”Danmark er et lille land med 5,6 millioner indbyggere og pengepungsdrænende skatter,” lyder en passage i artiklen ”Bringing home the Bacon” fra business-magasinet The Economist i 2014.

”Men landet er en landbrugsgigant, hjemsted for 30 mio. grise og for en bunke internationale brands.”

LÆS OGSÅ Bringing home the bacon (eksternt link) 

Danmark har i årtier forhandlet med udenlandske markeder om at eksportere danske fødevarer til deres befolkninger og har evnet at oparbejde et ry for ensartede fødevarer af en unik høj kvalitet.

Ifølge Steen Steensen, der sidste år gik på pension som statskonsulent i Udenrigstjenesten efter at have arbejdet 36 år med nye eksportmarkeder for danske fødevarer, er der masser af eksempler på at eksportmarkeder højagter danske landbrugsprodukter. Så foodculture.dk tog en snak med ham for at få nogle eksempler.

Hvorfor er Danmark så interessant for fremmede fødevaremarkeder?

Tag Japan, der har en meget ringe forsyningssikkerhed, og som aldrig vil blive i stand til at brødføde sig selv og sin befolkning.

Tag Japan, der har en meget ringe forsyningssikkerhed, og som aldrig vil blive i stand til at brødføde sig selv og sin befolkning. 2/3 af landet er bjerge og skov. Og på det, der er tilbage, bor 120 mio. mennesker, så der er det simpelthen helt afgørende for dem at importere fødevarer.

Fordi Danmark har været så dygtige til at etablere sig som en troværdig samhandelspartner, der kan levere på højt kvalitetsniveau, hvor miljø og hygiejne er prioriteret i produktionen har Danmark fået et unikt ry. På et tidspunkt i en grad, så Danmark var den største leverandør af frosset svinekød til Japan.

Pointen er både at Danmark har været gode til at etablere kontakten, men også til at følge op og holde fokus på det. Der er ligefrem analyser, der viser, at det danske kampagnemærke, Danish, for svinekød var mere kendt hos japanske forbrugere end EU-logoet.

Der har ofte været historier om, hvilken betydning sygdomsudbrud i besætninger har haft for eksportmarkeder. Hvilken betydning har de haft for Danmark?

Det spiller altid en meget stor rolle, når der er sygdomsudbrud, fordi der er risiko for at eksportmarkedet lukker af frygt for at smitten bliver overført. Selv om sygdomsudbruddet ikke har været i Danmark kan det sagtens få stor betydning for Danmark alligevel.

På et tidspunkt i 2004 lukkede japanerne for importen af alt dansk svinekød i 29 dage, fordi der var et udbrud af svinepest i Tyskland.

På et tidspunkt i 2004 lukkede japanerne for importen af alt dansk svinekød i 29 dage, fordi der var et udbrud af svinepest i Tyskland. Der havde aldrig været noget udbrud i Danmark, men på grund af frygten for at det skulle sprede sig, valgte japanerne at lukke for dansk svinekød til Japan.

Det var selvfølgelig ikke en acceptabel tilstand, så danskerne kom hurtigt i dialog med japanerne, der endte med at sende en delegation til Tyskland for med egne øjne at se den danske og tyske veterinærkontrol efter i sømmene ved grænsen. Da vi også vidste, at japanerne godt kan lide at kontrollen er synlig, bad vi politiet om at styrke beredskabet med et par ekstra patruljevogne ved grænsen.

Der kom vist aldrig nogen kontrol ved grænsen, og det er nok tvivlsomt, om det havde hjulpet. Væsentligt i den sammenhæng var nok dokumentationen for at det danske veterinære beredskab var i orden. Faktum er i alt fald at markedsadgangen kort efter blev åbnet igen efter samlet at have været lukket i 29 dage.

I mellemtiden var USA også kommet på banen med et importforbud og de åbnede tilsvarende også for markedet igen kort efter.

Hvad er de vigtigste erfaringer du kan videregive fra din karriere til at Danmark fortsat holder sig stærke på eksportmarkeder?

Det er afgørende, at forsøge hele tiden at holde markedet åbent. Og det foregår ved en løbende handelspolitisk indsats. Det værste man kan se i et job, som det jeg havde, er markedslukninger. Det er ikke bare eksportkroner, der går tabt. Det kan give store problemer for danske landmænds indtjening og for Danmarks ry helt generelt.

Det er ikke fordi, man ikke kan klare, hvis markedet er lukket i en måned, som med Japan, men der er så mange forstyrrelser forbundet med en afbrydelse og fra de ridser, der er kommet i lakken, som tiden også skal hjælpe med at slette. Tag Rusland: Der er brugt millioner af kroner til at opdyrke et marked derovre til lokale industrier, til grossister, til handelsforbindelser og en masse andre. En ting er at eksporten falder. Noget helt andet er de enorme problemer det har givet for store dele af den danske svinesektor og mejerisektor.

Rusland er også et godt eksempel på et andet problem, der følger med, for i mens markedet er lukket for dansk eksport er der mange konkurrenter, der kan komme ind og overtage den forretning danske landmænd ellers stod for.

Hvordan åbner et nyt marked generelt?

Det begynder typisk med handelsdiplomatiske forbindelser ved messer og kommercielle kontakter.

Det begynder typisk med handelsdiplomatiske forbindelser ved messer og kommercielle kontakter. De spreder fakta og viden imellem sig, og alt efter interesserne i hjemlandet er der visse visitkort og analyser, der stikker ud fra bunken. Ligesom visse markeder kan få et godt rygte.

Derefter bliver der som oftest sendt en veterinærdelegation til Danmark for at se nærmere på forholdene, og er de tilfredse, begynder der herefter en dialog med danske fødevaremyndigheder og eksportører. Det afgørende øjeblik kommer derefter typisk i en officiel sammenhæng. Det kunne evt. være i forbindelse med et ministerbesøg eller lignende officielle ture.

LÆS OGSÅ Når kongehuset er med, ryger besøget på avisforsiderne

Der går også historier om at aftalerne også nogle gange kræver at man drikker sig godt beruset i hinanden selskab. Er det tilfældet?

Der er vidt forskellige traditioner og det afgørende for eksporten er en god dialog med myndigheder og virksomheder i værtslandet, som kan udfolde sig på mange måder. Så det er rigtigt, at man nogle steder kommer tættere på den lokale kultur end andre steder. Altså hvis man skal forhandle med myndighederne i USA, drøfter man normalt tingene formelt på myndighedsniveau. På mindre udviklede markeder kræver det nok en større direkte relation

Den asiatiske kultur er som bekendt meget anderledes end den vestlige med andre ritualer. Uden at skulle gøre vold på sig selv forventer værtslandet, at man deltager i de her ritualer og den repræsentationskultur, der er på stedet.

 


Tagget med Fødevareforsyning, Fødevaresikkerhed, Landbrug, Økonomi, Politik, Vækst