Interview med Torben Chrintz, videnschef i klimatænketanken Concito


Hvad ser du som de vigtigste indsatsområder at fokusere på for global fødevareproduktion i relation til klimaforandringer og ikke mindst forhandlingerne til COP21?

Det er vigtigt i højere grad at anerkende, at fødevareproduktionen fylder meget i den samlede udledning af drivhusgasser, og at land- og skovbrugssektoren globalt udgør en lige så stor udledning som hele kraftværksektoren. Især fordi det ellers er svært at få kanaliseret indsatser og udviklingsmidler over i den sektor – se bare hvor stor en del energisektoren fylder i debatten og i forskningsmidlerne, i forhold til skov- og landbrugssektoren.

Skov- og landbrugssektoren har store muligheder for at reducere sin udledning, og det er en afgørende forudsætning for, at verden kan nå i nærheden af et 2-graders mål.

Det betyder i praksis bl.a., at skov og landbrug skal optage CO2 i stedet for at udlede den. For eksempel kan man løbende øge kulstofindholdet i jorden ved en anden dyrkningspraksis. I dag udpines jorden generelt for kulstof, også i dele af Danmark.

På COP21 er der 1. december blevet introduceret ”The 4/1000 Initiative: Soils for Food Security and Climate” som et globalt initiativ, der skal øge kulstofindholdet i skov og landbrugsjord i verden. Et andet initiativ på COP21 er et samarbejde mellem Frankrig, Italien, Irland og Spanien - ”Live Beef Carbon” - som på 10 år skal reducere udledningen af drivhusgasser fra kødproduktionen i landene med 15 pct.

Endelig slipper man ikke for også at diskutere, hvad det er for fødevarer, vi skal spise i fremtiden, da alle scenarier der når i nærheden af 2-gradersmålet har et væsentlig lavere gennemsnitligt kød og mælkeforbrug i kosten, end vi har i dag.

Et lavere forbrug af animalske produkter vil medføre, at vi kan tilrettelægge vores fødevareproduktion væsentlig mere effektivt end i dag, hvor en stor del af næringen går tabt, og arealbehovet er meget stort. I energisektoren har man f.eks. sparekampagner og obligatoriske mærkninger af produkter, og det er en udvikling, man før eller siden også må forvente at få i fødevaresektoren. Det vil give særlige udfordringer for afsætning og produktion i lande, der især har baseret sin fødevareproduktion på animalske produkter.


På hvilken måde kan COP 21-forhandlingerne få betydning for dansk fødevareproduktion?

EU har jo indmeldt sine mål til COP21, og i de mål indgår bl.a. store reduktioner i ikke-kvote sektoren inden 2030. Det betyder reelt set, at landbruget – og ikke mindst dansk landbrug – skal levere store reduktioner i udledningen de næste 15 år.

I praksis kan det betyde ret betydelige ændringer for landbruget. Grundlæggende er der brug for at se på landbrugssektoren på samme måde, som vi i sin tid så på energisektoren. I stedet for at blive ved med at skrue på kulkraftværkerne, tog vi en beslutning om et markant skifte, der i dag betyder, at vi har en grøn energiforsyning med mange arbejdspladser og betydelig eksport. Det er den samme udvikling og måde at tænke på, vi skal arbejde med i forhold til landbruget.


Hvilken rolle kan eller bør dansk fødevareproduktion omvendt spille i det store samlede klimabillede?

Skal den globale fødevareproduktion reducere sin udledning væsentligt, skal både de ineffektive som de effektive fødevareproduktioner reducere sine udledninger væsentligt. Det er ikke nok, at de ineffektive producenter i u-landene bliver mere effektive – de effektive producenter som f.eks. de danske skal også vedvarende reducere sine udledninger.

På kortere sigt kan vi reducere udledningerne ved at udnytte flerårige afgrøder til en bredere foderproduktion – fx proteiner til en-mavede dyr – og stoppe med at dyrke og dræne organiske jorde. På længere sigt kan markedet helt ændre sig, f.eks med sundhedsoptimeret ”kunstigt” hakket kød eller mejeriprodukter baseret på bl.a. fermenterede planteprodukter - et område der forskes intensivt i i bl.a. Silicon Valley, og hvor produkterne allerede er begyndt at komme på markedet.

Så måske kommer der en game changer fra en helt uventet kant på dette område, som kan vende op og ned på fødevareproduktionen. Dette er også et eksempel på, at der bør tilføres lige så mange forskningsmidler til dette område som til energisektoren, da potentialet for reduktioner i udledningen er meget stort.


Der er blevet afholdt klimatopmøder som dette igennem mere end 20 år. Er der nogen grund til at tro, at der vil blive besluttet noget af betydning denne gang?

COP21 har potentialet til at lande den første globale klimaaftale, hvor alle verdens lande bidrager. Det skyldes at hele tilgangen er anderledes, end vi har set. Denne gang bygges aftalen op nedefra, og landene melder fx selv deres klimaambitioner ind.

Det betyder på den ene side, at vi risikerer at lande en aftale, der slet ikke er ambitiøs nok, men på den anden side er håbet, at en sådan aftale for første gang vil bringe alle verdens lande sammen om en fælles indsats. Det afgørende er i sidste ende, at der sendes et klart signal til investorer, virksomheder osv. om at verdens lande står sammen om den grønne omstilling – så vil investeringer i grønne teknologier og løsninger for alvor tage fart. Og herfra må vi så skrue op for ambitionerne over tid for at sikre, at vi holder den globale gennemsnitlige temperaturstigning på 2 grader.

 


Tagget med Event, Klima, Landbrug