”Det kan nemt komme til at koste mig mellem 2-3 millioner kroner alene på grund af værditabet på min jord. Det er et kæmpe tab for mig, som jeg skal kæmpe mig igennem".

Sådan lyder ordene fra en frustreret Palle Dahlmann, der er en af de landmænd, der bliver ramt af miljøministerens lovforslag om at forbyde al sprøjtning og gødsning på de naturbeskyttede områder, også kaldet paragraf 3 naturområder.

Ved et åbent samråd mødte miljøministeren dog heftig kritik fra oppositionen, der mente at Kirsten Brosbøls forslag vil tvinge et i forvejen presset erhverv længere ned i knæ og skabe misvækst i landbrugserhvervet.

Miljøministeren mener dog selv, at forslaget ligger fint i tråd med regeringens ambitioner om at skabe mere vækst i erhvervet.