Den globale udledning af CO2 skal ned på et niveau, så den gennemsnitlige globale temperaturstigning maksimalt bliver 2 grader celsius – og optimalt 1,5 grader. Og 681 milliarder kroner skal skrabes sammen landene imellem om året for at bidrage til de nye mål.

Det er to af hovedpointerne i den historiske klimaaftale, der blev en realitet lørdag 12. december, og som fik verdens statsledere til at stå i kø ved talerstolen med kommentarer om, at der er tale om et vendepunkt og et stort øjeblik. At aftalen ikke præciserer, hvor meget hvem skal reducere, og at det ikke blev en aftale, der i sig selv sikrer udviklingslandene den finansiering, de har brug for, er en anden sag. Uomtvisteligt er det, at det er en milepæl i sammenligning med, hvad man tidligere havde at holde sig til.

En afgørende del af arbejdet med at nå disse klimamål ligger hos landbrugs- og fødevaresektoren, hvilket en række danske klimaeksperter også bekræfter.

LÆS OGSÅ
COP21: Det er nu eller aldrig

Men hvordan skal det foregå? Foodculture.dk har spurgt Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Hvad er de vigtigste områder, hvor den danske landbrugs- og fødevaresektor kommer til at bidrage til arbejdet mod at holde os under en gennemsnitlig global temperaturstigning på 2 grader?

Vores danske fødevareklynge er i forvejen blandt verdens bedste til at producere fødevarer med et lavt klimaaftryk, så jeg vil mene, at vi allerede er godt på vej. Det vi gør i Danmark, betyder ikke meget i det store billede, men det at vi kan lære andre, hvordan de skal dyrke jorden og blive bedre til at udnytte klimavenlig teknologi kan spille en stor rolle. Så vi kan hjælpe andre lande til en mere bæredygtig produktion.

Ifølge Torben Chrintz, videnschef i klimatænketanken Concito, er landbruget og ikke mindst dansk landbrug nødt til at levere store reduktioner i løbet af de næste 15 år, der kan føre til ret betydelige ændringer. Er du enig, og hvordan skal dansk landbrug i så fald hjælpe?

Jeg ikke enig med ham. Han tager udgangspunkt i nogle reference-år, hvor han ikke sammenholder med, hvad vi har leveret nu, i forhold til hvad andre landbrug har leveret.

Sagen er at dansk i landbrug allerede har leveret rigtig meget. Vi har reduceret udledningen af drivhusgasser med 23 pct. i perioden 1990-2010 og når man måler pr. produceret enhed, producerer vi med et af de laveste klimaaftryk i hele verden.

Man skal huske, at hvis danske landbrug bliver pålagt for stor en byrde flytter arbejdspladserne ud af landet og sandsynligvis til lande, hvor produktionen belaster klimaet mere. Så det handler om at holde arbejdspladserne i Danmark og eksportere klimavenlig teknologi til andre, så vi kan udnytte den fordel.

Derudover leverer Danmark rigtig meget på energiområdet. Det er jo en anden sektor, der leverer den teknologi som ikke bliver regnet under landbrugs- og fødevaresektoren, så ser vi på det samlede billede, bidrager vi faktisk allerede med rigtig meget.

LÆS OGSÅ RAPPORTEN Klimaeffektivitet i landbruget (Link til pdf)

Tallet på de 23 pct. har tidligere været oppe til debat, da Energistyrelsen i 2013 vurderede at udledningen fra landbrugssektoren reelt er faldet 14 pct., fordi metangas bidrager mere til den globale opvarmning, end man hidtil har antaget. Er det ikke reelt det tal, man bør gå frem efter?

Forklaringen bag den forskel er todelt. Dels har FN’s klimapanel UNFCC ændret de såkaldte emissionsfaktorer fra og med 2015. Det ændrer også de historiske data. Dels inkluderer Landbrug & Fødevarers tal de samlede udledninger fra landbruget inklusive kulstoflagring og energiforbrug. Energistyrelsen anlagde altså en noget snævrere definition af landbrugssektoren, men jeg mener, at de 23 pct. giver det rigtige billede, fordi den regner hele klimapåvirkningen med.

Uanset hvordan man beregner det, er Danmark under alle omstændigheder stadig klimaduks på området.

LÆS OGSÅ Nye tal underminerer landbrugets stilling som klimaduks (eksternt link) 

LÆS OGSÅ Store ændringer venter for dansk landbrug (interview med Torben Chrintz)

Jørgen E. Olesen, klimaprofessor på Aarhus Universitet, fastslår, at det bliver nødvendigt at øge fødevareproduktionen uden at øge udledningen. Kan det lade sig gøre?

