I en artikel i Fødevarewatch for nylig pointerede Landsorganisationen for Udsatte(Lofu) at kontakt- og daghjælpsreformerne har ”sat raketfart på antallet af personer, som har brug for supermarkedernes rester”, som det lød. Foodculture.dk har spurgt Jesper Ingemann, presseansvarlig i Fødevarebanken om de også genkender det billede i deres daglige arbejde?

Vi oplever også stor efterspørgsel på overskudsmad både fra sociale institutioner og organisationer samt private og samtidig et pres på velfærdssystemet, som gør, at flere ressourcer som eksempelvis overskudsmad bliver hilst velkommen (Fødevarebanken arbejder udelukkende som bindeled imellem fødevareindustrien og sociale institutioner og/eller organisationer, der arbejder med udsatte. Fødevarebanken giver ikke mad til private, red.)

Omvendt har vi endnu ikke oplevet, at vi ikke kunne levere overskudsmad til vores faste modtagerorganisationer. Der er varer, vi kunne ønske os mere af som eksempelvis kød, men generelt har vi ikke problemer med at følge med efterspørgslen.

Hele det her fokus på madspild har jo også betydet, at der efterhånden er kommet flere aktører på markedet af både forretningsmæssig som social karakter: Spotmarked, To Good to go, WeFood, LOFU, Overskudsmad.dk og mange flere, som alle håndterer overskudsmad, er kommet til. Derudover har de fleste supermarkeder nu en disk med nedsatte varer tæt på udløb, som alle kan købe til en lav pris.

LÆS OGSÅNGO: Vi kan ikke følge med efterspørgslen på overskudsmad(eksternt link) 

Kan I give nogle eksempler fra jeres daglige arbejde på, hvordan jeres arbejde primært foregår?

Fordi vi i Danmark har fået øjnene op for, hvor mange ressourcer der går tabt i madspild, så sker der meget på denne front.

Jesper Ingemann, Fødevarebanken


Vi arbejder primært sammen med producenter, grossister og supermarkedernes centrallagre, fordi vi fra disse led i fødevarekæden får varer i tilpas store mængder. Det tager meget tid og mange ressourcer at køre til supermarkeder, hvor man set med en fødevarebanks briller ikke kan få tilstrækkeligt store mængder overskudsmad i forhold til hvor meget tid vores frivillige bruger på kørsel, sortering og lignende.

Det er typisk varer, som af forskellige årsager ikke kan sælges. Det kan være varer, der har for kort holdbarhed til at nå ud i supermarkederne. Det kan være frasorteringer på grund af udseende, altså det man kan kalde grimt frugt og grønt, men som intet fejler smagsmæssigt. Det kan være frys-selv-is, hvis en isproducent har kalkuleret med en standard dansk sommer, som så blev meget dårligere og mere regnfuld end forventet med et dårligt issalg til følge. Varer tæt på udløb skal vi i sagens natur have hurtigere uddelt end andre typer af varer, hvor de i overskud af andre grunde.

Er der sket en mentalitetsændring, så mange over en bred kam leverer overskudsmad, eller er der nogle sektorer, der stadig halter og kunne blive bedre?

Fordi vi i Danmark har fået øjnene op for, hvor mange ressourcer der går tabt i madspild, så sker der meget på denne front. Så ja, mentaliteten er ved at ændre sig.
Både branchen og forbrugerne rykker sig. Der er stadig virksomheder, der siger ”Vi har intet spild eller overskud”, hvis vi spørger dem, men mange af dem vender faktisk tilbage, når de lige får talt efter på lageret, eller har det i baghovedet, når de endelig står med en overskudsproduktion. For det sker jo, at der kan opstå fejl og uforudsigeligheder i ens produktion, som betyder for mange varer eller varer til overs.

LÆS OGSÅ WeFood: Starten på en ny generation af supermarkeder?

Eksisterer der nogle tabuer og myter som efter jeres overbevisning er vigtige at få brudt ned og hvorhenne støder I på dem?

Vi støder på den opfattelse, at vi er i ”konkurrence” med skraldere, altså folk der henter varer op fra supermarkedernes containere. Det passer ikke.

Jesper Ingemann, Fødevarebanken


Det er nyt at tale om madspild og overskudsmad, så der mangler indimellem viden om, hvad begreberne rent faktisk dækker over, eller hvad vi som fødevarebank gør ved det.

Vi møder engang imellem den opfattelse, at vi arbejder med for gammel mad eller rester. Det gør vi ikke. Vi tager kun imod varer, hvor holdbarhedsdatoen ikke er udløbet. Vi tager heller ikke imod restemad fra firmakantiner, julefrokoster eller lignende. Vi skal kunne stå inde for fødevaresikkerheden, så vi skal vide, hvor maden kommer fra, om den har været opbevaret ved korrekt temperatur, og hvilke ingredienser der er i.

Andre gange støder vi på den opfattelse, at vi er i ”konkurrence” med skraldere, altså folk der henter varer op fra supermarkedernes containere. Det passer ikke. Vi henter ikke varer i supermarkeder. Vi får varer, som aldrig vil nå supermarkedernes hylder.

Tidligere har vi oplevet, at det har været lidt tabubelagt for fødevarevirksomheder at tale om deres spild eller overskud. Det har imidlertid ændret sig. I dag er tendensen, at man gerne gør noget ved problemet, og fødevareindustrien har en god dialog med os.

Hvad er vigtige initiativer for at optimere det her område i fremtiden?

En barriere, som er blevet fjernet og har gjort det fremtidige arbejde lettere, var momsproblematikken ved at donere overskudsvarer. Der har skatteministeriet hjulpet med en fortolkning af momsreglerne, så der kun skal betales en meget beskeden moms af overskudsvarer, der doneres til velgørende formål.

Derudover kunne en mere systematisk tilgang være gavnlig for at udnytte varerne bedre, få samlet en større mængde overskudsvarerop og sikre, at fødevaresikkerheden hele tiden er i fokus. I nordiske kredse har redistributionen af overskudsmad været undersøgt i et forskningsprojekt under Nordisk Ministerråd. Og her har der blandt andet været set nærmere på, om man kunne lave såkaldte systemoperatører, som hjælper med at sikre, at forskellige aktører arbejder ensartet med madspild. Altså en mere formaliseret tilgang til området, end vi ser i dag. Om det bliver til virkelighed, har vi dog svært ved at vurdere endnu.

 

LÆS OGSÅ Påsken er ikke længere madspildssynder, eller er den?

 


Tagget med Fødevareforsyning, Forbrug