Skal vi købe os ud af klimaforandringerne?

Er det den daglige tur til supermarkedet, der skal forhindre, at klodens temperatur i fremtiden vil stige drastisk?

Den etiske forbruger tænker på klima og miljø, men er det tilstrækkeligt at overlade klodens fremtid til bevidste forbrugere?

Etisk forbrug er omdrejningspunktet for en konference om klimavenligt fødevareforbrug, som Etisk Råd, Forbrugerrådet og Landbrug & Fødevarer afholder på Axelborg mandag den 17. november.

På dagen giver en række eksperter, aktører og virksomheder deres bud på, hvad der skal til, og hvem vi skal målrette indsatsen for at vende udviklingen.

Som en forsmag på debatdagen har vi spurgt nogle af aktørerne om, hvordan vi vender udviklingen og får en klimavenlig fødevareproduktion, og på hvis skuldre hviler ansvaret?

Forbrugeren lader sig ikke motivere af en negativ dagsorden

 Helene Regnell, Direktør for CSR-afdelingen i Dansk Supermarked

Helene Regnell, Direktør for CSR-afdelingen i Dansk Supermarked

”Spørgsmålet er, hvem der trykker på knappen. Det er der i virkeligheden ikke rigtig nogen, der kan, fordi forbrugeren er under et tidspres. De bruger 5-6 sekunder på at vælge en vare. Vi kan ikke forvente, at kunderne tager hele ansvaret. Vi skal sørge for, at der er et udbud af varer, som er ansvarlige i bred forstand, men også at man hele tiden arbejder på at løfte vidensniveauet og gøre det interessant at købe de varer.

Forbrugeren lader sig ikke motivere af en negativ dagsorden. Når det er positivt og et tilvalg at være klimavenlig har det større chance for succes, end en negativ dagsorden, som dikterer, at man ikke bør spise og gøre forskellige ting, det har ingen gang på jorden. Hvis kunden ikke responderer på investeringer, så må vi agere ved enten at trække det af hylderne, eller investere endnu mere. Så tålmodigheden er ikke så stor, og vi må nok gøre noget mere for at fortælle historien bag produkterne.”

I klimakampen skal vi føle os som en del af et større projekt

Jesper Ryberg, professor i straf og etik, Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet 

Jesper Ryberg, professor i straf og etik, Institut for Kultur og Identitet, Roskilde Universitet

”Vi har meget svært ved at reagere på klimaproblemet, fordi vi oplever, det ligger ude i fremtiden, og fordi vi ikke har klare billeder på nethinden. Klimaproblemet trigger først vores hjerner, når kælderen flyder med vand, og det er meget sent at reagere, hvis det drejer sig om at reducere drivhusgassen. Hvordan gør vi så?

Politikerne reagerer ikke, hvis der ikke er befolkningsmæssig opbakning. Men for at der opstår en bevægelse blandt folk, må man sætte lokale initiativer i gang. Vi skal føle os som en del af et større projekt, hvor vi oplever, at vi gør noget sammen.

Alle bør bidrage til at løse problemet, og producenter som politikere har en pligt til at gøre noget, der gør det lettere for folk at agere i forhold til klimaproblemet. Og hvis man vil gennemføre noget som politiker, er det afgørende, at man har rygdækning i befolkningen. Det kræver, at man sætter nogle fælles mål og laver incitamenter, som motiverer folk. Her sætter kun fantasien grænser.”

Individet har lille mulighed for at gøre noget


 

Jørgen E. Olsen, professor, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

”Som individer har vi for lille mulighed for at gøre ret meget, med mindre det decideret handler om kostomlægninger, hvad der jo i sig selv kan være stor fornuft i. Der sker dog for lidt, med mindre vi er mange om at ændre vores vaner.

De helt store forandringer kommer kun, hvis vi i fællesskab, og gerne ledet fra politisk side og fra fødevareerhvervet, detailkæder og restauranter, gør noget for at gøre det let at vælge klimavenligt.

