Da udenrigsminister Kristian Jensen (V) i marts 2016 drog til Saudi-Arabien ledsaget af kronprinsparret og en større erhvervsdelegation, udløste det en bølge af kritik herhjemme. 

Flere oppositionspartier var imod rejsen. Enhedslisten mente, at besøget var med til at legitimere et brutalt diktatur. Radikale Venstre og Socialdemokraterne påpegede, at de kongeliges deltagelse sendte et forkert signal om accept af styret i Saudi-Arabien. Ifølge tidligere udviklingsminister Mogens Jensen (S) kunne turen godt gennemføres som et rent erhvervsfremstød, men så skulle de royale deltagere blive hjemme. 

Da planlægningen af rejsen var begyndt mere end et år i forvejen, det vil sige under den forrige regering, kan det undre, at der var så stor uenighed blandt politikerne om, hvorvidt det var en god idé at gennemføre turen, men derudover kunne man spørge: Hvorfor ikke gøre turen meget enklere ved ikke at invitere de royale med? Ikke mindst fordi det gør planlægningen så meget sværere.

LÆS OGSÅ Hård kritik af royalt besøg i Saudi-Arabien (Eksternt link – berlingske.dk)

Svært at time eksportfremstød i andre lande

Erhvervsfremstødet i Saudi-Arabien var arrangeret i samarbejde mellem Udenrigsministeriet og en række erhvervsorganisationer som Dansk Erhverv, Dansk Industri, Håndværksrådet og Landbrug og Fødevarer.

Timingen af udlandsrejser, hvor kongehuset også deltager, kan dog være en svær ting. Det forklarer den tidligere generalkonsul i Skt. Petersborg, Jens Worning, der i dag er partner og rådgiver hos Policy Group, hvor han rådgiver virksomheder i interessevaretagelse og krisestyring i Danmark og i udlandet.

Uden at tage udgangspunkt i den konkrete sag med Saudi-Arabien påpeger han, at planlægningen generelt starter 12-18 måneder før, hvis man ønsker royal deltagelse.

Essentielt at have kongehuset med 

Hvis kongehuset er med, ryger besøget på forsiderne af aviserne, hvor en dansk delegation fra erhvervet allerhøjest ville stå omtalt på side 17.

Uffe Andreasen, UNESCO

"Hvis embedsværket vurderer, at et bestemt land er inde i en langsigtet gunstig økonomisk udvikling med dansk eksportpotentiale, ser man, om der er plads i Kongehusets kalender - og så ligger datoen ret fast, hvorefter virksomheder og organisationer kobles på,” siger Jens Worning.

Er det så besværet værd?

Ja, mener Danmarks fhv. ambassadør i UNESCO, Uffe Andreasen. Ifølge ham er det essentielt at have kongehuset med. Det giver en helt anden opmærksomhed i både hjem- og modtagerlandet.

”Hvis kongehuset er med, ryger besøget på forsiderne af aviserne, hvor en dansk delegation fra erhvervet allerhøjest ville stå omtalt på side 17,” siger Uffe Andreasen, der i en årrække har boet i henholdsvis Paris og Berlin, hvor han har ledet den danske presseindsats ved højtprofilerede besøg i de pågældende storbyer.

”Vi rejser ud med et stort følge for at imponere”

Uffe Andreasen forklarer, at det ikke er nogen dansk idé. Sådan gør man også i Sverige og Holland, og i en lang række andre lande med kongedømmer. Har man ikke et kongehus, er det typisk præsidenten, der drager afsted med et vældigt følge.

Men det er er der ikke noget nyt i det. Siden renæssancen har vi set, at kongerne rejste ud med et kæmpe følge for at imponere. Tidligere ikke så meget for erhvervslivets skyld, men mere med et udenrigspolitisk formål.

”Vi rejste ud for at vise, hvor seje og stærke, vi var i Norden - og vi havde så stort og flot et følge, så branding er ikke noget nyt,” siger Uffe Andreasen.

LÆS OGSÅ Kolonimagter kaprer eksport til Afrika

Kongefamilien sender et signal om samarbejde

Landbrug & Fødevarers direktør for handel, Jan Laustsen, mener også, at kongehusets medvirken er uhyre vigtig, da det giver mulighed for kontakter og møder på et højere niveau, end erhvervet ellers ville kunne få.

”Det signalerer, at det privat/offentlige samspil fungerer godt i Danmark, og at vi har stolte traditioner for at arbejde sammen, uanset om vi taler om kvalitetssikring, fødevaresikkerhed eller eksportfremme, men det er også markedsbestemt - i nogle lande skaber det mere positiv opmærksomhed end i andre, at kongefamilien er med,” siger Jan Laustsen.

Højtstående ministre fungerer som døråbnere

I det økonomiske diplomati kan det have stor effekt, når stats- eller udenrigsministeren er med.

Martin Marcussen, Københavns Universitet

Martin Marcussen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og medforfatter på bogen ”Dansk diplomati - Klassiske træk og nyere tendenser” (2014), peger på, at det udover kongehuset i dag også er vigtigt at have en højtstående minister med på rejsen.

