I disse forårsdage er landmand Thomas Poulsen ligesom mange af sine kolleger i gang med at gøde sine marker med gyllen fra hans malkekøer. For at mindske udledningen af ammoniak nedfælder han gyllen i jorden for at undgå, at det fordamper op i atmosfæren.

Den procedure er en af forklaringerne på, at Danmark er det land i Europa, der har den laveste ammoniakudledning per kg. produceret mælk. De nyeste tal fra European Environmental  Agency (EEA) viser, at de danske mælkeproducenter har reduceret udledningen med 47 procent per kg. mælk i perioden 1990-2012.

På trods af de nye tal fra EEA, fastholder regeringen, i en netop offentliggjort pressemeddelelse, sin målsætning om, at Danmark frem mod 2020 skal have reduceret sin udledning af ammoniak med 24 pct. i perioden fra 2005. Det er fire gange højere end EU-gennemsnittet.

Figuren viser ammoniakemissionerne fra de 10 største mælkeproducerende lande i Europa per kg. mælk. Emissioner fra malkekvæg på græs er ikke inkluderet i beregningen.

Emissioner fra malkekvæg på græs er ikke inkluderet i beregningen ovenfor. *Tallet for Spanien ligger så lavt, fordi der ikke er inkluderet emissionstal for udbringning af kvæggødning. Kilde: Landbrug & Fødevarer på baggrund af tal fra Eurostat og EEA.

Lav udledning skyldes flere ting

Mælkeproducent Thomas Poulsen mener først og fremmest, at de fine tal skyldes de danske landmænds evner til at tilpasse sig.

”Danske landmænd har altid været dygtige til at effektivisere produktionen. Blandt andet fordi, der er så strenge miljøkrav fra myndighederne side. Vi er da stolte over at få bevis for, at vi er så dygtige og miljøeffektive i vores mælkeproduktion, som det er tilfældet.”

Han understreger, at den lave udledning af ammoniak i høj grad også har noget at gøre med foderblandinger, staldsystemer og det faktum, at der bliver produceret mere mælk per ko i Danmark end i de resterende EU-lande.

Skarpe miljøkrav har skabt effektivitet

Det er ikke så underligt, at udledningen af ammoniak i den danske landbrugsproduktion ligger så lavt, som tallene fra EEA viser, pointerer Lars Stoumann Jensen, der er professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

”Danmark har jo nogle af de strengeste miljøkrav i forhold til kvælstof-udledning fra landbruget. Det har gjort, at de danske landmænd har været nødsaget til at tilpasse sig de krav, og derfor har skabt en meget miljøeffektiv måde at producere på.” 

Ammoniakudledning i Europa kan komme ned

I Danmark er det ulovligt at bredsprede gyllen, som man gør i mange andre europæiske lande. De danske landmænd nedfælder gyllen i jorden eller gør brug af de såkaldte slæbeslanger, når gylle udbringes i voksende afgrøder. Og det begrænser markant ammoniakudledningens fordampningsproces ud i atmosfæren, ifølge Lars Stoumann Jensen.

”Der er ingen tvivl om, at hvis der blev indført de samme regler i EU for udbringning af gylle, som der er i blandt andet Danmark og Holland, så ville det gøre en stor forskel på den samlede udledning af ammoniak i Europa.”

Der er dog ingen grund til at tro, at der vil komme et forbud mod bredspredning af gylle på de europæiske marker i den nærmeste fremtid. Der er nemlig en stor omkostning forbundet med at ændre udbringningsmetoden af gylle til at bruge nedfældning eller slæbeslanger. Og der er mange mindre landbrug i primært Syd- og Østeuropa, hvor omkostningen ved en sådan omstilling vil blive relativt stor. Man har nemlig ikke den samme procedure som i Danmark med at gøre brug af maskinstationer til at udføre de opgaver, påpeger Lars Stoumann Jensen.

Fokus på gyllen er vejen frem

Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer har med interesse læst tallene. Ida Storm, der er konsulent i afdelingen for Miljø og Energi, mener, at det giver god mening at flere europæiske landbrugslande følger de danske tiltag på området.

”Tallene viser, at de danske landmænd har en af de mest miljøeffektive landbrugsproduktioner. Vi er jo langt foran mange af vores konkurrenter. Derfor giver det heller ikke mening, at de danske politikere bliver ved med at øge miljøkravene til landmændene. Det skader vores konkurrenceevne og medfører, at produktionerne rykker udenlands, hvor kravene er lavere. Og det vil i sidste ende medføre større emissioner af ammoniak,” pointerer Ida Storm.

LÆS OGSÅ 26.000.000.000 kilo gylle skal ud

 


Tagget med EU, Klima, Landbrug