Den nye formand driver en økologisk svineproduktion, Risbjerg Landbrug ved Hårby på Sydvestfyn, med 300 søer og en produktion på 6000 slagtesvin.

Hvad kan du fremhæve fra din baggrund, som kan bidrage til Økologisektionens arbejde?

Med bondegården derhjemme og mit arbejde i økologisektionen, har jeg fingeren helt nede i suppedasen. Jeg er ikke en foreningsmand, der flyver fra sted til sted, og det vil jeg forsøge at blive ved med at have. Og det er vigtigt for at mærke, hvad der er brug og behov for, og ikke kun høre det fra andre.

Hvad af det, som Uffe Bie har opnået, vil du fremhæve som vigtigt at bygge videre på?

Det er træls, at han skulle stoppe. Han har simpelthen været en arbejdshest, der har været med alle steder. Uffe har haft en fantastisk opbakning ude blandt landmændene og kendte alt og alle, ja, han drømte om økologi om natten. Jeg håber jeg kan gøre det samme, og stadig blive ovre på driften.

Hvilke udfordringer står den danske økologi overfor lige nu?

Det er vigtigt, at vi får gjort forbrugerne opmærksomme på, at økologi koster ekstra, og så vil jeg gerne have flere økologer på banen. Det er også vigtigt, at vi får politikerne med, selvom jeg synes, at vi det sidste stykke tid har vi haft god opmærksomhed fra politikerne og fået flere forskningspenge.

Hvordan ser du, at I fremover skal profilere jer og få medlemmer i forhold til Ø landsforening?

Vi skal blandt andet profilere os på rådgivningsniveau, og så skal vi også se, om vi ikke kan lave et samarbejde med Økologisk Landsforening på nogle området. Hvis vi søger penge til forskning, sker det, at begge parter søger om de samme projekter, og der skal vi gå sammen, så vi får noget mere ud af de forskningspenge.