Danmark har ikke et program for bevarelse af frø, som kan sikre fremtidig biodiversitet i fødevareproduktionen. Der mangler midler til at vedligeholde det genmateriale, som allerede er i genbankerne, der mangler en beskrivelse af de forskellige frø, og der bliver indsamlet for få nye frø, der som konsekvens forsvinder fra det danske landskab.

Det er beklageligt, mener formand for Frøsektionen i Landbrug & Fødevarer Thor Gunnar Kofoed.

”Der mangler fokus på bæredygtige gamle sorter. Der en stigning i interessen for nichesorterne, og de forædlere, der interesserer sig for at bruge dem skal vi hjælpe på vej. Det er i samfundets interesse, at der kommer en større diversitet i vores landbrugsproduktion,” siger han og bekræfter, at han er i dialog med fødevareminister Eva Kjer Hansen.

Nordiske naboer har allerede en strategi

De svenske og norske naboer har såkaldte nationale programmer, der indsamler, opbevarer og distribuerer frø, stiklinger og podekviste af gamle sorter. Desuden har Norge udviklet en såkaldt brugsgenbank for korn, som gør det tilgængeligt for landmanden at få fat i store nok mængder frø af gamle sorter, til at kunne dyrke det. Det er et led i en national forpligtelse til at bevare biodiversitet, som Biodiversitetskonventionen  i 1994 pålagde hvert enkelt medlemsland.

Det har Danmark bare ikke gjort særlig godt, og det er en alvorlig sag, mener danske Morten Rasmussen, der er national koordinator for plantegenressourcer ved Norsk Institut for Bioøkonomi.

”Det er pokkers alvorligt, at der ikke bliver taget hverken beslutninger eller handlet for både at tage ansvar for at sikre bevaring og bæredygtig forædling. Det kan have store konsekvenser for fødevareproduktion, miljø og klima,” siger han om dansk mangel på et national program for bevarelse af plantegenressourcer og fortsætter:

”Der findes allerede strategier, men når der ikke er afsat midler eller personaleressourcer til at virkeliggøre strategierne og handlingsplaner, så bliver det lidt hult.”

Nye politiske beslutninger giver danskerne ansvar

Ifølge Morten Rasmussen er sagen den, at der de seneste år er blevet taget en række beslutninger fra politisk side, der har omfordelt ansvaret for at bevare de gener der skal sikre biodiversitet i fødevareproduktionen. Det betyder, at opgaven med blandt andet at regenerere de opbevarede frø i dag ligger hos den fælles nordiske genbank NordGen.

NordGen er ifølge Morten Rasmussen er fornuftig arvtager til det job, men problemet er, at der ikke er fulgt midler med til at regenerere frøene, indsamle nyt materiale og få det beskrevet tilstrækkeligt til, at det kan bringes til anvendelse, og desuden udvikle på distribution.

Særlige konsekvenser for nichesorterne

I praksis har det en række konsekvenser. Foodculture.dk har talt med en række eksperter på området, som har forskellige vinkler på, hvor der burde sættes ind, og hvordan.

Thor Gunnar Kofoed mener, at et af de vigtigste områder at sætte ind på er at etablere en såkaldt brugsgenbank. En brugsgenbank skal være en genbank, der skal gøre det lettere for mikroforædlere og landmænd at hente materiale ud af genbankerne og få det beskrevet for relevante egenskaber.

”Det er for eksempel vigtigt, at mikroforædlerne får adgang til større mængder af de ældre kornsorter, så de kan eksperimentere med at udvikle på dem. Vi skal have nogle programmer, der kan registrere nichesorterne og deres egenskaber, så det bliver lettere for forædlerne at arbejde videre med sorterne, og så den viden, de har, bliver sat i system,” siger han og henviser til den norske løsning.

Nichesorter er vigtige for efterspørgslen

Thor Gunnar Kofoed understreger, at det ikke nogen trussel for de moderne sorter, fordi udbytte er så lavt, og at prisen skal være så høj, at det kun er en nichemængde, der kan oppebære merprisen. Men de gamle sorter kan have eftertragtede egenskaber, som gør dem interessante.

”Det er vigtigt, at det ikke kun er de store firmaer, der forædler, men at vi også giver de små forædlere en chance,” siger han

Og med ny nordisk mad og en generel større efterspørgsel på nichefødevarer, er nichesorterne ifølge Thor Gunnar Kofoed vigtige for, at der kan komme variation på det danske marked og for at fordre en fortsat innovation i den danske fødevareproduktion

Vigtigt forædlingsmateriale uddør på grund af pengemangel

De fagfolk, foodculture.dk har talt med lægger særligt vægt på, at det er vigtigt for fremtidigt forædlingsarbejde, at de ældre sorter ikke enten dør på genbankens hylder, fordi der er for få midler til at regenerere frøene, eller uddør fordi de ikke samles ind til aktiv bevaring i genbank og klonarkiver. NordGen mangler på nuværende tidspunkt midler til at så flere tusinde prøver ud, for at opformere, teste og beskrive dem, og så fryse frøene ned igen. Den proces skal gentages jævnligt, for at frøene kan holdes levende.

Og det er rigtig ærgerligt, for genmaterialet fra de ældre sorter bliver brugt, når der skal forædles på nye sorter. Jette Nydam Hansen fortæller, at flere af de prøver, der lige nu ikke er penge til at så ud, er fra materiale, som indeholder resistensgener overfor meldug. Hvis de ikke bliver bevaret, går det genmateriale tabt. 

LÆS OGSÅ Ølandshvedefrø er ulovlige

”Vi ved aldrig, hvilke udfordringer fødevareproduktionen står overfor om 20 år, og her er det helt essentielt, at vi kan gå ind og hente genmateriale fra ældre sorter. Men det kræver en pulje af penge, for at vi kan komme efter det, og lige nu kan det ikke lade sig gøre. Vi så gerne, at ministerierne gav bevillinger til, at vi kan fokusere på materiale fra Danmark. Ekstrabevillinger er tidligere givet både af svenskerne og af nordmændene."

Og NordGen mærker også en stigende efterspørgsel på genbanksmateriale., fortæller Jette Nydam Hansen:

”Vi har aldrig haft så stor efterspørgsel som nu, og vi må melde udsolgt på rigtig meget af vores materiale, fordi interessen er for stor til, at vi kan følge med.”

Klimaforandring og sygdomme kan give nye udfordringer

Særligt fremtidens klimaforandringer kan sætte dansk fødevareproduktion i en uholdbar situation, hvis der ikke bliver etableret et nationalt dansk program for at udføre strategier og handlingsplaner for bevaring og brug af de gamle genressourcer. Morten Ramussen påpeger, at strategier ikke kan stå alene, og at der er alvorligt brug for et samlende program og sekretariat for at koordinere og udføre arbejdet.

”Ændringer i tørke, nedbørsforhold og frostperioder har stor betydning for, hvilke egenskaber fremtidens  kornsorter skal have, så vi kan bruge dem i fødevareproduktionen, og her er det altså helt afgørende, at vi har adgang til et bredt udvalg af genmateriale fra andre sorter, end de mest anvendte i den industrielle produktion,” siger Morten Rasmussen.