”I det økonomiske diplomati kan det have stor effekt, når stats- eller udenrigsministeren er med, fordi adgang til mange landes økonomi går via statsadministrationen. De er døråbnere, og så kan erhvervslivet komme til,” siger Martin Marcussen.

”Det er noget, man har fundet ud af at bruge i Kina eksempelvis, hvor der har været en ufattelig mængde af danske ministerbesøg de sidste 5-6 år, og her fungerer det rigtig godt.”

LÆS OGSÅ Eksporteventyr: Kinesere elsker danske tæer og tarme

Hårdt arbejde at deltage i diplomatiske rejser

Hvor man tidligere som minister kunne blive anklaget for at rejse for meget ud, som for eksempel K.B. Andersen, der var udenrigsminister i 1970’erne, og Helle Degn, der var udviklingsminister i 1990’erne, og ligefrem blev kaldt for ’rejsedronningen’, er der i dag høje forventninger til ministrenes deltagelse.

Og det er hårdt arbejde.

”I gamle dage blev de taget med rundt og kigge på slotte og kanaler, og haver, nu skal de kigge på industri projekter, den del er blevet mindre charmerende, men i dag er det business fra morgen til aften. De besøger erhvervsvirksomheder og messer i alle mulige sammenhænge. Det er blevet ekstremt kommercialiseret - og ikke længere udelukkende kulturelt,” siger Martin Marcussen.

Svært at se den direkte effekt på eksporten

Jens Worning fra Policy Group mener, det kan være svært at aflæse den direkte effekt ved diplomatirejser i eksportkroner, da mange af de aftaler, man rejser afsted for at pleje, i forvejen har været undervejs længe.

Virksomhederne bruger til gengæld begivenheden til at få opmærksomhed.

Internt i en virksomheds organisation betyder det, at medarbejdere, der har fokus på det pågældende land, får opmærksomhed fra topledelsen. Og i organisationer som f.eks. Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer, der skal levere resultater til deres medlemmer, kan synlighed bruges.

”Så viser man, at man gør noget,” siger Jens Worning. 

L&F: Vigtigt at være fysisk til stede

Det bekræfter Jan Laustsen, der er direktør i Landbrug & Fødevarer. Han fastslår, at rejserne er en integreret del af organisationens arbejde: 

Man kan ikke bare blive hjemme og regne med, at alt fungerer.

Jan Laustsen, Landbrug & Fødevarer

”Vi skal ikke sælge varer, men styrke forbindelser for vores medlemmer, som har interesser i bestemte lande. Vi skal pleje relationer og sikre vores medlemmer en bedre og enklere markedsadgang. Man kan ikke bare blive hjemme og regne med, at alt fungerer. Det er en væsentlig ting at være til stede fysisk, at skabe nye kontakter og følge op på de eksisterende.” 

LÆS OGSÅ Kartoffelvirksomhedens nudeleventyr kræver gode relationer

Mere åben kritik af menneskerettigheder

Uffe Andreasen tilføjer, at der er sket en udvikling i retning af, at de danske ministre i dag mere tydeligt giver udtryk for deres kritik af værtslandet - eksempelvis hvis landet tillader dødstraf.

”Det er min vurdering, at man tager det mere åbent i dag end tidligere. Diktaturstater og andre omdiskuterede lande ved godt, at en stor del af den vestlige verden, finder deres styreform stærkt kritisabel. Med nutidens internationale massekommunikation, kan de ikke lade som ingenting - de ved på forhånd, at der vil blive spurgt ind til det, så de sætter tid af til det, ” siger Uffe Andreasen. 

L&F: Vi skal kunne handle med alle lande

Jan Laustsen er fuldt bevidst om, at der samtidig kører et politisk spil, men det får ikke Landbrug & Fødevarer til at udelukke bestemte lande. Han understreger, at organisationen ihærdigt prøver at adskille kommercielle og politiske interesser. 

”Vi vil nødigt ende i situationer, hvor der er områder, vi ikke kan rejse til. Hvis man fra politisk side, beslutter ikke at medvirke, er det helt fair - omvendt vil vi kommercielt mene, at vi kan fungere hvor som helst i verden. Hvis sikkerheden ikke er i orden, tager vi selvfølgelig ikke afsted, men ellers har vi en opgave, som vi skal påtage os,” siger Jan Laustsen. 

Hvad vil du svare kritikere, der hævder, at denne adskillelse af politiske og kommercielle interesser udelukkende handler om at tjene flere penge på bekostning af eksempelvis menneskerettigheder?

”Mit svar til det spørgsmål vil være, at vi lægger vægt på, at der altid i forbindelse med officielle eksportfremstød føres en politisk dialog om relevante emner, herunder menneskerettigheder, men denne dialog skal først og fremmest ske mellem regeringer,” siger Jan Laustsen.

 


Tagget med Fødevareforsyning, Landbrug & Fødevarer, Økonomi, Politik, Udveksling, Vækst