61 mia. kroner var det samlede overskud på varehandelsbalancen i 2014. En lang række brancher trækker op og andre trækker ned i dette regnskab, men i 2014 trak fødevareklyngen alene dette overskud op med på 51 mia. kroner. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik og Landbrug & Fødevarer.

Thomas Søby, cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, mener, at det dermed er vigtigt fortsat at holde fokus på produktionsvilkårene for både landmænd og virksomheder:

”Det er vigtigt med overskud på betalingsbalancen, og så nytter det ikke noget, at man udsulter fødevareklyngen, der er så afgørende for de indtægter, Danmark har behov for i fremtiden. Det er klart, at hvis vi skal bevare og udbygge dette høje tal, der giver plus på på den danske betalingsbalance, så skal der være flere svin, mælk, æg og kyllinger, vi kan sælge."

 

Produktionen i netop fødevareklyngen er med til at skabe aktiviteter og beskæftigelse i udkantsdanmark, fortæller Thomas Søby:

”Fødevareklyngen spiller en stor rolle for vores udenrigshandel og giver rigtig gode eksportindtægter. Uden fødevareklyngen ville overskuddet på varehandelsbalancen skrumpe fra 61 til 10 mia. kroner. Og vi ville tabe en lang række arbejdspladser i dansk økonomi”

LÆS OGSÅ Kolonimagter kaprer eksport til Afrika

Fødevareklyngen er ”unormalt” vigtig for Danmark

Landbruget og fødevarevirksomhedernes betydning for den danske økonomi er vanskelig at opgøre præcist, fortæller Henning Otte Hansen, seniorrådgiver på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet:

”Fødevareklyngens betydning for eksport og beskæftigelse er åbenlyst ganske stor. Men man kan altid spørge, om indsatsen af kapital, støtte, jord, forskning og andre tilskud kunne generere et større bidrag, hvis de blev brugt i andre sektorer.”

Henning Otte Hansen understreger, at fødevareklyngen spiller en større rolle for den danske økonomi, end de lande, der omgiver os:

”I forhold til resten af Europa har vi en relativt stor fødevareklynge målt både i omsætning men især på eksporten. Når et land udvikler sig økonomisk, plejer fødevareklyngen at falde, men det er ikke sket så tydeligt i Danmark,” siger Henning Otte Hansen og tilføjer:

”Man kan sige, at fødevareklyngen i Danmark nærmest er unormalt vigtig for den danske økonomi, når man ser på eksporten. Så vores økonomi er fortsat ret afhængig af fødevareklynge i forhold til andre lande i Europa og i særdeleshed Nordeuropa.”

LÆS OGSÅ Fødevareklyngen holder liv i udkantsområderne

Overskud er ikke nødvendigvis godt

Selv om det umiddelbart lyder positivt med et stort plus på handelsbalancen, er det ikke nødvendigvis tilfældet, forklarer Per Svejstrup Hansen, der er viceinstitutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet. Overskud på handelsbalancen er nemlig det samme som at spare op i stedet for at investere, og det er ikke nødvendigvis fornuftigt i en situation som nu, hvor renten er helt nede omkring nul, forklarer han:

Man kunne sagtens argumentere for, at det fordelagtigt at foretage investeringer i situationer, hvor renten er nul. For med en rente på nul, kræver det ikke et særligt stort afkast på investeringen, for at den er rentabel.”

Overskuddet på varehandelsbalancen og dermed opsparingen i danske virksomheder er derfor ifølge Per Svejstrup Hansen for stor i øjeblikket. Overskuddet ser han som et symptom på et problem, hvor man investerer for lidt i den private sektor og i stedet sparer for meget op.