MSC-mærket for bæredygtige fisk løfter bredden af dansk fiskeri, mener folkene bag MSC-mærket.

Nej. Der er for mange huller i ordningen til at kalde MSC-certificerede fisk for bæredygtige, mener Greenpeace modsat.

Bæredygtighedsordningen MSC har siden 1997 været mulig at få på pakker med vildtfanget fisk i Danmark og resten af verden, hvis fiskeriet levede op til en række krav, som ordningen har fastsat.

MSC: Forstår skepsis

En af de grundlæggende ideer var at løfte niveauet for det fiskeri, der fanger de største mængder fisk. Derfor kan fisk fanget med bundtrawl eksempelvis få mærket på, hvis fiskerne indgår i en flerårsplan om at blive mere bæredygtige.

”Jeg forstår godt, at nogle kan være skeptiske med trawlfiskerier, men når det så er sagt: Det er muligt at det er et problem med trawlere, men det er et ligeså stort problem at have tusind små både, man ikke ved, hvad laver hvor. Det er jo til at gennemskue, hvad folk laver i en trawler,” siger Tine Due Hansen, kommunikations- og marketingchef i Danmark for MSC-mærket.

Alle trawlere skal, for at få MSC-mærket, igennem en godkendelsesproces med krav til måden de fisker, hvor tit de må fiske, ligesom de får forbud mod at fiske i visse områder. De skal være på et såkaldt minimumsniveau fra start og så ellers bevæge sig op til nogle strammere krav i løbet af 3 år.

MSC stikker folk blår i øjnene

På den anden side står Greenpeace, der kritiserer mærket for at give certificeringer til fiskeri, der i organisationens optik ikke er bæredygtigt.

”MSC-mærket giver også certificeringer til fiskere, der overfisker, hvis der blot er en plan for at komme ud af det i løbet af nogle år. Det er naturligvis beundringsværdigt, men at kalde det bæredygtigt, er at stikke folk blår i øjnene,” siger Hanne Lyng Winter, havbiolog i Greenpeace.

Hun mener, at mærket udvander begrebet bæredygtighed.

”Jeg mener ikke, man kan gradbøje bæredygtighed blot for at få flere med i ordningen. Sagen er jo også, at det bliver lidt en hvilepude, fordi folk, der er certificerede, ikke gider gøre mere på området, for de har jo allerede mærket. Så man fjerner incitamentet for handling,” siger Hanne Lyng Winter og pointerer:

”Hvis man fanger fisk med trawl, mener jeg ikke, man skal have lov at blive certificeret med et bæredygtighedsmærke.”

DTU: Al bundtrawl er ikke ens

I en rapport fra 2013 har DTU set nærmere på miljøskånsomhed i dansk fiskeri, hvor MSC-mærket blandt andet blev gennemgået. Selv om rapporten konkluderer, at ”fiskeri med bundslæbende redskaber anses for at være en af de væsentligste menneskeskabte påvirkninger af havbunden”, kan man, ifølge Henrik Gislason, professor DTU Aqua, ikke skære al bundtrawl over en kam.

”Man kan ikke bare kategorisere al bundtrawl som skadeligt. Ligesom man ikke bare kan udelukke al garnfiskeri. Det kommer an på, hvor det foregår, hvordan det bliver rigget til, og hvad det betyder for arterne. Nogle typer af trawl går let henover bunden, mens andre som bomtrawl og skrabere graver sig ned i bundens øverste lag,” siger Henrik Gislason.

 


Tagget med Bæredygtighed, Mærkning, Miljø