Juletræet med sin pynt
venter på, vi får begyndt.


Sådan lyder første strofe i den kendte julesang.

Venter du på et økologisk juletræ, kan du komme til at vente længe. Økologiske juletræer er der ikke mange af, trods stigende efterspørgsel fra forbrugerne efter økologiske varer. Gran med det karakteristiske røde Ø-mærke sælges i stedet som ’økologisk pyntegrønt.

Eksporten af økologiske juletræer til andre EU-lande som eksempelvis Tyskland, bliver ifølge planteskoleejer Marianne Bols, der både er juletræs- og frøproducent, ramt hårdt af de nationale danske forordninger for økologisk juletræsproduktion fra 1995. Hendes virksomhed Fair Seeds er på verdensplan den første producent af økologiske nordmannsgran-frø.

Ulige vilkår i produktionen

Årsagen til at de fleste øko-juletræer må nøjes med at smykke sig med betegnelsen 'pyntegrønt' er, at småplanten skal være økologisk fra starten, før et økologisk juletræ kan få Ø-mærket herhjemme, og det er småplanten sjældent. Der er ikke nok økologiske småplanter på markedet.

Marianne Bols er selv på vej med det første store kuld babyjuletræer, en million småplanter, der er dyrket i en ren økologisk produktion, men på grund af den lange produktionstid, der er på træer, går der yderlige tre år, før de er i handlen. Det er langt fra godt nok, hvis der skal skub i produktionen af økologiske juletræer, mener Marianne Bols:

”Hvis du er konventionel juletræsproducent og gerne vil lægge om til økologi, så er din udfordring, at du ikke er på lige vilkår med producenterne i Tyskland, der er Danmarks største eksportmarked for juletræer.”

Tyskerne har ifølge Marianne Bols mulighed for at sætte et mærke på deres træer, der angiver, at produktionen er under omlægning til økologi. De kan sælge træerne med Ø-mærke efter omlægningsperioden, selvom småplanterne ikke har været økologiske fra begyndelsen.

LÆS OGSÅ 10 millioner træer: Danske juletræer har stjernestatus

Producent efterlyser 'overgangsmærke'

Danmark har ikke sådan et mærke, men Marianne Bols så gerne, at de danske producenter fik samme muligheder som de tyske og kunne sælge træerne med et ’under omlægning til økologi-mærke’.

Dispensation i en overgangsfase til producenter, der benytter konventionelle småplanter, men ønsker at omlægge til økologi, burde også være muligt, mener hun - eftersom man tidligere har givet dispensation i forhold til at bruge konventionelle frø i opstarten af en økologisk produktion for at sætte gang i produktionen, dengang der ikke var økologiske frø på markedet.

Juletræsproducenten har skrevet til miljø- og fødevareminister, Eva Kjer Hansen, for at gøre opmærksom på betingelserne for de økologiske juletræsproducenter i Danmark og de tabte eksportmuligheder.

Pyntegrønt sidestilles med frugtproduktion

Eva Kjer Hansen siger til Foodculture.dk:

”I Danmark betragter vi økologiske juletræer som hele planter, og produktion af hele planter skal altid være på baggrund af økologiske småplanter. Derfor kan juletræer ikke sælges som økologiske, når produktionen er startet som konventionel produktion.”

Ministeren forklarer, at det til gengæld er tilladt at sælge pyntegrønt fra juletræer, der er startet som konventionel produktion, fordi pyntegrøntproduktionen sidestilles med økologisk frugtproduktion.

”Her kan frugten høstes som økologisk, når der er gået tre år fra omlægningen, også selvom træet ikke kan betegnes som økologisk,” siger Eva Kjer Hansen.

LÆS OGSÅ COP21: Det er nu eller aldrig

Brug for ansvarlig økologi-politik

Økologisk Landsforening er åbne over for, at der kan være brug for en revision på visse områder i økologi-lovgivningen. Men på baggrund af de informationer, der blev fremlagt sidst regler for juletræer var til diskussion, har organisationen endnu ikke fundet anledning til at ønske reglerne for juletræer ændret.

”Man skal passe på med at spejde ud i det øvrige EU og kigge efter de lande, der er mindre ambitiøse end os. Vi er nødt til at tage en selvstændig beslutning og påvirke de andre,” siger fagpolitisk chefkonsulent Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening.

”Det er absolut væsentligt, at vi tager ansvar for, hvordan man driver økologi i Danmark.”

Hun påpeger, at der er størst brug for kemisk plantebeskyttelse i de første år af træets levetid. Hvis producenter efter disse år kunne omlægge til økologi og få økologi-mærket på deres produktion, ville det ud fra et troværdighedssynspunkt ikke være hensigtsmæssigt.

”Vi skal kunne forsvare, at forbrugerne får det produkt, de forventer, og de første år drevet konventionelt med sprøjtemidler, er ikke et produkt, forbrugerne forventer,” siger Sybille Kyed.

Overgangsmærke kan være en mulighed

Miljøordfører Christian Poll fra Alternativet er interesseret i at få løst den problemstilling, Marianne Bols bringer på banen:

”Når man vil overgå fra konventionel til økologisk drift, har man otte-ti års overgang. Det er lang tid, og den problemstilling skal der findes en løsning på”.

Miljøordføreren er ikke sikker på, at et nyt mærke er den helt rigtige løsning, men han overvejer det alligevel.

”Mærker skal være så simple som muligt, fordi forbrugeren i forvejen overdøves med salgsindtryk mange steder fra, så der skal virkelig være gode grunde til at indføre et såkaldt overgangsmærke,” siger Christian Poll og understreger, at det dog er en vigtig pointe, at et overgangsmærke ikke ville være noget, vi skulle  opfinde fra bunden, fordi Tyskland har erfaring med det.

”Det gør, at jeg alligevel ser forholdsvis positivt på muligheden for et overgangsmærke,” siger Christian Poll.

LÆS OGSÅ Vi bevarer ikke danske frø: "Det er pokkers alvorligt"

 


Tagget med EU, Forbrug, Landbrug, Mærkning, Miljø, Økologi, Økonomi, Pesticider, Politik, Vækst