Landmænd skal i langt højere grad end tidligere arbejde mere som naturbeskyttere og bruge mere miljøvenlige produktionsmetoder, det mener EU. Derfor er man nu i Fødevareministeriet i gang med at udarbejde den endelige bekendtgørelse, som kommer til foråret.

Det kommer til at betyde, at landmændene ikke kun skal levere fødevarer til det hungrende marked, men også i langt højere grad arbejde som naturforvaltere gennem konkrete krav, som alle konventionelle landmænd i EU skal leve op til.

LÆS OGSÅ LandboUngdom: EU-støtte tiltrækker ikke flere unge

Grøn støtte til landmænd
Som en gulerod for at opnå de tre miljøkrav, indfører Kommissionen en grøn støtte, green direct payment, som er øremærket til netop naturforvaltningen.

”Vi skal have mindsket den intensive brug af jord i EU-landene. Der er et stigende pres på vores naturressourcer og et fortsat tab i biodiversitet. Derfor er vi gået ind og har sat de ekstra krav til landbruget,” siger talsmand for kommissæren for landbrug i EU-Kommissionen, Roger Waite.

Han uddyber, at de nuværende undersøgelser, som Kommissionen er i besiddelse af, viser at alarmerende 40 pct. af EU's landbrugsjord er i farezonen for at blive for udpint.

LÆS OGSÅ Natursamarbejde skal længere ud på landet

Udlandet kommer tættere på dansk miljøstandard
For Danmark betyder det ikke en større omvæltning af landbruget, da Danmark allerede nationalt har taget flere initiativer i landbruget for at beskytte natur og miljø. De nye EU-krav har stort fokus på at mindske, at landmænd kun dyrker én type afgrøde, også kaldet monokultur. Men dette er et større problem i andre lande end i Danmark.

”Danske landmænd får nemmere ved at leve op til kravene, fordi miljøkravene til landbrug i Danmark allerede er meget høje i forvejen. For eksempel har vi allerede efterafgrøder og randzoner, som vil kunne gå ind under de 5 pct. jord, som de nye EU-regler kræver dedikeret til naturbevarelse,” siger Niels Lindberg Madsen, konsulent i EU's landbrugspolitik, L&F.

Han uddyber, at det er positivt, at EU har fået mere fokus på at øge miljøstandarderne for landbruget i hele EU. Det viser en anerkendelse af det ekstra benarbejde, som Danmark har gjort på området.

Danske landmænd risikerer sanktioner
Der hvor udfordringen for de danske landmænd kommer til at ligge er i forhold til mere kontrol, og bureaukrati, men også usikkerhed over for sanktioner, hvis landmændene ikke vil kunne overholde kravene.

”Danske landmænd afhænger meget af efterafgrøder, men nogle år er det ikke muligt at etablere efterafgrøder pga. tørke eller store regnskyl. Så det bliver en udfordring, hvis de ikke kan leve op til reglerne,” siger Niels Lindberg Madsen.

Han forklarer, at med de kommende miljøregler, skal landmændene ikke træde meget ved siden af reglerne, før de bliver straffet med bøder.

”Reglerne er meget firkantede og bliver hurtigt meget stramme, så landmændene skal ikke træde meget ved siden af kravene, før de får sanktioner, men vi må se, hvad der sker,” siger Niels Lindberg Madsen.

Forskel fra land til land
Støtten kommer til at gå til, at landmændene kan

  • vedligeholde græsningsområder
  •  skabe mindre ensidig produktion og plante flere forskellige afgrøder
  •  Skabe mere biodiversitet ved at plante flere træer og buske på landbrugsjorden

”Vi ser det blandt andet i Holland. Landet er fladt og intensivt dyrket, og har næsten ingen oprindelig natur tilbage. Derfor modtager hollandske landmænd en ekstra støtte for at beplante deres jorde med træer,” siger Roger Waite.

Det samme vil kunne gavne Danmark, som står over for nogle af de samme udfordringer i forhold til naturbevarelse som Holland.

 


Tagget med EU