’Øko Ged og Grønt’ står der på skiltet neden for markvejen, der fører op til ejendommen, hvor Sondrup Gårdmejeri har til huse.

Og det er ganske vist: På den bakkede mark til venstre for vejen græsser gederne lystigt, og til højre står grøntsagsmarken frodig, mangfoldig og høstklar. Gårdhunden, et par kattekillinger og en stor indhegnet hønseflok tager imod ved gården, inden Edward Hoekman kommer ud fra den nyeste tilbygning på den knopskudte ejendom.

Tilbygningen rummer Sondrup Gårdmejeri, der i al sin enkelhed består af et forrum med vaske- og toiletfaciliteter, herefter selve mejeriet på små 30 kvm. og endelig et ostelager på 9 kvm., hvor ostene lagrer de første tre uger, inden de flyttes til et andet lager på gården. Mejeriets speciale er gouda-ost produceret af egen økologisk gedemælk, men der fremstilles også mindre portioner af friskost og yoghurt.

Dagen begynder med malkning af 120 geder
”Det er ikke sådan, at pengene ruller ind, men vi har efterhånden opnået en god og stabil kvalitet og oplever stor interesse for vores ost,” siger Edward, der ejer gården sammen med Alida Stijkel.

Parret har fire børn og i det hele taget en travl hverdag, der begynder tidligt med malkningen af de 120 geder, der ugentligt giver ca. 1.200 kg mælk.

To gange om ugen produceres der ost i det lille mejeri. Ostene sælger Alida og Edward sammen med grøntsager og gedekød fra egen gårdbutik og på torvemarkeder, men også gennem den økologiske engrosvirksomhed Solhjulet samt i udvalgte supermarkeder og specialbutikker. Et samarbejde med Årstiderne, der distribuerer måltidskasser, er også på trapperne.

Learning by doing i Holland og på Samsø
Edward og Alida kom til Danmark fra Holland i 1997 – kørende i en hestevogn – med en lille baby, to hunde og en ged. Parret var opfyldt af drømmen om økologi og selvforsyning, og begge havde en uddannelse som miljøingeniør i bagagen samt lidt erfaring med økologiske landbrug.

Erfaringer, der blev udbygget ved at arbejde på blandt andre et gartneri og en kvæggård i Danmark, inden de bosatte sig i Sondrup. Også mejerifaget har Edward siden lært ’by doing’.

”Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg selv skulle lave ost,” siger han, men da parret i 2009 blev uenige med Søvind Mejeri om afregningen for deres gedemælk, blev de tvunget til at bruge den selv, hvis de skulle beholde gården. For det hollandske par var det helt naturligt at satse på ost af gouda-typen, som er en af de mest almindelige i fødelandet.

Gårdmejeri er almindelige i Holland
Edward tog til Holland for at lære faget på tre forskellige gårdmejerier, heraf to med geder.

”I Holland er små gårdmejerier meget mere almindelige end i Danmark,” forklarer han. Efter to-tre dage hvert sted vendte han hjem med ny viden. Han og Alida var desuden kommet i kontakt med Bent Degn, der har otte køer og et lille gårdmejeri på Samsø.

Her lejede de sig ind og startede osteproduktion, mens planerne og opbygningen af deres eget mejeri tog form. Helt konkret rejste Edward tre gange om ugen med færgen til Samsø. Med sig havde han en lille ståltank med gedemælk, og efterhånden vendte han hjem med færdige oste.

”Med en tankfuld mælk, erfaringerne fra Holland og ved hjælp af en god bog lavede jeg opskriften på vores ost på den første færgetur,” griner Edward, der fremstiller fire forskellige gouda-varianter: En naturel, der sælges i forskellige lagringer samt tre med urter – henholdsvis brændenælder og hvidløg, bukkehornsfrø og ramsløg.

Selvforsyning styrker mælkekvaliteten

”Jeg er jo ikke mejerist, men jeg gør mit bedste og har efterhånden rimelig god fod på processerne,” siger Edward, der omvendt mener, at en god mælkekvalitet er det allervigtigste for at lave en god ost.

”Vores største styrke er, at vi er selvforsynede på alle planer. Gederne lever af frisk græs, hø, halm og havre, som vi selv dyrker. Det giver sunde dyr og mælk af høj kvalitet. I stalden går de på god dybstrøelse, som bruges som gødning på markerne. Man kunne synes, at der var langt fra gødning til ost, men der er en sammenhæng, eller en cyklus om man vil, hvor tingene kommer tilbage til naturen. Livskraften i jord og afgrøder giver livskraft i osten,” filosoferer han.

Selvforsynende for miljøets skyld
Malkegederne får gennemsnitlig to kid om året, men ikke alle kan bruges i avlen. Derfor har gården ud over de aktive malkegeder ligeså mange ungdyr på markerne, der skal slagtes.

”Når man laver ost, laver man også kød,” konstaterer Edward.

”Jeg har aldrig fortrudt, at vi begyndte at lave ost. Det er stor gevinst for bedriften, at vi laver alting selv, men vi gør det ikke for pengenes skyld. Det er en inderlig tilfredsstillelse at stå med en ost i hånden, som man selv har lavet fra jord til bord på en gennemført økologisk måde,” fastslår Edward.

Ud over den gennemførte selvforsyningstanke på gården er fx mejeriet så vidt muligt opført i naturmaterialer og forsynet med solfangeranlæg og træpillefyr for at skåne miljøet.

Meget arbejde, men god respons

Etableringen af Sondrup Gårdmejeri har kostet knap 700.000 kr. Edward har selv stået for meget af byggeriet, og næsten alt mejeriinventaret er købt brugt, blandt andet et gammelt hollandsk træostekar, der kan rumme 600 liter mælk. Alle mejeriprocesser foregår med håndkraft.

Af samme grund hører mejeriets oste ikke til i den billige ende af skalaen, men koster mellem 200 og 350 kr. pr. kg, men det afskrækker ikke kunderne, erfarer Alida og Edward blandt andet, når de hver lørdag sælger deres oste på torvet i Aarhus.

”Det er en stor stimulans at uddele smagsprøver og tale med folk om ostene. Hvor store virksomheder laver målgruppeundersøgelser, så møder jeg mine kunder hver uge og får god respons, siger han, men medgiver, at han og Alida arbejder rigtig mange timer om ugen med at producere og sælge gårdens afgrøder, kød og ost.

Derfor er parrets næste projekt at finde en at dele arbejdet med måske i en form for partnerskab, for trods medvind rækker økonomien ikke til at ansætte folk.