Ja, det kan det. Det er det, vi arbejder for på en række områder. I klimaaftalen står der, at fødevareforsyningssikkerheden bliver en stor prioritet, så vi skal altså finde klimaløsninger, der ikke sker på bekostning af at producere fødevarer.

Når det så er sagt, vil flere nyfødte til hver en tid også betyde et større klimatryk. Vores bidrag bliver at forsøge at neutralisere så meget som muligt igennem produktionsmetoder og at lære verden bedre og mere klimavenlige teknologier.

Ifølge Jørgen E. Olesen er de lavthængende klimafrugter i dansk landbrugs-sammenhæng allerede hentet. Derfor vil yderligere reduktioner begynde at gøre ondt herfra. Har han ret?


Ja, det er jeg enig med ham i. Vi er kommet længere end mange andre lande, men skal vi gøre mere herfra, koster det dyrt på landmændenes bundlinje. Min bekymring er igen, at produktionen flytter ud af landet, hvis vi strammer mere, for hvis den flytter, er det typisk til lavomkostningslande uden de samme krav til reguleringer på miljø og klima.

LÆS OGSÅ Gør Danmark til et grønt teknologicenter (interview med Jørgen E. Olesen)

Bør Danmark omvendt øge produktionen af fødevarer for at aflaste nogle af de mindre klimavenlige produktionslande og kan det lade sig gøre uden at belaste klimaet meget mere?

Vi har lavet scenariefremskrivninger om, at det er muligt at øge produktionen af fødevarer med 58 pct. frem til 2030, og hvor der samtidig globalt set vil være en positiv effekt på klimagas-udledningen sammenlignet med, hvis den øgede produktion sker i udlandet.

LÆS OGSÅ Vækstscenarier for dansk landbrug (Link til pdf)

John Roy Porter, klimaprofessor på Københavns Universitet mener, at Danmark bør satse på proteinafgrøder i fremtiden fordi øgede gennemsnitstemperaturer vanskeliggør soyaproduktion i Sydamerika, hvorfor eksporten højst sandsynligt vil falde. Er det den vej dansk landbrugsproduktion skal gå?

Når regeringen får gennemført 16-punktsplanen, vil det i sig selv få importen af sojaprotein til at falde, fordi reglerne for at tilføre næring til kornet bliver ændret. I dag har vi undergødskning på grund af lovgivningen, som gør, at kornet indeholder mindre protein end i andre lande. Derfor er danske landmænd nødt til at importere store mængder soja til foder, som det er i dag.

Spørgsmålet er herfra, om vi kan finde andre afgrøder og metoder til at øge den indenlandske produktion, men stadig på en bæredygtig måde i forhold til andre afgrøder. Hvis vi kan er det helt klart en vej, vi skal gå, og det bliver der også forsket meget i. Det afgørende er, at proteinafgrøden er konkurrencedygtig. Ikke mindst i forhold til andre afgrøder, landmanden kan dyrke.

LÆS OGSÅ De syv mest iøjnefaldende overimplementeringer 

Ifølge John Roy Porter bliver de store virksomheder nødt til også at tage klimaforandringerne alvorligt. Hvordan mener du større danske virksomheder bør bidrage i at mindske klimaforandringerne?

De større danske virksomheder i vores fødevareklynge bidrager allerede rigtig meget. Som eksempel har Arla sat et meget ambitiøst mål om at reducere koncernens samlede udledning af drivhusgasser med 25 pct. i 2020 i forhold til 2005. Det gælder ift. produktion, pakning og transport. Herudover har Arla udrullet klimatjek på kvæggårde, så der også sker reduceringer i primærbedrifterne.

Danish Crown og DLG er andre eksempler, hvor man er gået forrest i energibesparelser og omstillingen til vedvarende energi med betydelige drivhusgasreduktioner til følge. Endelig synes jeg, at det er værd at påpege den innovation, som finder sted i vores sektor. KMC forsøger fx at få produceret bioplastik af deres affaldsvand og hevet proteiner ud af kartoffelvandet. Så jeg er rigtig stolt over, at vores virksomheder allerede ligger i spidsen i den omstilling.

LÆS OGSÅ Danmark bør i fremtiden satse på protein (interview med John Roy Porter)

 


Tagget med Bæredygtighed, EU, Klima, Landbrug, Landbrug & Fødevarer, Økonomi, Vækst