Ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk viser, at de danske forbrugere vægter smag, pris og dyrevelfærd højere end klimahensyn, når de køber ind.

1/3 af de adspurgte forbrugere mener ikke, at klimavenlighed overhovedet er et afgørende element, når de køber ind. Kun 57 pct. svarer, at klima er meget eller forholdsvis vigtigt.

Derimod er smag det parameter, som flest forbrugere markerede som ”meget vigtig” eller ”forholdsvis vigtigt”, nemlig 98 pct.

Direktør i Forbrugerrådet Tænk Lars Pram fremlagde undersøgelsens resultater til debatdagen under navnet ”Hvordan får i et mere klimavenligt fødevareforbrug? Er det den etiske forbrugers ansvar?”, der blev holdt på Axelborg mandag den 17. november i et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, Etisk Råd og Forbrugerrådet Tænk.

LÆS OGSÅ Er klimaet forbrugerens ansvar

Uigennemskuelighed og manglende tillid er barrierer for klima-køb

Undersøgelsen kortlægger også, hvilke parametre, der har indflydelse på, hvorvidt vi putter klimavenlige varer i kurven, når vi handler til det daglige brød.

Når 1/3 af forbrugerne ikke køber fødevarer med omtanke for klimaet, ser Lars Pram en sammenhæng med andre overordnede udfordringer for forbrugeren.

Blandet andre at f.eks. smag, tidspres, vaner og pris er vigtigere for forbrugeren. Desuden oplever forbrugerne ifølge undersøgelsen også, at det er svært at gennemskue, hvad der rent faktisk er klimavenlige fødevarer, og så er der en manglende tillid til, at vores klimavenlige forbrugsvalg gør udslag i det store billede.

LÆS OGSÅ Bæredygtige løsninger til en sulten planet

Klimaet er et samfundsproblem, der ikke kun kan løses af forbrugere

En betragtning, som bliver bakket op af Jesper Ryberg, professor i filosofi fra Roskilde Universitet.

I sit oplæg på debatdagen understregede han, at mange mennesker bliver påvirket af, at de ikke ved, hvad de kan gøre for at handle klimavenligt. Ifølge Jesper Ryberg har folk det svært ved at relatere til klimaproblematikken, fordi konsekvenserne er abstrakte og distancerede.

Han foreslog derfor, at der i højere grad sættes ind på at lave kollektive indsatser, hvor folk kan føle sig som en del af en fælles kamp mod klimaproblemer.

Empowerment af forbrugeren er stadig vigtigt, mente Lars Pram. Danskerne skal blive mere bevidste om, hvad der er ”klimasmart” mad. Men i sidste ende er klimaproblemerne en samfundsudfordring, som ikke kan løses af forbrugeren.

LÆS OGSÅ Verdens første tænketank mod madspild bliver dansk

Forurenende produktion skal betale for klimabelastning

Lars Pram foreslog derfor, at samfundsaktørerne i højere grad træder til og trækker på lovgivning og forpligtende aftaler for industrien og primærproduktionen, for at komme klimaproblemerne til livs.  Helt konkret opfordrer Forbrugerrådet Tænk til, at der f.eks. indføres en anderledes prisstruktur, så ”forurener betaler”.

Et forslag, som ikke mødte opbakning hos formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild på debatdagen.

Han lagde i sit indlæg vægt på, at det danske landbrug i forvejen er et af de mest klimavenlige i verden, og at det er afgørende for den danske vækst, at alle aktører tænker økonomisk bæredygtighed med i klimaspørgsmålet. Ellers kan det have konsekvenser for de danske arbejdspladser. Det betyder blandt andet, at landbruget fortsat satser på at efterkomme den stigende efterspørgsel på animalske produkter.

Danskeres forbrugsvaner var et tilbagevendende tema for en række af oplægsholderne. Blandt andet foreslog professor i klima og energi ved Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen, at en konsekvens ved klimaforandringerne kunne være, at danskerne må skære ned på forbruget af kød. Martin Merrild mente ikke, at det vil give store udslag at forsøge at påvirke forbrugernes måltidsvaner, så de f.eks. opfordres til at spise mindre oksekød.

LÆS OGSÅ Biobrændstof giver håb om nyt dansk energieventyr

 


Tagget med Bæredygtighed, Forbrug, Klima, Landbrug, Landbrug & Fødevarer, Miljø, Vækst