På Østsjælland ligger der 245 ha marker med byg, hvede, raps og græsfrø. Her dyrker den konventionelle planteavler Torben Bay Jørgensen sine marker uden plov, hvilket har givet ham mere dyreliv.

”Vi har fået så mange agerhøns på vores marker, at folk kommer fra Jylland for at træne deres jagthunde her. Jeg har fået en anden forståelse af, hvordan det hele hænger sammen. Jeg har fået en større biodiversitet på mine marker og er mere i harmoni med naturen. Samtidigt har jeg mindre arbejde, men med samme afkast i kroner og ører,” siger Torben Bay Jørgensen.

Metoden hedder reduceret jordbearbejdning. Det er en produktionsmetode, som vinder frem blandt landmænd på verdensplan. I Nord- og Sydamerika, samt Australien, bruger landmænd metoden i stor stil. Og tendensen er også til at tage og føle på i Danmark; 200.000 ha dansk jord bliver dyrket uden plov.

Siden Torben Bay Jørgensen begyndte med reduceret jordbearbejdning på sine marker i 1999, er arealet gået fra 45 ha til hele hans areal på 245 ha på Kildegården ved Karlslunde på Sydsjælland.

LÆS OGSÅ Landsmænds markbyt mindsker monokultur

Ideal som beskytter jorden
Reduceret jordbearbejdning, er et vigtigt element i conservation agriculture, som er et 10-20 år gammelt koncept. Det går ud på at beskytte jordens frugtbarhed og at skabe større biodiversitet ved at bearbejde jorden mindst muligt.

Det betyder i praksis, at landmændene ikke pløjer jorden, men i stedet planter forskellige afgrøder, anvender efterafgrøder i stor stil og efterlader afgrøderester, som halm, på markerne. Det forklarer Lars Juhl Munkholm, seniorforsker ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, som forsker i fænomenet.

”Conservation agriculture er et landbrugsideal, hvor man har fokus på både at tjene penge på den korte bane og at beskytte jorden, og derved produktionspotentialet, på den lange bane,” siger han.

Metoden kan ifølge forskeren forhindre, at jorden bliver udpint, hvilket har stor relevans i Danmark, hvor jordens frugtbarhed er truet.

”Vi har erosionsproblemer i den forstand, at der bliver flyttet rigtig meget jord rundt ved jordfygning, vanderosion og jordbearbejdning. Derfor er det vigtigt at få frem i lyset, at det har omkostninger produktionsmæssigt. I Danmark har vi relativt lave kulstofniveauer i jorden pga. husdyrgødning og fjernelse af halm på markerne,” forklarer han.

Landbrugsløsning mod klimaforandringerne
Dyrkningsmetoden er længe blevet markedsført af FN’s landbrugsorganisation FAO og bruges især i varme og tørre områder i Nordamerika, Sydamerika og Australien, hvor der kan være svært at skaffe vand, men den har også relevans for danske marker.

Lars Juhl Munkholm forklarer, at metoden ikke er udbredt i Danmark og Nordvesteuropa, der har koldt og vådt klima, sammenlignet med andre dele af verden, som oplever mere tørke og jorderosion. Men metoden bliver mere relevant fremover.

”Vores klima ændrer sig til at bliver varmere med mere tørre somre og større risiko for skybrud. Så Danmark får et klima, hvor det bliver mere fordelagtigt at bruge reduceret jordbearbejdning i kombination med de øvrige elementer i conservation agriculture. Det bliver et effektivt middel for at beskytte jorden fremover og et middel til at lagre CO2 i jorden.” siger Lars Juhl Munkholm.

LÆS OGSÅ Små familielandbrug mere bæredygtige

Landmændene skal kunne tænke langsigtet økonomisk
I Danmark er de konventionelle landmænd, der dyrker jord uden plov, samlet i Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark, FRDK. Foreningen har 266 medlemmer og arbejder efter tysk forbillede for at fremme viden om plovfri landbrugsdyrkning i Danmark til gavn for både naturen og landmanden.

”I stor udstrækning er mange landmænd gået over til metoden på grund af et økonomisk incitament. Man sparer mange timer, fordi det tager længere tid at pløje en mark end at bruge traktor og harve,” siger fagsekretær i FRDK, Jakob W. Nymand.

Han uddyber, at landmanden selvfølgelig skal være engageret for at prøve noget, som er anderledes. Samtidig skal han kunne se det i et langsigtet perspektiv, for der går 5-10 år, før jorden bliver lettere at bearbejde og mere frugtbar.

Lars Juhl Munkholm mener også det er en nødvendighed, at landmændene tænker langsigtet:

”Det er mere et ideal end noget, der bliver produceret i stor stil, fordi der er for stort et pres på landmandens økonomi, og på kort sigt er metoden ikke rentabel. Forudsætningen for at bruge reduceret jordbearbejdning er, at man har sædskifte og efterafgrøder, og det er penge ud af vinduet at have dem, men i sidste ende gavner det hovedafgrøden,” siger Lars Juhl Munkholm.

SE OGSÅ Alpeloven

Sprøjtemidler som Roundup er et nødvendigt onde
I bytte for at lade jorden være pløjefri, må landmændene i stedet bruge flere ukrudtsmidler som Roundup på deres marker for at få bugt med de uønskede planter, som andre landmænd får fjernet med ploven, forklarer Lars Juhl Munkholm.

”Landmændene er mere afhængige af ukrudtsmidler som Roundup, men det er et spørgsmål om, hvad man vægter. For i rigtig mange steder i verden er det langt mere bæredygtigt at have et system, som denne, hvor man mindsker erosionen, holder på kulstoffet i jorden, skaber sund sædskifte og holder på vandet. Det er en forudsætning for en fornuftig produktion. Ellers ville der være gevaldige problemer,” siger Lars Juhl Munkholm.

Foreningen FRDK mener, at de positive effekter som landbrugsmetoden har på jorden, biodiversiteten og CO2-udledningen opvejer den ekstra brug af kemikalier.

”Vi kommer til at bruge mere Roundup, men vi bruger det intelligent og kun, når der er behov for det. Man finder ikke flere rester fra det på markerne, fordi vi har meget større mængder afgrøderester. Desuden bliver ukrudtspuljen heller ikke inviteret til at blive større, når vi ikke roder i jorden,” siger Jakob W. Nymand.

 


Tagget med Bæredygtighed, Klima, Landbrug, Miljø