Danmark har muligheden for at trække det længste strå og komme i det internationale førersæde indenfor avancerede biobrændstoffer baseret på halm og andre restprodukter fra landbruget.

Men det kræver, at en dansk produktion af biobrændstof bliver sat i gang hurtigst muligt, og her må politikerne træde til. Sådan lyder det fra Det Nationale Bioøkonomipanel, som for nylig kom med sine anbefalinger til regeringen, der selv nedsatte panelet i 2013 for at finde konkrete tiltag, der kan fremme den bæredygtige bioøkonomi.

Halm har kæmpe potentiale

Panelet peger på, at regeringen skal vedtage et nationalt iblandingskrav af avancerede biobrændstof baseret på halm på 2,5 procent i de danske benzinstande for at få skabt et marked for avancerede biobrændstoffer, der også kaldes for 2. generations-bioethanol.

”Halm har et kæmpe potentiale som bæredygtig energiform. Og vi har teknologien til at udnytte den energi. Men det kræver, at der bliver skabt et marked og en efterspørgsel på avancerede biobrændstoffer. Og det er helt afgørende, at politikerne skaber den nødvendige markedsplatform for det,” siger Anne Grethe Holmsgaard, der er direktør i Biorefining Alliance og medlem i Det Nationale Bioøkonomipanel.

LÆS OGSÅ Halm er det nye sorte guld

Startskud for nyt dansk energi-eventyr

Anne Grethe Holmsgaard henviser til et projekt i Maarbjerg ved Holstebro, hvor byggeplanerne til Nordeuropas første biobrændstof-raffinaderi ligger klar. Her har et konsortium bestående af DONG Energy, Novozymes og de lokale energiselskaber i Vestjylland planer om blandt andet at producere 80 millioner bioethanol baseret på 300.000 tons halm.

Byggeriet kommer til at koste 2,2 mia. kroner. Et beløb som de vestjyske kommuner godt kan løfte sammen med DONG og Novozymes, men det forudsætter at der skabes et marked for 2. generations bioethanol ved, at der besluttes et nationalt iblandingskrav på 2,5 procent.

”Vi har sådan set færdige med projektforløbet og klar til at iværksætte byggeprojektet. Vi mangler bare at få de rigtige rammevilkår. Det her har potentiale til at blive startskuddet for et nyt dansk energi-eventyr. Så nu må politikerne se at droppe skåltalerne og komme i gang med det politiske arbejde. Det her projekt ligger jo lige til højrebenet,” siger Jørgen Udby.

LÆS OGSÅ Biobrændstof giver håb om nyt dansk energieventyr 

SF: Nu må regeringen i arbejdstøjet

Og det er SF-formand Pia Olsen Dyhr enig i. Hun undrer sig over, at regeringen ikke rykker på projektet i Vestjylland, der kan sætte Danmark i førersædet indenfor avancerede biobrændstoffer og samtidig skabe flere tusinde arbejdspladser i området. Derfor foreslår Pia Olsen Dyhr et iblandingskrav på 2,5 procent vedtaget ved lov samt en økonomisk garanti på op til 2. mia. kroner til Maarbjerg-projektet.

”Avancerede biobrændstoffer er et emne, der fylder mere og mere. Og det vil det fortsætte med. Vi har en oplagt mulighed her for at gå forrest og blive førende indenfor denne teknologi. Så jeg ser et kæmpe potentiale for det her. Og hvis vi ikke rykker på det nu, så overlader vi markedet til nogle andre nationer og taber en masse potentielle arbejdspladser,” siger Pia Olsen Dyhr.

V: Regeringen sidder på hænderne

Venstres energiordfører undrer sig også over regeringens manglende initiativ i den her sag.

”Projektet i Maarbjerg er rigtig spændende og rummer mange muligheder. Vi er meget åbne overfor at drøfte et iblandingskrav med regeringen. Men vi har ikke hørt noget fra dem om det her. Så vi savner en melding fra regeringen, som jeg synes har siddet på hænderne i den her sag,” siger Lars Chr. Lilleholt.

I øjeblikket er der forhandlinger i EU-rådet om at fastsætte et europæisk iblandingskrav på avancerede biobrændstoffer på 0,5 procent. Energi- og Klimaminister Rasmus Helveg Petersen har ikke ønsket at udtale sig om, hvorvidt regeringen støtter et nationalt iblandingskrav på avancerede biobrændstoffer.  

LÆS OGSÅ Biprodukt fra biobrændstof sikrer billigere foder

 


Tagget med Bæredygtighed, EU, Innovation, Klima, Landbrug, Politik, Teknologi