forbrugerøkonom i Landbrug & Fødevarer:

”Bæredygtighed har ikke den store betydning i dag, men jeg er overbevist om, at det bliver vigtigere fremover. Her er Fairtrade-mærket en vigtig markør i forhold til bæredygtig handel. I takt med at forbrugerne i stigende grad prioriterer bæredygtighed, vil betalingsvilligheden også følge med,” vurderer hun.

LÆS OGSÅ Afrika-bussen kører nu og Danmark skal med

Svære forhold i udviklingslande udfordrer Fairtrade-mærket

Tilliden til Fairtrade-mærket er trods negative mediehistorier, der udstiller dårlige forhold for bønder rundt om i verden, på et rekordhøjt niveau. Historierne ærgrer Jonas Giersing, men det er uundgåeligt, når man arbejder i verdens allerfattigste lande, mener han:

”Der har været nogle negative sager, men det har også givet os mulighed for at forklare, hvad Fairtrade-mærket er. Derfor forstår forbrugerne i dag bedre, at vi ikke lover guld og grønne skove, men at vi har nogle minimumskrav og kontroller i forhold til nogle specifikke ting, der skal være på plads,” siger Jonas Giersing og forklarer:

”Det giver helt særlige udfordringer, når vi netop opererer i nogle af verdens fattigste lande, som er gennemsyret af fattigdom. Fairtrade og bekæmpelse af fattigdom er et langt sejt træk med processer over tid, og det tror jeg også, at de fleste forbrugere forstår.”

LÆS OGSÅ Fairtrade vil 5-doble salg inden 2020

 


Tagget med Bæredygtighed, Forbrug, Mærkning