Der er naturligvis også brug for, at erhverv og regeringer går foran for at skabe de rigtige incitamenter til at reducere klimagas-udledninger i primærsektoren.

Så sørg for at handle de steder, der prioriterer klimaet og vælge de politikere, der prioriterer sagen.”

Virksomheder og politikere skal på banen i påvirkning af klimaet

Lars Pram

Lars Pram, direktør, Forbrugerrådet Tænk

”Etiske spørgsmål som mindre udledning af CO2 er en problemstilling, der grundlæggende egner sig bedst til at blive løst strukturelt, altså via lovgivning fra politikerne eller frivillige aftaler med erhvervet.

Vi støtter mærkningsordninger, der kan hjælpe den interesserede forbruger til at træffe et godt valg, og som samtidig kan være lokomotivet for at trække fødevareproduktionen i en ansvarlig retning. Men vi er efterhånden ved at være nået en grænse for, hvor mange mærker forbrugeren kan kapere. Og samtidig er ikke alt egnet til mærkning. Vi støtter derfor ikke et specifikt klimamærke, da det i forhold til klimapåvirkning er meget svært at opstille klare kriterier for de enkelte fødevarer, som forbrugerne kan forholde sig til. 

Forbrugerne træffer gerne et aktivt valg på et oplyst grundlag. Men det er ikke forbrugernes ansvar alene at redde verden med de varer, vi putter i indkøbskurven, når vi står i supermarkedet. Virksomheder og politikere må i højere grad på banen i spørgsmål om fødevareproduktionens påvirkning af klimaet.”

Ansvaret falder på dem, der ikke skal bekymre sig om at blive mætte

Mickey Gjerris
 

Mickey Gjerris, lektor i bioetik, Københavns Universitet og formand for Etisk Råd

”Det er menneskets ansvar. I særdeleshed de mennesker, der har overskud til det, og som ikke er optaget af fra dag til dag at sikre sig et eksistensminimum. Det vil sige, at ansvaret falder på os, der lever i en del af verden, hvor de allerfærreste behøver at bekymre sig om, hvorvidt vi kan blive mætte i morgen.

Det er ganske enkelt. Vi skal producere fødevarerne, så de ikke belaster klima, ressourcer og natur unødigt. Det vil i praksis betyde tre ting: Fødevarer vil generelt blive dyrere, og vi kommer ikke til at lide nød af den grund. Lige nu bruger en dansker gennemsnitligt under 10 pct. af sin indkomst på mad.

Og så skal vi spise færre animalske produkter. Det kræver tilvænning, lyst til at prøve noget nyt og en ændring af indgroede forestillinger om, at kød er livsnødvendigt. Til sidst skal vi lære at værdsætte mad i stedet for at betragte det som en uendelig ressource. Grundlæggende skal vi lære at spørge: ”Hvad er der at spise” i stedet for altid at spørge: ”Hvad har jeg lyst til at spise”.

Ansvaret er fælles og går gennem politiske beslutninger, regulering af markedet og ansvarlig produktion, der er optaget af andet end bundlinjen og forandringer på det individuelle og sociale plan.”

Først må vi lade det være op til markedet og forbrugeren

Morten Ebbe Juul Nielsen, lektor, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet

”Vi kan ikke se spørgsmålet uafhængigt af andre indsatsområder i forhold til klimabelastninger. Er der overhovedet en omkostningseffektiv måde at begrænse eventuelle dårlige klimaeffekter?
Hvis man går ud fra, at det rent faktisk er formålstjenstligt at omlægge fødevareproduktionen til en mere klimavenlig facon, vil jeg mene, at vi i første omgang må lade det være op til markedet og forbrugeren, og hvis det ikke er nok, så må politikere og lobbyister arbejde for at vi får globale regler sat op, således at vi ikke bare laver en symbolsk, fx ren national politik, men en der faktisk gør en forskel.” 


 


Tagget med Bæredygtighed, Forbrug, Klima, Landbrug, Landbrug & Fødevarer, Mærkning, Miljø, Økologi, Politik