”I gamle dage sagde man: At udpine jorden giver fattige børn. Familiebruget havde i højere grad et langsigtet perspektiv på landbrug end industrilandbruget, der i højere grad er styret efter de kortsigtede hensyn til at forrente den investerede kapital end efter at forvalte naturgrundlaget,” mener Egon Noe.

Han er landbrugssociolog og lektor i jordbrugsproduktion og bæredygtighed ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, hvor han har forsket i området.

Familielandbrug er en overset kartoffel, som FNs landbrugsorganisation FAO har besluttet at rykke op af jorden og sætte fokus på. Med rapporter der viser, at 30 pct. af verdens landbrugsjord er så udpint, at den ikke længere kan dyrkes, har FAO erklæret 2014 for internationalt år for familielandbrug.  Det har organisationen gjort for at fokusere på de omkring 500 mio. små familielandbrug på verdensplan, som bidrager aktivt til den globale fødevareforsyning og miljøbevarelse.

Rapport: Familielandbrug udpiner ikke jorden
Egon Noe har selv forsket i strukturudvikling og bæredygtig produktion i dansk landbrug. Han forklarer, at en logisk konsekvens af specialiseret landbrug er, at man bliver mindre i stand til at håndtere de forskellige perspektiver i bæredygtighed, hvilket går ud over jordens frugtbarhed.

”Når landmænd kun dyrker én type afgrøde år efter år, så bliver der et problem med nedbrydning af humus. Det betyder et tab af kulstof i form af drivhusgasser, som igen bidrager til at øge den globale opvarmning,” forklarer Egon Noe.

Men små familielandbrug er gode til at håndtere de bæredygtige perspektiver i produktionen, hvilket er en af deres styrker, viser en ny rapport fra den uafhængige amerikanske tænketank Food Tank.

Ifølge tænketankens rapport er familielandbrug og andre smålandbrug langt bedre til at plante forskellige typer afgrøder. På den måde når jorden ikke at blive udpint, hvilket betyder, at de producerer mellem 20 og 60 pct. flere afgrøder end landmænd, som specialiserer sig i én afgrøde.

LÆS OGSÅ Rapporten Food Tank by the Numbers: Family Farming

Økonom: Specialisering er økonomisk nødvendigt
Men til trods for at der er mange miljømæssige fordele ved at støtte de helt små familielandbrug, så er de små landbrug i Danmark sjældent heltidslandbrug.

I Danmark, og i mange andre europæiske lande, er landbrugsproduktionen økonomisk afhængig af, at produktionen er samlet i store, specialiserede landbrug. Det forklarer Henrik Zobbe, institutleder på Fødevareøkonomisk Institut på Københavns Universitet.

”Det er en økonomisk nødvendighed at have store og specialiserede landbrug i dag, hvis man vil være fuldtidslandmand. Man bliver nødt til at tilpasse sig den teknologiske udvikling og priserne. I bund og grund er det en logisk konsekvens af udviklingen, at vi har denne struktur, fordi det forbedrer produktiviteten. Vi ser den i alle OECD-lande,” siger Henrik Zobbe.

Han uddyber, at mindre landbrug i Danmark i dag må supplere familieindkomsten så enten ægtefællen, eller landmanden selv, arbejder ved siden af, eller har andre investeringer.

”Det betyder ikke, at man ikke fremover vil kunne have en landbrugsproduktion, som kun centreres omkring små familielandbrug i Danmark. Man kan godt vælge en sådan strategi, men så skal man acceptere, at den animalske produktion vil blive markant mindre, og at landmændene skal have arbejde ved siden af,” siger Henrik Zobbe.

L&F: De små landbrug er vigtige
I Landbrug & Fødevarer mener viceformand, formand for Familielandbruget og økologisk landmand, Lone Andersen, at det er vigtigt med mangfoldighed. der skal derfor også sikres gode vilkår for de mindre landbrug, økologiske landbrug og deltidslandbrug. Mindre landbrug bidrager med biodiversitet, liv i landdistrikterne og naturpleje.

"Det er vigtig at vi har både store og små landbrug.Vi prøver på ikke at gøre det sværere for små landbrug at eksistere, for de er med til at bedre landbrugets image i Danmark," siger Lone Andersen.


LÆS OGSÅ Økologi løfter u-landes landbrugsproduktion


 


Tagget med Bæredygtighed, Food service, Klima, Landbrug, Miljø